Vejen til videnskabeliggørelse

Vejen til videnskabelig- gørelse

Af Karen Johanne Pallesen, PhD (sundhedsvidenskab), cand. scient. (neurobiologi), stresscoach i Synergia.dk

Hør explaineren

“Er der evidens for, at det virker?”
Det spørgsmål kan lyde enkelt. Men bag de ord gemmer der sig både tvivl,  et behov for “ordentlighed” og et meget menneskeligt behov for at forstå, hvad vi kan stole på.

I explaineren her, undersøger vi, hvad evidens egentlig betyder – historisk, fagligt og personligt – og hvad der sker, når vi forsøger at måle noget, som også skal mærkes.

Placebo-kriteriet passer dårligt til kropsterapi

I medicin kan man skjule, hvem der får “rigtig pille” og “kalkpille”. I kropsterapi kan man ikke skjule berøring, nærvær og relation, så man kan ikke lave klassiske dobbeltblindede placebo-studier. Dermed får holistiske metoder “minuspoint”, ikke fordi de ikke virker, men fordi kriteriet er designet til noget andet.

Placebo og nocebo er en del af al behandling

Tro, tryghed, håb og god relation kan aktivere kroppens selvhelende processer, mindske smerte og stress – det er ikke “støj”, men en vigtig ressource. Omvendt kan frygt og mistillid (nocebo) forværre symptomer. Mindset og relation er derfor integrerede dele af effekten, også i kropsterapi.

”Aktive komponenter” kan ikke skilles ad på samme måde som i medicin

I medicin er den aktive komponent et stof i en dosis. I holistisk behandling er “pakken” en kombination af berøring, åndedræt, kropsbevidsthed, samtale, relation og rammer – de virker i samspil, og hvis man splitter dem ad, ødelægger man selve metoden.

Forskning i holistiske metoder findes – men kræver andre mål

Der laves allerede mange studier med før-/eftermålinger på trivsel, stress, fysiologiske mål, kognition og hjernescanninger, ofte kombineret med interviews. Nye spørgeskemaer som MAIA, BAQ, SBC og BPQ forsøger at måle kropsbevidsthed, interoception og følelsesregulering – netop de områder, Totum Kropsterapi ønsker at påvirke. Derfor er det afgørende at vælge målemetoder, der faktisk fanger de forandringer, kropsterapi sigter mod.

Kropsterapiens plads i fremtidens evidensbaserede behandling

Relevansen for kropsterapi er stor, fordi hele feltet står midt i en bevægelse fra “erfaringsbaseret” til også at blive dokumenteret og forklaret med videnskabelige metoder. Når vi diskuterer placebo, aktive komponenter og nye målemetoder, handler det i praksis om kropsterapiens mulighed for at blive taget alvorligt på linje med mere konventionelle behandlinger – uden at miste sin holistiske kerne. For Totum Kropsterapi betyder det blandt andet:
  • At vi kan synliggøre effekter, som klienterne allerede oplever, f.eks. mindre smerte, lavere stress og bedre kontakt til kroppen.
  • At vi får et fagligt sprog for centrale elementer som kropsbevidsthed, interoception og følelsesregulering – eksempelvis gennem skalaer som MAIA, BAQ, SBC og BPQ.
  • At vi kan forstå placebo ikke som “fusk”, men som en kraftfuld selvhelende ressource, der aktiveres gennem tryg relation, nærværende berøring og meningsfuld rammesætning.
  • At vi kan indgå mere kvalificeret i tværfagligt samarbejde med andre behandlere og sundhedsprofessionelle.
Kort sagt: Når vi forholder os kritisk og konstruktivt til de videnskabelige kriterier, bliver kropsterapi ikke reduceret – den bliver tydeligere. Det giver bedre muligheder for udvikling af metoden, forankring i sundhedssystemet og stærkere argumenter for, hvorfor arbejdet med kroppen er centralt for menneskers heling og trivsel.
Læs resumé af artiklen her
Indhold
    Add a header to begin generating the table of contents

    Ikke kun medicin, men også holistiske metoder som kropsterapi bliver nu undersøgt videnskabeligt – både med tal, målinger og menneskers fortællinger. Når de skal passe ind i klassiske evidenskriterier, opstår der dog udfordringer, især omkring placebo og krav om “aktive komponenter”.

