Kiri Maj Guldbjørn, 32 år, er mor til to og i gang med at tage Totums Masterclass. Vi bringer her andet afsnit af hendes dagbog.

 

“ Vi har haft udvidede teknikker. Det er blandt andet nogle teknikker, som Marcus Heller har udviklet og arbejdet med. Han opfordrede os meget til at lege og at mærker efter de spændinger, som er.

Det synes jeg, var rigtigt givende og lidt i kontrast til, hvordan jeg blev uddannet i teknikker fra fysioterapien. Ved at lege eller bruge sin intuition, kommer det meget mere til at handle om den person, som er foran dig. At mærke vedkommendes krop og de udfordringer, som er. Og stole på, at det som jeg mærker, er det, jeg skal gå efter.

Der var selvfølgelig også konkret vejledning til, hvordan vi skal bruge vores kroppe i de stræk og bevægelsesteknikker, der blev demonstreret. Men der var også fokus på at mærke efter, hvordan og hvor meget kraft der skal på trykket frem for at bare udføre øvelsen.

Derudover introducerede Marcus os også for nogle åndedrætsteknikker, som jeg synes er rigtig fede; Wim Hof-metoden. Dem kommer jeg løbende til at arbejde meget mere med personligt og i mine behandlinger.

Ikke længere usikker

Jeg føler ikke den samme usikkerhed, når jeg skal i gang med nye teknikker. Det føles hurtigt mere sikkert, end dengang jeg tog grunduddannelsen. Så det går godt med at tage Masterclass. Det er nogle spændende moduler, og det sætter gang i min udvikling på flere planer.

For at for øvet de nye teknikker, har jeg skrevet på min kliniks facebookside, at jeg er i gang med min videreuddannelse, så hvis man har mod på, at jeg øver nogle af de nye teknikker, kan jeg tilbyde behandlinger til nedsat pris.

I dette tilfælde var der særligt fokus på nakken og hovedpine. Det er der mange, som har taget imod. Det har betydet, at jeg har kunne øve og have klienter samtidigt. Fordi klienterne ved at jeg øver, spørger de meget mere ind til det. Og det er igen rigtig god træning og læring for mig.

Kropstyper og karakterstruktur

Vi har også haft undervisning i kropstyper og karakterstrukturer. At arbejde med hvordan forskellige forsvarsmekanismer kan blive grundlagt de første leveår, synes jeg var rigtig spændende.

Det var også der, hvor jeg selv havde den største personlige udvikling. Det er vildt spændende at lære om, hvordan disse forsvarsmekanismer også har et fysisk udtryk. Og om hvordan de kan aflæser i, hvordan vi bruger, holder eller bærer vores krop. Alt efter hvilke udfordringer eller traumer vi har mødt på forskellige udviklingstrin.

Bevidstgørelsen af de overlevelsesstrategier, som man ubevidst har valgt i livet, giver en god indsigt til personlig udvikling. Her er viden om kropstyper et virkelig fedt værktøj.

Der er selvfølgelig svære følelser forbundet med sorgfulde, traumatiserende oplevelser eller perioder. Følelser som sorg, vrede og skam. Og det vil jeg ikke negligere. Men jeg tror på, at der er en energi i al modgang, som kan vendes til udvikling. Det er ikke bare sort i sort.

Der er et kæmpe potentiale i vores nedture. Der er altid et håb og en mulighed for at bevæge sig i nye retninger. Noget jeg personligt sætter pris på i livet og som er en vigtig del af rejsen.

Det er yin og yan. Der skal være balance. I det mørke ligger der en mulighed for udvikling. Det er også derfor at min klinik hedder Kroppens Rejse.

Personlig udvikling

Jeg har også selv udviklet mig en hel del. Da vi arbejdede med kropstyper, var jeg i en gruppe på tre, som skulle behandle hinanden.

Det var på den sidste dag efter to intense dage med teori om kropstypernes forskellige forsvarsmekanismer og praktiske øvelser med fokus på selvrefleksion. Så det var ovenpå nogle dage med masser af mulighed for at arbejde med os selv.

Jeg startede med at skulle behandle en af de andre. Vedkommende var hurtigt åben, autentisk og berørt i forhold til sin fortælling. Jeg ville vildt gerne kunne give en god behandling og stå der sammen med vedkommende. Jeg kunne bare mærke, at det kunne jeg ikke.

Jeg havde ikke overskud til det. Og jeg valgte at trække mig og i stedet være der for mig selv. Det kunne den tredje person i gruppen sagtens klare, og underviserne var der også. Både for vedkommende og for mig.

Vi endte alle tre med både at behandle og blive behandlet. Der skete utroligt meget. Vi var alle tre enige om, at det havde været nogle virkelig fede behandlinger.

Da jeg talte med en underviser om, at jeg havde behov for lidt egenomsorg i stedet, kom der nogle indsigter frem, som jeg var nødt til at handle på. Både for mig selv og for mine børn.

Jeg var kommet i kontakt med mig selv igen, og derfor var jeg nødt til at ændre nogle ting i mit privatliv for at være tro mod både mig selv og mine børn. Og det har jeg gjort.

Jeg glæder mig

Det næste forløb, som vi skal have, er om meridianer. Og det glæder jeg mig rigtig meget til. Lige nu ved jeg nogenlunde, hvor meridianerne ligger og hvilke følelser og organer, de er forbundet til.

Men det, som jeg håber at lære ,er, hvordan jeg kan bruge 5-elementsteorien til mere indirekte at kunne skabe balance i belastede meridianer. Det ser jeg frem til at lære mere om.”

Fik du læst første afsnit af Kiris dagbog? Du finder den her.