En tidligere professionel golfspiller døjede med forskellige skavanker og et indre pres. Men det ændrede sig fuldkommen med nyere behandlingsform.

Fotos: sjort.dk

I 2010 var Jesper Nielsen ude at cykle en tur med sin gode kammerat. På turen begyndte kammeraten at fortælle om et behandlingsforløb, som han var i gang med.

“Du skulle prøve det,” lød det fra det begejstret fra kammeraten.
Anbefalingen blev mødt med en nervøs latter og en smule skepsis, for Jesper Nielsen var sportsmand med stort S og syntes, at sådan noget kropsterapi lød lidt for langhåret for ham.

Men samtalen havde alligevel vakt hans nysgerrighed.

Det var ikke fordi, at Jesper Nielsen var skadet, men efter en karriere som professionel golfspiller i fem år og derefter golftræner siden 2004, var der alligevel kommet et par småskavanker, der godt kunne bruge en kærlig hånd.
Så Jesper Nielsen bestemte sig for at prøve det af. Det har han aldrig fortrudt.

Det snurrede i hele kroppen

I dag husker han stadig den helt særlige fornemmelse, som han forlod lokalet med efter den første behandling. Det var meget mere end en omgang massage og løsnede led.

“Jeg havde aldrig prøvet noget lignende, og jeg følte mig helt kørt over efter den første behandling. Det snurrede i hele min krop. Det var næsten som om, at jeg havde fået strøm. Det var så underlig en fornemmelse, at jeg var nødt til at prøve det igen,” udtaler han.

De næste år fik Jesper Nielsen Totum-behandlinger løbende. Og i takt med, at hans skepsis smuldrede, begyndte han at opbygge en interesse for de ting, som han oplevede under behandlingerne. I februar 2019 blev han selv færdiguddannet behandler og har fået et behandlingsrum hos Skanderborg Golfklub, hvor han også underviser i golf.

En forbindelse mellem krop og psyke

Totum er en nyere behandlingsform, som tager udgangspunkt i kropsterapien, der har dybe rødder i videnskaben. Manden bag behandlingen hedder Marcus Heller, og han slår hurtigt fast, at behandlingen ikke er ligeså langhåret, som den kan lyde.

“Behandlingen tager afsæt i at krop og psyke hænger sammen. Det betyder, at alt, hvad vi oplever, både positivt og negativt, lagres på forskellig vis. De fleste kender for eksempel følelsen af at få ondt i maven, hvis vi skal til eksamen – eller sommerfugle, hvis vi er forelskede,” forklarer han.

Ifølge Marcus Heller er det en effektiv behandling af fysiske og psykiske problemstillingen gennem pulserende massage-akupressur og terapeutiske samtaler.

Og selvom det kan lyde abstrakt, at en massage kan hjælpe på stress eller angst, så oplever Marcus Heller, at rigtig mange af hans klienter kommer med en fysisk skade, der viser sig at handle om noget helt andet.

“Når vi er stressede, glemmer vi at trække vejret ordentligt, og så ender vi i det sympatiske nervesystem, der hele tiden er i alarmberedskab. Det kan man godt holde til et stykke tid, men ikke i længden, og derfor oplever mange, at de får fysiske smerter i kroppen. Så vi hjælper folk med at komme ned i det parasympatiske nervesystem, hvor kroppens ressourcer opbygges,” forklarer Marcus Heller.

En stærk oplevelse

Han oplever, at rigtig mange kommer med en fysisk skade som for eksempel ondt i knæet, lændesmerter eller en nerve, der sidder i klemme, og efter et par behandlinger stopper kroppen med at spænde, og så går smerten over. Efterfølgende kommer mange og bruger behandlingen fortløbende, fordi de føler sig mere afspændte og bedre tilpas.

For mange er det en stærk oplevelse at få en ny kropsbevidsthed og mærke, hvordan kroppen hænger sammen med psyken. Marcus Heller ser også, at rigtig mange går rundt og spænder i kroppen, fordi de gemmer på noget uforløst i deres følelsesliv, som de ikke er bevidste om.

