Indhold

Kropsterapi som alternativ behandling

Kropsterapi som alternativ behandling

Indhold

Alternativ behandling vinder frem i disse år, og flere og flere danskere søger råd og behandling fra andre end deres praktiserende læge. Afhængig af problemets art kan alternative behandlinger helbrede eller være en god supplerende behandling sammen med en konventionel behandling. Alternativ behandling er en fællesbetegnelse for al ikke-konventionel behandling, og derfor kan det også være svært at finde rundt i de mange muligheder. Her er en introduktion til kropsterapi som alternativ behandling.

Kropsterapi som alternativ behandling

Kropterapi bygger på både ny og gammel forståelse af kroppens indre sammenhænge og sammenhængen mellem krop og psyke. Meget bygger på forståelsen af mennesket (og verden) ud fra kinesisk medicin, som kan spores tilbage til omkring 2500 år før vor tidsregning. Den kinesiske medicin omfatter bl.a. på 5-elementsteori, læren om yin og yang samt meridianbanerne, der er kroppens energibaner.

Erfaringerne med disse forståelser og teorier er så overbevisende, at de har fundet vej helt ind i den konventionelle sygdomsbehandling. F.eks. har man udført en succesfuld åben hjerteoperation kun med akupunktur som bedøvelse. Mange praktiserende læger tager nu også kurser i akupunktur for at kunne hjælpe deres patienter bedre.

For selvom vi ikke med klarhed kan sige hvorfor, er resultaterne så gode, at de må tages med i betragtning, når en patient oplever problemer.

En kropsterapeut bruger den samme viden om energibanerne og deres relationer til organer, muskler og følelser som en akupunktør. Men i stedet for at sætte en nål, vil en kropsterapeut trykke, massere og pulsere. På den måde opnår vi også påvirkningen af gavnlige punkter punkt, men på en måde hvor kroppen aktiveres anderledes, end når man ligger helt stille med nåle i sig.

Ældgammel i en ny verden

Kropsterapi hjælper på mange af de udfordringer, vi møder som moderne mennesker. Selvom vores samfund har udviklet sig med rivende fart, er vi fundamentalt ikke meget anderledes end vores forfædre for f.eks. 10.000 år siden. Vores kroppe reagerer på samme måde. Stress, skader, uheld, overfald og en mindre end perfekt barndom sætter sig spor i kroppen. Det vidste Freud, og det bliver kun tydeligere og mere alment anerkendt som årene går.

Som sagt har vores samfund udviklet sig hurtigt og meget. Det giver os nogle problemer, som vi ikke har haft i samme grad før. Stress er det oplagte eksempel. Et andet kunne være forholdet til vores krop. Overalt ses et stort fokus på kroppen – f.eks. som statussymbol og sexobjekt. Samtidig lever flere og flere mennesker deres liv i hovedet og tankerne, mens kroppen bliver et “koldt” værktøj i en ellers stillesiddende hverdag.

Krop og psyke i samspil

De forskellige følelser har forskelligt kropsligt aftryk. Dette kan du nemt se det for dig selv.

Prøv at indtage kropsholdning som om du var rigtig trist. Så som om du var genert. Til sidst som om du var super glad. Læg mærke til sammenhængen mellem din indre følelse og din krop positur.

Kroppen afspejler vores følelser – og fastholder vores følelser, hvis vi ikke kan give slip på tilstanden. Prøv igen at indtage den triste kropsholdning. Prøv nu at være glad, men uden at forlade din positur. Det er faktisk ret svært at mærke glæden, hvis kroppen ikke kan vise det. Og derfor er bliver det også svært at være glad, hvis kroppen bærer på muskelspændinger, som fastholder os i en lukket, “trist” kropsholdning.

Kan vi derimod åbne kroppen, så den frit kan forme sig efter livets gang, kan vi reagere passende på det, vi møder. Vi kan være triste uden at hænge fast. Vi kan være modige og målrettede uden at forcere. Og vi kan lukke det nye ind og det gamle ud gennem en fri vejrtrækning.

Kropsterapi har f.eks. vist sig gavnligt på følgende fysiske og psykiske lidelser:

  • Rygsmerter
  • Frossen skulder
  • Museskade
  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • Hovedpine og migræne
  • Iskiassmerter
  • Eksem
  • Astma
  • Piskesmæld
  • PTSD og traumer
  • Fordøjelsesproblemer
  • Gigt
  • Fibromyalgi

Vil du mærke kropsterapi på din egen krop og psyke?

Så kan du booke en behandling hos én af vores dygtige uddannede kropsterapeuter. Find en liste over uddannede Totum-behandlere her

Seneste indlæg