Kropsterapi behandling

Hvad er en kropsterapi behandling?

Kropsterapi er en helhedsorienteret behandlingsform, hvor vi arbejder med, hvordan kroppens reaktioner, nervesystemet, tankerne og følelserne påvirker hinanden.

I en behandling arbejder kropsterapeuten med muskler, led, bindevæv og åndedræt, og med de reaktioner, der opstår undervejs. Kroppen reagerer forskelligt fra menneske til menneske, og det kan for eksempel komme til udtryk som ændringer i vejrtrækningen, spændinger der flytter sig, varme eller kulde, følelsesmæssige reaktioner eller nye erkendelser.

Udgangspunktet er, at fysiske spændinger, mentale belastninger og følelsesmæssige oplevelser påvirker hinanden. Stress kan sætte sig i nakken. Uro kan mærkes i maven. Og belastninger, vi har båret på gennem længere tid, kan komme til udtryk i kroppen, selv når vi ikke er bevidste om dem.

En behandling tilpasses altid den enkelte. Den kan tage udgangspunkt i konkrete smerter eller spændinger, men også i mere generelle tilstande som stress, uro, træthed eller manglende overskud.

Du kan læse mere om, hvad forskningen og evidensen siger om kropsterapi, her.

Hvordan foregår kropsterapi?

Behandlingen begynder med en samtale om, hvordan du har det, og hvad du ønsker hjælp til. Herefter foregår behandlingen typisk på briksen, hvor kropsterapeuten kombinerer forskellige manuelle og terapeutiske teknikker.

Behandlingen kan blandt andet indeholde:

  • Pulserende og rytmiske bevægelser
  • Massage og tryk på muskler og bindevæv
  • Stræk og mobilisering af kroppen
  • Akupressur
  • Arbejde med åndedrættet
  • Samtale og refleksion over det, kroppen giver udtryk for undervejs

Nogle teknikker er rolige og regulerende, mens andre er mere dybdegående. Tryk, tempo og intensitet tilpasses løbende efter din krop, dit nervesystem og din oplevelse af behandlingen.

Undervejs vil terapeuten ofte invitere dig til at sætte ord på det, du mærker. Det kan være spørgsmål som: Hvad sker der i kroppen lige nu? Hvad lægger du mærke til? Hvilken følelse er forbundet med det? Minder det dig om noget? Samtalen er ikke terapi ved siden af behandlingen – den er en del af den. Den hjælper med at skabe forbindelse mellem kroppens reaktioner og dine oplevelser, så du kan forstå dig selv og dine mønstre bedre.

Du er aktivt med i processen og kan altid sige til eller fra undervejs.

Sådan kan en kropsterapi behandling påvirke dig

Behandlingen kan påvirke både kroppens spændingstilstand, bevægelighed, åndedræt og nervesystemets måde at regulere sig på. Derfor kan virkningen mærkes både fysisk og psykisk.

Når terapeuten arbejder med muskler, led, bindevæv, åndedræt og bevægelse, kan det give kroppen mulighed for at slippe unødige spændinger og bevæge sig mere frit. Du kan opleve, at kroppen føles lettere, at vejrtrækningen bliver dybere, eller at områder, der før føltes låste eller anspændte, får mere bevægelse.

Samtidig kan behandlingen påvirke din indre tilstand. Nogle oplever, at tankemylder dæmpes, at uro falder, eller at det bliver lettere at mærke, hvad de egentlig har brug for. Andre opdager først under behandlingen, hvor meget de har holdt sammen på sig selv – fysisk eller mentalt.

Behandlingen kan også gøre kroppens signaler tydeligere. Det kan være begyndende anspændthed, træthed, uro, tilbageholdt vejrtrækning, irritation eller behovet for en pause. Når du registrerer signalerne tidligere, bliver det ofte lettere at reagere, før belastningen vokser sig større.

Mange oplever mere ro, bedre søvn, større nærvær eller mere energi efter en behandling. Andre bliver trætte, ømme eller følelsesmæssigt berørte. Reaktionerne er individuelle og afhænger blandt andet af, hvor presset kroppen og nervesystemet er i forvejen.

Målet er ikke, at kroppen altid skal være afslappet, eller at du altid skal være i balance. Det ville være en ret krævende livsopgave. Målet er større fleksibilitet – fysisk, mentalt og følelsesmæssigt – så du lettere kan skifte mellem aktivitet, hvile, fokus og ro.

Ofte stillede spørgsmål

Nej. Massage kan indgå som en del af behandlingen, men kropsterapi arbejder bredere med kroppen som helhed.