    I dag er det ikke længere kun klassiske medicinske behandlinger, der bliver undersøgt med videnskabelige metoder.

    Også de såkaldte komplekse, komplementære eller holistiske behandlingsformer –  herunder kropsterapi – undersøges i stigende grad i systematiske studier, hvor man forsøger at måle deres effekt både kvalitativt (gennem interviews, beskrivelser, oplevelser) og kvantitativt (gennem tal, spørgeskemaer, fysiologiske målinger osv.).

    Hvis disse behandlingsformer skal have stemplet “evidensbaseret”, skal de leve op til en række konventionelle kvalitetskriterier, der oprindeligt er udviklet til at vurdere mere “enkle” behandlinger, typisk medicin. Netop her opstår der en række udfordringer: kriterierne er ikke altid udviklede – eller velegnede – til behandlinger, hvor relation, berøring, kontekst, klientens aktive medvirken og hele den kropslige oplevelse er en del af selve behandlingen. Dermed risikerer vi, at indsamling af vigtig viden om disse behandlinger bremses eller undervurderes.

    Nedenfor udfolder vi to centrale problemfelter: placebokriteriet og kravet om at identificere “aktive komponenter” i komplekse behandlingsindsatser.

    Når evidens møder kropsterapi

    Placeboeffekten beskriver den forbedring, der opstår gennem klientens forventning og tillid – ikke gennem selve stoffets eller teknikkens mekaniske virkning. I lægemiddelforskning forsøger man at filtrere denne effekt fra, via randomiserede, dobbeltblindede forsøg med ”rigtig” behandling og en “snyde-behandling” f.eks med en kalkpille.

    For holistiske metoder som kropsterapi er dette næsten umuligt, fordi berøring, relation og klientens medvirken ikke kan skjules, og derfor passer placebokriteriet dårligt til denne type behandling.

    Placeboeffekten defineres ofte som en positiv behandlingseffekt, der primært skyldes patientens eller klientens forventning til behandlingen og/eller tilliden til behandleren, snarere end selve behandlingens “mekaniske” virkning på kroppen. I den konventionelle lægemiddelforskning har denne effekt i mange år været betragtet som “uønsket støj”, fordi den gør det sværere at isolere og dokumentere den rene farmakologiske virkning af et præparat. I et klassisk medicinsk forsøg ønsker man at vise, at det er selve behandlingens direkte påvirkning af dysfunktionelle fysiologiske processer (f.eks blodtryk, inflammation, smertesystemer), der skaber bedring, og ikke bare troen på, at behandlingen virker. Derfor arbejder man ofte med randomiserede kontrollerede forsøg, hvor deltagerne tilfældigt fordeles til at modtage enten:
    • Den “rigtige” behandling
    • En placebo (“snyde- behandling”) typisk en “kalkpille” uden aktivt stof
    Når hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får hvad (dobbeltblindet design), kan man sammenligne effekterne i de to grupper og vurdere, hvor stor en del af forbedringen der kan tilskrives den aktive medicin, og hvor stor en del, der “bare” skyldes placebo. At kunne vise en effekt, der tydeligt rækker ud over placebo, er et klassisk kvalitetsstempel i konventionel medicinsk forskning. Placebokrav i en kropslig verden Holistiske behandlingsformer som Totum Kropsterapi, bygger grundlæggende på, at klienten er informeret, til stede og medvirkende i processen. Man kan ikke “snyde” klienten til at tro, at der ikke foregår en behandling, når kroppen tydeligt mærker berøring, bevægelse og kontakt. Det gør det praktisk talt umuligt at lave et stringent lodtrækningsforsøg, hvor:
    • Den ene gruppe får en “ægte” Totum kropsbehandling
    • Den anden gruppe får en “falsk” eller “placebo” Totum behandling, som føles helt ens, men ikke indeholder de “rigtige” elementer
    Selv hvis man forsøgte, ville klienterne ofte kunne fornemme forskellen på nærværende, kompetent berøring og en kunstig “tom” berøring. Dermed bryder selve forsøgsdesignet sammen, og placebokriteriet kommer til automatisk at give minuspoint til de holistiske metoder – ikke fordi de ikke virker, men fordi kriteriet er udviklet til en helt anden type behandling.

