Gennem dit åndedræt kan du gå ind og berolige et overaktivt nervesystem – fordi en fri og dyb vejrtrækning påvirker nervus vagus – ‘den vandrende nerve’. Jo friere du kan trække vejret, jo friere kan du leve dit liv.

Når nervus vagus har fået navnet “den vandrende nerve“, er det fordi, den har et vidt forgrenet netværk af nervetråde og dermed er én af de 12 kranienerver, der er forbundet direkte til hjernen. Fra dens udspring i hjernestammen forgrener den sig til alle vores organer. Ca. 70 % af nervefibrene i vagusnerven er sensoriske, og de sørger for hele tiden at sende beskeder til hjernen om tilstanden i vores krop.

Vagusnerven kan ”bremse” din frygtreaktioner

Når vagusnerven er interessant i forbindelse med kropsterapi, er det fordi, den har en vigtig funktion i forhold til f.eks. stress, angst og traumer.

Læs også: Ekspert: Her er de fire steps til at stoppe et angstanfald

I følge den Polyvagale teori (Stephen Porges) består vagusnerven af flere “kredsløb”, som er blevet dannet på forskellige tidspunkter i evolutionen. Således kan de ældste dele af nervus vagus trækkes helt tilbage til før krybdyrsstadiet.

Op gennem evolutionen og især da pattedyret og sidenhen mennesket kommer til, sker der noget. Ca. 3 % af vagusnerven bliver myelineret, dvs. belagt med fedt, som effektiviserer signalerne i nervetrådene. Denne myelinerede gren af vagusnerven har forbindelse til hjertet og bl.a. vores ansigtsudtryk – og den er i Stephen Porges’ teori kendt som en del af den “vagale bremse”.

Denne bremse regulerer og dæmper kamp- og flugtreaktioner, som eksempelvis kan komme i forbindelse med stress. Og dermed fremmer det de indre omstændigheder i kroppen, som sørger for ro, restitution og fordøjelse.

Dit åndedræt kan hjælpe dig mod stress

Vores åndedræt spiller en afgørende rolle i forhold til stresstilstanden i vores krop. Dette skyldes blandt andet, at det dybe åndedræt ned i maven, giver en påvirkning af nervus vagus.

En blød og bevægelig mave sender signal til hjernen om, at der er ro og sikkerhed. En fastlåst mave, hvor vi ikke kan påvirke nervus vagus med åndedrættet, sender besked om, at der er fare på færde – og så udskilles bl.a. stresshormonerne kortisol og adrenalin.

Læs også: Fem ting du skal være opmærksom på, når du kommer tilbage fra et stressforløb

Vil du også gerne uddanne dig til kropsterapeut og hjælpe andre med stress og angst gennem behandling af kroppen? 

Så kom til en af vores populære infoaftener – se tid og sted her