Et angstanfald er en modbydelig oplevelse, og hvert år rammes 350.000 danskere af angst. Kropsterapi har meget positive resultater med angst behandling. Her giver kropsterapeut og Totum-grundlægger Marcus Heller sine bedste råd til at stoppe et angstanfald.

”Når man bliver angst, er det ens nervesystem, som løber af sted. Det tager over og tager magten. Og vi kan tage magten tilbage,” siger Marcus Heller, der er kropsterapeut og grundlægger af Totum – Skolen for Kropsterapi.

Angst sidder i kroppen, og angst behandling arbejder kropsterapeuter med på briksen sideløbende med samtaleterapi. Marcus Heller har haft rigtig mange angstplagede mennesker i behandling med gode resultater og har haft flere end 300 kropsterapeuter under uddannelse hos Totum.

Læs også: Marcus Hellers blogindlæg: Kan vi overhovedet rumme angst og stress?

Angst kan komme i mange former, og Marcus Heller har som kropsterapeut stor respekt for arbejdet med angst. Gennem sine mange års erfaring ved han, at angst ikke er noget at spøge med, og at det i høj grad kan være svært selv at stoppe et angstanfald.

”Vi skal bryde det, der er i gang. Jo før vi kan bryde det, desto stærkere står det. Jo længere tid, man lader angsten accelerere, desto længere kommer man ind i et angstanfald,” forklarer han.

Men hvordan tager man magten tilbage og undgår at lade angsten stikke af med én? Marcus Heller har en step-by-step guide, man kan bruge, når man oplever et angstanfald.

Inden angstanfald

”En af de ting, jeg beder mine klienter om, det er at være opmærksom på, hvor de mærker angstanfaldet først. For mange er det en kropslig fornemmelse, som kan være i brystkassen eller fingerspidserne. Når først man bliver opmærksom på det, så har man en kropslig fornemmelse for, når angstanfaldet er på vej.”

Step 1: Stop, stop, stop

”Det første, man skal gøre, er at rejse sig op, så man rent fysisk ikke trækker sig sammen eller lukke sig inde, men kommer op og stå. Og så skal man sige: Stop, stop, stop. Meget gerne højt ud i rummet. Når man siger stop, så siger man til hjernen, at den skal stoppe den tanke, den er i gang med. Rigtig tit når angstklienter tænker angste tanker, så er det, fordi deres tanker kører i rille ligesom en pladespiller. Ved at sige ”stop, stop, stop” når hjernen at få et øjeblik, hvor den ikke er i den rille.”

Step 2: En dyb udånding

”Udåndingen går ud på, at man er tryg. Hvis man var i en farlig situation – for eksempel hvis en løve kom ind ad døren, mens man spiste aftensmad, så sukker man ikke. Så vil pulsen køre 140 km i timen, og åndedrættet vil være oppe i brystet. Det at sukke er kroppens signal til hjernen om, at der er tryghed.”

Marcus Heller forklarer, at når man bliver angst, så tror hjernen, at der er en trussel, uden at det er tilfældet.

”Vi kan narre hjernen ret meget. Hjernen narrer os ved angst, fordi vi bliver angste for noget, man reelt set ikke behøver at være angst for. På samme måde kan vi fortælle hjernen, at der er trygt ved at sukke, fordi det må betyde, at der er tryghed.”

Læs også: Eksamensangst? Her er kropsterapeutens bedste råd

Efter mange år med angst behandling har Marcus Heller erfaret, at klienterne som oftest godt er klar over, at der ikke er reel fare på færde, når de får et angstanfald.

”Hvis de stopper op og forsøger at se sig selv udefra, så kan de jo godt se, at de ikke er i nogen reel livsfare. Og det skal man gøre sig selv bevidst om, når man får et angstanfald.”

Step 3: Smil

”Det næste man skal gøre er at smile. Det er samme princip som med udåndingen. Hvis man placerer en blyant på tværs i munden og går rundt og smiler, uanset om det er en dårlig situation, så vil signalet til hjernen være, at man er glad, og ting er gode – smilet modarbejder altså angstanfaldet.”

Step 4: Kropsholdning

”Når man er bange, så er ens kropssprog som udgangspunkt lukket. Man trækker armene sammen og kigger nedad. Det fuldstændig modsatte af dét er at stille sig op, trække vejret dybt, smile og det sidste: At strække armene op over hovedet. Hvis du rækker armene i vejret, så sker der det samme rent kropsligt, som sker, når vi har vundet noget. Og det er svært at stå og smile med armene over hovedet og samtidigt have et angstanfald i fuld flora,” siger Marcus Heller og tilføjer:

”Det kan også være en rigtig god idé at hoppe op og ned med armene i vejret eller lave fx englehop. Det kan vi bryde mange følelser ved, fordi det styrker det kropslige mod angsten.”

Et ekstra råd: Lav et trygt anker

”Idet vi siger ”stop, stop, stop”, rejser os op, rækker armene op over hovedet, udånder og smiler, så har vi reelt chancen for at bevæge os væk fra angsttankegangen, og vi kan rent fysisk bevæge os væk fra situationen. Om det er social angst, fordi der er for mange mennesker på for lidt plads, eller noget der gør, at vi bliver angste for sygdom eller noget helt tredje, så kan vi gøre noget andet. Vi kan tage magten tilbage. I stedet for, at det er angsten, der kører bussen, så er det os, der kører bussen.”

Når man får et angstanfald, er det ikke altid, at man har mulighed for at rejse sig op og strække armene over hovedet. Dertil har Marcus Heller også et godt råd.

Læs også: Hvorfor efterlader vi så mange med angst?

”Man skal finde den situation eller det sted, hvor man er allermest tryg. Det kan være gammelt eller nyt. Nogen finder ud af, at det var dengang, de var 13 år gamle med deres hest ude på marken og stod pande mod pande med hesten. Det kan også være, når man sidder med sin mand hjemme i sofaen og datteren på skødet,” siger Marcus Heller og fortsætter:

”Så skal man lukke øjnene og forestille sig, at man sidder i den sofa med datteren på skødet og mandens arm rundt om én. Hvad giver det af følelser? Det kan være tryghed, nærhed og kærlighed. Og så skal man forstærke følelserne. Gøre dem endnu stærkere. Og gøre situationen levende. Hvad lugter der af? Er der nogen lyde? Måske kan opleve, at der i situationen med sofaen og familien stadig dufter af aftensmad i rummet, og at jeopardy kører på fjernsynet. Det kaldes at lave et trygt anker.”

Læs mere om behandling af angst her

Han forklarer, at man med fordel kan lave sig tre af disse trygge ankre, og man skal øve dem.

”Hver morgen og aften, for eksempel når man tisser og børster tænder, skal man øve sine trygge steder. Gør billedet til en følelse, forstærk følelsen, og vær til stede i den. For når angsten så dukker op, så kan man finde sine trygge steder frem. Det er rigtig svært at have et angstanfald, samtidigt med at man er rigtig tryg, fordi det er det fuldstændig modsatte af at lade et angstanfald køre af sted med én.”

Marcus Heller understreger, at disse øvelser selvfølgelig ikke bare kurerer en person med svær angst fra det ene øjeblik til det andet eller fjerner angst anfald på magisk vis.

“Men det er metoden til at tage styringen tilbage, så bussen kommer på rette vej. Lige nu er den måske på vej udover skrænten, men hvis vi rejser os op og tager fat, kan vi komme på rette vej igen. Men det kræver at vi tør tage kampen og styringen i livet,” siger han.

Vil du også hjælpe 350.000 danskere med angst? Bliv Totum kropsterapeut