    Placebokriteriet kommer til automatisk at give minuspoint til de holistiske metoder – ikke fordi de ikke virker, men fordi kriteriet er udviklet til en helt anden type behandling.

    Placebo som en ressource

    Placebo kan ses som en positiv ressource, hvor tro, tryghed og håb aktiverer kroppens selvhelende processer, mindsker smerte og stress og styrker samarbejdet. Modsætningen – “nocebo” –  viser, hvordan frygt og mistillid kan forværre symptomer, fordi forventninger og relation påvirker direkte kroppen.

    I stedet for udelukkende at bruge placebokriteriet til at underkende komplementære metoder, bliver det mere konstruktivt at spørge: Hvad er det egentlig placeboeffekten viser?

    Hvis en behandling – f.eks kropsterapi – kan få klienten til at tro på bedring, opleve tryghed, håb og mening, og dette i sig selv sætter gang i kroppens selvhelende processer, er det så ikke en værdifuld komponent i behandlingen?

    I dag undersøges placebo i stigende grad i sin egen ret som en positiv faktor, der kan:

    • Reducere smerte
    • Sænke stressniveauer
    • Styrke relationen mellem klient og behandler og øge motivationen
    • Understøtte langvarige ændringer i adfærd og livsstil

    Parallelt med disse undersøgelser er “noceboeffekten” – den “onde fætter” til placebo – også blevet tydeligere:  Når forventningerne er præget af frygt, mistillid eller negative prognoser, kan symptomer forværres, og behandlingsudbyttet forringes. I dag er det almindeligt anerkendt, at både placebo og nocebo spiller en rolle i alle former for behandling, også medicinsk.

    Vores tænkning, forventninger og relation til behandleren er ikke et ekstra lag ovenpå behandlingen – de er en integreret del af, hvordan kroppen reagerer.

    Aktive komponenter – hvad er det egentlig, der virker?

    Et andet forskningskriterium handler om at finde de “aktive komponenter” i en behandling – altså hvad skaber effekten. Det giver mening ved medicinske behandlinger, men i holistisk behandling virker elementerne sammen, så berøring, åndedræt, relation og rammerne for behandlingen ikke kan skilles ad.

    Et andet klassisk kvalitetskriterium i sundhedsvidenskabelig forskning er kravet om at identificere de såkaldte “aktive komponenter” i en behandling. Man vil gerne kunne svare på spørgsmål som:

    • Hvilke konkrete elementer i behandlingen skaber effekten?
    • Hvilke elementer virker mest – og kan måske prioriteres?
    • Hvilke elementer kunne man undvære, uden at effekten forringes?

    Denne tankegang giver god mening i forhold til f.eks medicin, hvor den aktive komponent er et veldefineret stof i en bestemt dosis. Men i holistiske behandlinger er situationen en anden.

    Her kan “pakken” bestå af:

    • Berøring og manuel behandling
    • Arbejde med åndedræt og kropsbevidsthed
    • Samtale, spejling og mental afklaring
    • Tryg, regulerende kontakt mellem behandler og klient
    • Rammer, struktur, tid og gentagelse

    Hele ideen er, at disse elementer spiller sammen og understøtter hinanden på måder, der kan være svære at skille ad uden samtidig at ødelægge selve behandlingens natur.

