Indhold

Hjernen glemmer, men kroppen husker

Indhold

På Opholdssted Fyn arbejder Lotte Rasmussen med børn og unge, der har oplevet svigt og overgreb. Med kropsterapi hjælper hun børnene med, hvordan hjernen og kroppen hænger sammen.

Lotte Rasmussen arbejder som pædagog og psykoterapeut på Opholdssted Fyn, hvor hun har været i 10 år. Børnene på opholdsstedet er mellem 6-18 år, men der er også mulighed for at blive, til man er 23 år.

”Det er børn, der er følelsesmæssigt skadet og har brug for en høj faglig og professionel tilgang blandet med det nære familiære miljø. Derfor fokuserer vi på at udvikle børnenes selvværd, selvforståelse, og at de får en god barndom,” forklarer Lotte.

Den erfarne fynske pædagog havde i et stykke tid ledt efter en efteruddannelse, hvor der både var fokus på krop og psyke, men havde ikke fundet det rette sted. Men en tilfældig dag for fire år siden så Lotte en annonce fra Totum på Facebook.

”Jeg synes, jeg manglede noget. For jeg ved, at krop og psyke hænger sammen, men jeg manglede de rette værktøjer til at hjælpe børnene, og det lærte jeg, da jeg uddannede mig til kropsterapeut hos Totum,” siger hun.

De rigtige værktøjer

Tidligere har Lotte arbejdet i ”blinde”, som hun kalder det. Men efter uddannelsen har hun fået de rette værktøjer og teknikker til at hjælpe børnene på den bedst mulige måde.
”Jeg kan se en tydelig udvikling hos børnene, og nu er de begyndt at stå i kø for at komme op på briksen. Det er fantastisk, for det gør også, at vi kan forkorte hjælpe-processen,” fortæller Lotte.

De børn og unge der er på Opholdssted Fyn, kommer nemlig med forskellige historier i deres bagager og skal håndteres på hver deres måde.

”Vi havde en dreng, der havde været hos os i tre år, og han ville bare ikke op på briksen. Bare man rørte lidt ved ham, var han fuldstændig underspændt, men han kom også til os med en voldsom historie. Men efter to år var han klar til at arbejde med sig selv, for han begyndte at kunne mærke sin krop, efter jeg med små skridt behandlede ham. Og så småt væltede historierne ud af ham,” fortæller hun.

Kan gøre endnu mere for det enkelte barn

Selv efter at have brugt kropsterapi som behandling i fire år, bliver Lotte overrasket, når hun i sit arbejde oplever, hvordan hun kan hjælpe børnene.

Der var en dreng på syv år, som hele tiden lavede i bukserne, han kunne ikke mærke, når han skulle på toilettet, og Lotte begyndte at behandle drengen med små berøringer.

”Jeg lagde hænderne på hans korsben, og jeg kunne mærke, hvordan det knirkede og knagede, da jeg behandlede ham. Vi kunne ikke sige noget med sikkerhed, men vi havde en mistanke om, at han var blevet seksuelt misbrugt, og derfor havde der sat sig en blokering,” fortæller Lotte og fortsætter:

”I dag er der gået knap ni måneder, og han har kun haft to uheld, og det har været, når han har været optaget af at lege med de andre børn. Det er så vanvittigt, og jeg bliver så glad, når jeg kan gøre en forskel for de her børn, der har lidt så meget overlast.”

Mange af de børn, som Lotte arbejder med, har svært ved at udtrykke sig, og det gælder særligt de små børn. Og derfor synes hun, at de værktøjer hun har fået fra uddannelsen som kropsterapeut, giver hende så mange flere muligheder i det daglige arbejde.

”Vi har en dreng på kun seks år, der lider af voldsomme mareridt hver nat, og han kunne ikke forklare, hvad det handlede om, for han er jo kun et lille barn. Men jeg fandt ud af, at hvis jeg masserede på bugspytkirtlen og milten, så stoppede hans mareridt. Jeg ved endnu ikke helt, hvordan det hænger sammen. Men hvis det hjælper ham, så er det, det vigtigste,” fortæller Lotte, der hver aften giver den seksårige dreng lidt massage inden sengetid, og så sover han roligt hele natten igennem.

Kroppen husker

Når fynboen Lotte behandler børnene til dagligt, så taler hun med dem undervejs. De store er lidt bedre til at sætte ord på, hvordan de har det, når de kan mærke, at de bliver kede af det.

”Hjernen glemmer, men kroppen husker. For børnene lukker ned, hvis de har været gennem voldsomme historier, men hver en fiber i deres kroppe glemmer ikke de svigt og tab, de har været igennem,” siger Lotte, der også har taget Masterclass overbygningen for at få endnu flere elementer og værktøjer til at hjælpe andre.

I løbet af en arbejdsuge bliver der sat et par timer af, så Lotte Rasmussen kan behandle børnene. Nogle af dem har brug for at ligge på briksen i tyve minutter, mens andre har brug for en time.

”Jeg tager små skridt ad gangen ved det enkelte barn, for det kan være svært for mange af dem, vi har hos os, at andre mennesker skal røre ved dem. For mange ser berøringer som noget ubehageligt. Derfor lærer jeg dem gang fra gang, at det ikke er farligt, og jeg kan hurtigt se en stor forskel hos de børn, jeg behandler,” slutter Lotte.

Seneste indlæg