Totums grundlægger, Marcus Heller, fortæller om kropsholdningens betydning på Radio Nova
I aften klokken 22 går Totum i æteren på Radio Nova, når Marcus Heller, grundlægger af Totum – Skolen for Kropsterapi, deler ud af sin viden om sammenhængen imellem krop og følelser.
Programmet på Radio Nova handler om, hvordan din kropsholdning kan påvirke dit humør i både positiv og negativ forstand. Fx kan blot to minutter i en ”Power Pose” – stående stilling med begge arme strakt op over hovedet sænke dit kortisolniveau med 25%. Kortisol er et af de hormoner, kroppen udskiller, når den oplever stress, og man ser også forhøjede niveauer af kortisol hos mennesker med depression.
Ved at være opmærksom på din kropsholdning, kan du på relativt kort tid ændre din krops tilstand fra trist til glad. Det er ret svært at være ked af det med et smil om munden og armene over hovedet 😉