    Hvordan måler man effekter af  holistiske behandlinger?

    På trods af udfordringerne findes der efterhånden mange studier af holistiske behandlinger, hvor man måler effekter før og efter behandlingen,  med spørgeskemaer, fysiologiske mål, kognitive tests og hjernescanninger. Nye forskningsdesigns kombinerer tal med interviews, så klienternes egne oplevelser også tæller.

    På trods af disse udfordringer er der i dag publiceret en lang række studier af holistiske behandlinger, hvor man måler effekter ved at sammenligne forskellige målepunkter for virkning før og efter behandlingen.

    Sådanne virknings-mål kan f.eks omfatte:

    • Validerede spørgeskemaer
    • Trivsel, livstilfredshed, stressniveau, robusthed, angst, depression m.m.
    • Psykofysiologiske mål
    • Blodtryk, puls, hjertevariabilitet, elektrodermiske reaktioner (hudledning), vejrtrækning
    • Psykometriske tests
    • Opmærksomhed, hukommelse, mental fleksibilitet
    • Mål for hjernefunktion og -anatomi

    F.eks via EEG eller neuroimaging, hvor man undersøger ændringer i aktivitetsmønstre eller netværk

    Der udvikles løbende nye forskningsdesigns og målemetoder, som er bedre tilpasset holistiske behandlinger. Mange studier kombinerer f.eks kvantitative målinger med kvalitative interviews, hvor klienternes egne erfaringer får plads.

    Kropsbevidsthed, følelser og nye spørgeskemaer

    I takt med, at krop-psyke-sammenhænge er kommet højere på den sundhedsvidenskabelige dagsorden, er der også opstået et behov for bedre at kunne måle noget så “uhåndgribeligt” som kropsbevidsthed, interoception (fornemmelsen af indre kropslige signaler) og følelsesmæssig regulering.

    Dette har ført til udviklingen af en række nye spørgeskemaer, som f.eks:

    • Multidimensional Assessment of Interoceptive Awareness (MAIA) – måler forskellige aspekter af kropslige fornemmelser, f.eks evnen til at mærke kroppen, ikke-dømmende opmærksomhed og evnen til at regulere følelser gennem kropslig kontakt.
    • Body Awareness Questionnaire (BAQ) – fokuserer på, hvor opmærksom en person er på subtile kropslige fornemmelser, som kan afspejle både helbred og følelsesmæssig tilstand.
    • Scale of Body Connection (SBC) – undersøger både følelsen af forbindelse til kroppen og oplevelsen af kropslig fremmedgjorthed eller “afkobling”.
    • Body Perception Questionnaire (BPQ) – relaterer sig bl.a. til det autonome nervesystem og registrerer, hvordan personer oplever indre kropslige tilstande og aktivering.

    For Totum Kropsterapi er netop sådanne mål relevante, fordi behandlingen sigter mod at styrke kropsbevidsthed, regulere nervesystemet og skabe bedre kontakt mellem følelser, krop og bevidsthed. 

    Kropsterapiens plads i fremtidens evidensbaserede behandling

    Relevansen af et skifte i opfattelsen af placebo og evidens i forskningen er stor ikke bare for Totum Kropsterapi, men også for andre holistiske behandlinger, fordi hele feltet står midt i en bevægelse fra “erfaringsbaseret” til også at blive dokumenteret og forklaret med videnskabelige metoder.

    Og når vi diskuterer placebo, aktive komponenter og nye målemetoder, handler det i praksis om kropsterapiens mulighed for at blive taget alvorligt på linje med mere konventionelle behandlinger.

