Indhold

Ondt i knæene: Er du for stædig eller for eftergivende?

Indhold

Hvornår har du sidst lyttet til dine knæ?

 

Når de begynder at gøre ondt, så har det ikke altid rod i et fysisk problem. Måske er du lidt for stædig og selvretfærdig, eller måske mangler du stolthed og selvtillid, for begge dele kan manifestere sig i knæene.

Vores knæ er skabt til at være fleksible og til at kunne give efter, men samtidig er de utrolig stærke. Det er dem, der gør, at vi kan bevæge os med ynde, smidighed og lethed. Uden dem ville vi hverken kunne løbe eller danse, og selv vores gang ville være utrolig stiv og besværet. Prøv engang at gå med helt stive ben uden at bøje i knæene – det føles på alle måder helt forkert.

Knæene er sammen med skuldrene og kravebenet det mest sårbare led i kroppen. Knæene er også leddet mellem fødderne og vores hofter. Hvis hoften eller lysken er spændt, er knæet et sårbart sted, som let ender med at blive det led, der må give sig – men ikke uden en stædig kamp. Knæene er også en slags støddæmpere, der mildner belastningen mellem kroppens vægt foroven og det skiftende terræn, vi bevæger os henover.

Læs også: Lyt til dine armes sprog

Hvis knæene begynder at beklage sig, kan det være et tegn på, at vi bærer for tung en byrde. De giver os besked på at slappe af og slippe noget af det pres, der hviler på os. Hvis du har problemer med dine knæ, kan det også skyldes, at dine hofter er overbelastede eller gemmer på nogle følelser, som du har undertrykt for længe.

Hvad dine knæ siger om dine følelser

Vores knæ har ligesom halsen og albuerne med fleksibilitet at gøre. Knæene gør, at vi kan bøje os, give efter, være ydmyge. Hvis vores knæ er fleksible, er det et tegn på, at vi kan rumme, mærke og udtrykke vores følelser.

For meget stolthed og ubøjelighed belaster knæene. Et signal kan være, at vi bliver for optagede af at gøre tingene på vores måde, trumfe vores egne meninger igennem eller lukker af overfor andre menneskers feedback. Og hvis vi ikke passer på, ender vi måske med at misse for mange af de ting, der gør livet værd at leve, fordi det eneste det drejer sig om, er at få ret.

Læs også: Der sidder så meget selvmedlidenhed i den ankel

Næste gang du har problemer med dine knæ, prøv at spørg dig selv, i hvilken forbindelse du er selvretfærdig, og hvor du nægter at bøje dig. Opgiv din stædighed og giv slip. Livet er evigt flydende, liv er bevægelse, og for at vi kan have det godt, bliver vi nødt til at være fleksible og flyde med.

Hvis vores knæ for ofte skælver eller giver efter kan det være et tegn på, at vi skal rette os op og gøre krav på vores plads i verden, udvikle større stolthed, selvagtelse og selvsikkerhed. For det er også vigtigt, at vi lærer at stå fast og stå på egne ben.

En af grundende til, at vores knæ er så længe om at hele, er, at vores ego er involveret. Vores ego er nemlig for mange af os en svær størrelse. Det drejer sig om at finde den rette balance, hvor det hverken fylder for meget eller for lidt..

 

Seneste indlæg