“Kroppen lyver ikke, så når vi begynder at behandle, ender det ofte med at blive en indgangsvinkel til en dybere samtale. På den måde springer man et par trin over og får hurtigere hul igennem til de ting, der kan blokere for klienten. Jeg oplever for eksempel, at det kan være befriende for mange mænd, der har svært ved, at tingene bliver alt for følelsesladede,” fortæller han.

I det hele taget henvender behandlingen sig til mange forskellige typer af mennesker, og Marcus Heller arbejder både med udsatte børn og unge, stressede mænd og kvinder samt elitesportsudøvere. Fælles for alle mennesker er nemlig, at de har behov for at restituere og trække vejret ordentligt, så nervesystemet ikke bliver overbelastet.

Et forandret liv

Jesper Nielsen mærkede også store forandringer i sit liv, efter han begyndte med Totum-behandlingerne.

“Det har ændret mit liv markant. Både fysisk og mentalt. Selv min egen hustru siger, at jeg har forandret mig. Der er rigtig mange ting, som jeg på et ubevidst plan har slåsset med, og det er blevet meget mere synligt for mig nu,” siger han.

Forandringen har også smittet af på Jesper Nielsens sociale liv.

“Tidligere var jeg meget genert, men nu hviler jeg meget mere i mig selv, når jeg er ude. Jeg tror, det er den dybe overbevisning om, at jeg er god nok, som jeg er. Der er ingen grund til at gemme sig,” siger han.

I det hele taget mærker Jesper Nielsen en langt større frihed i sit liv. Hvis han for eksempel bliver så nervøs over noget, at det sætter sig som en klump i maven, har han fået nogle helt konkrete værktøjer til at afhjælpe det og komme ud på den anden side. For eksempel vejrtræknings- og tankeøvelser.

Kan have enorm effekt

Den viden vil han gerne have haft som professionel golfspiller. I stedet har han nu mulighed for at give den videre til de unge talenter, han har i behandling, og de golfspillere, han træner i golfklubben.

“Hvis idrætsudøvere går rundt og er anspændte hele tiden, fordi de er nervøse, kan det have en enorm stor effekt at få frigjort kroppen. Når man ikke hele tiden er i alarmberedskab, så performer man meget bedre,” forklarer Jesper Nielsen.

Selv når han ikke er i behandlingsrummet, men står som træner på golfbanen, bruger han mange af de samme teknikker. I stedet for at presse spillerne til at gentage øvelser, der ikke fungerer, så forsøger han finde ud af, hvorfor der er et problem. Det kan både være noget fysisk eller et handlingsmønster, der udspringer af en mental blokade.

“Det er så vigtigt, at vi får skabt en stærkere forbindelse mellem krop og sind, hvis vi skal holde til et liv med mange bolde i luften. Måske er det derfor, at kropsterapi er blevet så populært de seneste år. Folk vil have langsigtede resultater, og det kan vi give dem,” mener Marcus Heller.

FAKTA OM TOTUM
  • Tre kropsterapeuter, Marcus Heller, Jeppe Dalsgaard og Ronni Vistisen gik i 2012 sammen og stiftede uddannelsesinstitutionen Totum – Skolen for Kropsterapi. 
  • Ønsket var at udbrede kendskabet til den populære behandlingsform, der er udviklet i Danmark.
  • Totum er latin og betyder helhed. Det er en moderne behandlingsform, udviklet i Danmark. Behandlingsformen bygger på 2.000 år gamle kinesiske teknikker og viden samt nyere energetiske teknikker og psykoterapeutiske teorier. 
  • Udgangspunktet for kropsbehandling er helheden mellem krop og psyke. Og man skal som Totum-behandler anlægge både en fysisk og en psykisk vinkel til klienten. 
  • Det er sygdomme som stress, angst, depression, fysiske skader og kroniske lidelser som gigt, migræne, smerter eller spændinger, som kan behandles i en Totum kropsterapi.