    For Totum Kropsterapi betyder det blandt andet:

    • At vi kan synliggøre effekter, som klienterne allerede oplever, f.eks. mindre smerte, lavere stress og bedre kontakt til kroppen.
    • At vi får et fagligt sprog for centrale elementer som kropsbevidsthed, interoception og følelsesregulering – eksempelvis gennem skalaer som MAIA, BAQ, SBC og BPQ.
    • At vi kan forstå placebo ikke som “fusk”, men som en kraftfuld selvhelende ressource, der aktiveres gennem tryg relation, nærværende berøring og meningsfuld rammesætning.
    • At vi kan indgå mere kvalificeret i tværfagligt samarbejde med andre behandlere og sundhedsprofessionelle.

    Kort sagt: Når vi forholder os kritisk og konstruktivt til de videnskabelige kriterier, bliver effekten af kropsterapi ikke reduceret – den bliver derimod tydeligere. Det giver bedre muligheder for udvikling af metoden, forankring i sundhedssystemet og stærkere argumenter for, hvorfor arbejdet med kroppen er centralt for menneskers heling og trivsel.

    Vil du læse mere?

    Indhold
    Introduktion

    I artiklen her zoomer vi ind på kropsterapi og mødet med evidenskrav, placebo-begrebet og ønsket om at isolere “det, der virker”.

    Artiklen viser, hvorfor klassiske forskningsdesign kan have svært ved at rumme noget så levende som berøring, relation og klientens aktive medvirken, og peger samtidig på veje til, at kropsterapi kan blive taget seriøst i sundhedssystemet.

    Læs hele artiklen

    Denne artikel tager dig på en tidsrejse fra gamle humorteorier til hjernescanninger og stressforskning.

    Undervejs bliver det tydeligt, hvordan krop-psyke sammenhænge er gået fra “noget lidt alternativt” til at blive en anerkendt del af sundhedsvidenskaben, der faktisk også i visse tilfælde kan måles, vejes og ses i blodprøver.

    Du får et overblik over, hvorfor moderne politik og sundhedsreformer nu begynder at anlægge en mere helhedsorienteret forståelse – og hvad det betyder for måden, vi forstår sygdom, trivsel og behandling på.

    Læs artiklen her

    Her dykker du ned i, hvorfor vi stadig tænker “enten krop eller psyke”, selvom vi godt ved, at det hele hænger sammen.

    Teksten følger arven fra Descartes ind i nutidens sundhedsvæsen, hvor systemer, specialer og diagnoser kan gøre komplekse patienter lidt hjemløse. Samtidig peger vi på nyere forskning og behandlingsformer, der forsøger at samle trådene igen – og viser, hvad det betyder for både kropsterapi og vores egen måde at forstå helbred på.

    Her finder du også en kort “explainer” podcast hvor Cristine Wasgaard vender op og ned på skellet mellem krop og psyke – og spørger, hvad der sker, når vi begynder at tænke sundhed som helhed.

    Læs artiklen her

    Artikler

    I artiklen her får du en introduktion til, hvordan vores adfærd i høj grad styres af det ubevidste.

    Karen Johanne Pallesen dykker ned i, hvordan nervesystemet hele tiden registrerer og reagerer på det, vi oplever – ofte før vi selv er klar over det.

    Du bliver klogere på, hvorfor vi reagerer, som vi gør i stress og følelsesmæssige situationer, og hvordan kropsorienteret arbejde kan hjælpe med at skabe mere ro og balance.

    Læs hele artiklen

    Følelser er ikke nødvendigvis “naturkræfter”, der vælter ind over dig – uden at du selv har noget at skulle have sagt. Følelser kan derimod opfattes som noget, din hjerne selv skaber – øjeblik for øjeblik – ud fra alt, du har oplevet før, de signaler der kommer fra kroppen, og den situation du står i lige nu.

    Nyere hjerneforskning vender derfor op og ned på ideen om “grundfølelser” og viser hjernen som en slags indre spåkone, der hele tiden gætter på, hvad der foregår. I Totum kropsterapi bruger vi netop den forståelse: Ved at arbejde med vejrtrækning, bindevæv og nervesystem hjælper vi kroppen med at sende nye signaler – så hjernen kan skabe nye følelsesmæssige mønstre.

