Indhold

Nakkesmerter og hovedpine? Få styr på din kropsholdning

Nakkespændinger, nakkesmerter og hovedpine giver hvert år tusindvis af danskere problemer. Desværre er der ikke så mange, der ved, at mange af disse problemer kan undgås ved en bedre kropsholdning. Kropsterapeut og Totum-grundlægger Marcus Heller guider dig til hvordan.

Menneskekroppen er bygget til at kompensere. Hvis ét sted i kroppen er låst eller spændt, bruger den ressourcer fra et andet sted til at bevare sin funktion – heldigvis. Ellers ville vi ikke fungere længe. Kroppen prøver hele tiden at hjælpe os til at fungere bedst muligt… Men hjælper vi også den?

Stillesiddende arbejde foran en skærm, spændinger i ryggen samt dårlige vaner er bare nogle af de ting, der kan give os problemer og spændinger i nakken. Disse spændinger er for nogen relativt uproblematiske, mens de for andre fører til hovedpine og smerter, der kan strække sig fra nakken og ned mod skuldrene.

Én af det bedste ting, vi kan gøre for vores krop i hverdagen, er at gå, stå og sidde med en god kropsholdning. Ikke alene kan vi på den måde forebygge rygproblemer, nakkesmerter og hovedpine, vi kan også få et bedre humør.

I denne video forklarer kropsterapeut og Totum-grundlægger Marcus Heller, hvordan du kan få en bedre kropsholdning

 

Sådan undgår du nakkesmerter og hovedpine:

Hvis vi falder sammen omkring solar plexus, bliver ryggen bukket. Derved kommer vi til at hænge i nakken og kigge ned i jorden.

Nakkesmerter og hovedpine? Få styr på din kropsholdning

For at kunne orientere os, må nakken kompensere for sammenfaldet ved at lave et “knæk”, der løfter hagen. Nu kan vi se os omkring igen. Men denne holdning skaber spændinger og låsninger i nakken, som kan resultere i smerter og hovedpine.

Nakkesmerter og hovedpine? Få styr på din kropsholdning

Du skal derfor vænne dig til at bære dig selv på en ny måde. Ved at løfte dit solar plexus opad, får nakken plads til at blive “lang”, dvs. at den ikke synker sammen og laver “knæk”. Ved at fokusere på at løfte dit solar plexus, falder dine skuldre fint tilbage på plads. Og du undgår at forcere og derved trætte muskulaturen.

Nakkesmerter og hovedpine? Få styr på din kropsholdning

Nye vaner tager tid

Kropsholdningen er for de fleste en så indgroet ting i vores hverdag, at vi ikke tænker over den. Den er med andre ord ubevidst. For at ændre din kropsholdning skal den gøres bevidst. Og det kræver både tålmodighed og opmærksomhed. Men det er indsatsen værd!

Læs også: Dine ømme skuldre kan fortælle meget om dine følelser

Når først du er blevet opmærksom på din kropsholdning, skal du indøve en ny vane – en ny måde at bære dig selv på. Dette kan tage tid, og du vil sikkert opleve, at du gang på gang glemmer at bære dig selv rigtigt. Det er okay. Med tiden bliver vanen stærkere og stærkere indtil den “sidder på rygraden”.

Præmien for at ændre sin kropsholdning er til gengæld umagen værd. Færre smerter, større bevægelighed og bedre humør er bare nogle af de ting, du kan forvente, når du får styr på din kropsholdning.

Vil du også mestre evnen til at hjælpe andre og dig selv med at slippe fysiske og psykiske spændinger? 

Du kan tage første skridt ved at deltage i en af Totums populære infoaftener. En infoaften er en præsentation af vores uddannelse. 

– Vi viser en behandling og oversætter undervejs kroppens sprog. 

– Vi fortæller, hvordan uddannelsen er bygget op, og hvad du vil lære som elev. 

– Vi svarer på alle de spørgsmål, du måtte have. 

Du kan se hvor og hvornår samt tilmelde dig her – helt gratis! 

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Seneste indlæg

Behandling af hovedpine

Behandling af hovedpine

De fleste mennesker oplever at have hovedpine af og til. Otte ud af ti har oplevet af have ondt i hovedet i

Sådan får man en god nats søvn

Sådan kan man få en god nats søvn

Endnu en nat uden søvn eller søvn, der først indfinder sig langt ud på natten. Et hastigt blik mod vækkeuret, der snart

Scroll til toppen