    Læs artiklen her

    Hvordan ved din hjerne egentlig, hvordan du har det? Svaret ligger i interoception – hjernens evne til at læse kroppens signaler indefra: puls, vejrtrækning, mavefornemmelser og muskelspænding. Når de signaler bliver forvrængede eller overhørte, påvirker det både dine følelser og generelle mentale sundhed.

    I denne tekst ser vi på, hvordan interoception former angst, ro og selvoplevelse – og hvordan Totum Kropsterapi fungerer som “interoceptiv genoptræning”, der hjælper nervesystemet til igen at mærke, forstå og regulere kroppens signaler.

    Læs hele artiklen.

    Det er det første, vi gør, når vi bliver født. Og det sidste, vi gør, inden vi tager herfra.

    Trækker vejret.

    De fleste af os lidt over 20.000 gange i døgnet.

    Hver ind- og udånding sender signaler til nervesystemet om, hvorvidt der er ro eller beredskab i kroppen. Når åndedrættet ændrer sig, ændrer både kroppen og den indre oplevelse sig med det.

    Her ser vi på, hvordan åndedrættet påvirker kroppens fysiologi, nervesystem og følelsesliv, og på hvordan åndedrættet i Totum Kropsterapi er både et diagnostisk og terapeutisk redskab, som kan støtte kroppen i at slippe spænding, regulere sig selv og genfinde en mere fri og rolig tilstand.

     

    Læs artiklen her

    Polyvagal teori ser nervesystemet som et slags indre sikkerhedssystem, der hele tiden tjekker: “Er jeg tryg, eller skal jeg passe på?”.

    Vagusnerven spiller hovedrollen og er med til at afgøre, om du er i rolig kontakt, kamp/flugt eller helt lukker ned. Teorien er blevet populær i traume- og kropsterapi, men den er også omdiskuteret, fordi flere af de biologiske detaljer stadig debatteres i forskningen. I Totum kropsterapi kan teorien bruges som et praktisk kort, der kan hjælpe med at forstå, hvad der sker i kroppen, når en klient bevæger sig fra alarmberedskab mod mere ro og nærvær på briksen.

     

    Læs hele artiklen her

    Når vi taler om følelser, handler det ikke kun om tanker og psyke, men om helt konkrete molekyler i kroppen. Neuropeptider og hormoner fungerer som små budbringere mellem hjerne, nervesystem, organer og immunforsvar og er med til at bestemme, om vi oplever ro, uro, glæde eller stress. På den måde bliver følelser ikke bare “noget vi har”, men biologiske processer, der kan forme sig som længerevarende mønstre i kroppen.

    I Totum kropsterapi bruges denne forståelse som et fagligt afsæt: Når terapeuten arbejder med vejrtrækning, spændinger, kredsløb og berøring, er målet også at påvirke de systemer, hvor følelsernes molekyler cirkulerer og lagres, så kroppen får bedre mulighed for regulering og balance.

    Læs hele artiklen

    Se alle artiklerne her

    Litteratur

    Mehling, W.E., Price, C., Daubenmier, J., Acree, M., Bartmess, E. & Stewart, A. (2012) ‘The Multidimensional Assessment of Interoceptive Awareness (MAIA)’, PLoS ONE, 7(11), e48230.

    Price, C. & Thompson, E.A. (2007) ‘Measuring dimensions of body connection: Body awareness and bodily dissociation’, Journal of Alternative and Complementary Medicine, 13(9), pp. 945–954.

    Shields, S.A., Mallory, M.E. & Simon, A. (1989) ‘The Body Awareness Questionnaire: Reliability and validity’, Journal of Personality Assessment, 53(4), pp. 802–815.

    Porges, S.W. (1993) Body Perception Questionnaire (BPQ). Manual. Laboratory of Developmental Assessment, University of Maryland, College Park, MD.

    Indtast søgeord og tryk enter for at søge