Behandlingen kan blandt andet kombinere massage, pulserende bevægelser, akupressur, stræk, ledmobilisering, åndedrætsarbejde og samtale. Kropsterapeuten ser derfor ikke kun på det område, hvor du mærker smerte eller spænding, men også på de mønstre i kroppen, der kan være med til at fastholde problemet.

Spændinger i nakken kan eksempelvis hænge sammen med vejrtrækning, kæbespændinger, kropsholdning, belastning i ryggen eller en længere periode med stress. Den helhedsorienterede tilgang betyder, at behandlingen tager højde for både de lokale symptomer og kroppens samlede reaktion.

En helhedsorienteret behandling tager udgangspunkt i, at kroppens forskellige dele påvirker hinanden, og at fysiske og mentale belastninger ofte hænger sammen.

Smerter eller spændinger behandles derfor ikke nødvendigvis kun dér, hvor de mærkes. Kropsterapeuten kan også undersøge bevægelighed, åndedræt, muskelspænding og belastningsmønstre andre steder i kroppen.

Samtidig kan længerevarende stress, søvnproblemer eller følelsesmæssigt pres påvirke kroppen fysisk. Omvendt kan vedvarende smerter og spændinger påvirke humør, energi og overskud. Behandlingen tager derfor udgangspunkt i hele din situation og tilpasses det, din krop reagerer på.

Nej. Du bestemmer selv, hvad du har lyst til at tale om, og hvor meget du ønsker at dele.

Kropsterapi kan sagtens have et rent fysisk fokus. Samtidig hænger krop og følelser ofte sammen. Uro kan for eksempel vise sig som spændinger eller en overfladisk vejrtrækning, mens tristhed eller udmattelse kan mærkes som tyngde eller lav energi.

Hvis der opstår følelsesmæssige reaktioner under behandlingen, er der plads til dem. De behøver hverken at blive analyseret eller forklaret. De kan blot være en naturlig del af kroppens måde at reagere på.

Kropsterapi kan støtte arbejdet med de kropslige reaktioner, der ofte følger med stress. Det kan være muskelspændinger, uro, hovedpine, overfladisk vejrtrækning, søvnproblemer eller vanskeligheder ved at finde ro.

Behandlingen arbejder blandt andet med åndedræt, berøring, bevægelse og spændingstilstande i kroppen. Det kan hjælpe dig med at registrere kroppens signaler tidligere og skabe bedre betingelser for restitution.

Den helhedsorienterede tilgang retter sig ikke kun mod det enkelte symptom, men også mod den samlede belastning. Kropsterapi fjerner ikke nødvendigvis årsagen til stress, men kan støtte dig i at mærke dine grænser, finde mere ro og reagere tidligere på tegn på overbelastning.

Ved alvorlig eller længerevarende stress bør du også kontakte din læge.

Kropsterapi kan anvendes ved mange former for muskel- og ledsmerter, herunder spændinger i ryg, nakke, skuldre og kæbe.

Behandlingen kan arbejde direkte med det smertefulde område, men også med de forhold, der påvirker det. Smerter i lænden kan eksempelvis hænge sammen med spændinger omkring hofter, bækken, ben, mave eller åndedræt.

Smerter påvirkes ikke kun af vævet i et bestemt område, men også af bevægemønstre, belastning, søvn, stress og nervesystemets tilstand. Derfor vil behandlingen ofte kombinere arbejdet med en bestemt del af kroppen med en vurdering af kroppen som helhed.

Nye, stærke eller vedvarende smerter bør altid vurderes af en læge.

Nogle teknikker kan føles intense, især når der arbejdes med spændte eller ømme områder, men behandlingen opleves ikke som noget, du bare skal “holde ud”.

Tryk, tempo og intensitet tilpasses løbende efter din krops reaktion. Du kan altid bede terapeuten om at ændre behandlingen eller holde en pause.

Mere kraft giver ikke nødvendigvis en bedre behandling. Nogle gange har kroppen mest gavn af dybere tryk, andre gange virker rolige og rytmiske teknikker bedst. Det afhænger af din situation og af, hvordan dit nervesystem reagerer.

Den første behandling starter som regel med en samtale om dine symptomer, din hverdag og det, du gerne vil have hjælp til.

Kropsterapeuten kan spørge ind til tidligere skader, sygdomme, hverdag, søvn, stress, arbejde og fysisk aktivitet, hvis det er relevant. Det giver et bedre billede af, hvad der kan påvirke din krop.

Herefter tilpasses behandlingen til dine behov. Undervejs holder terapeuten øje med blandt andet din vejrtrækning, spændinger, bevægelighed og kroppens reaktioner.

Til sidst samler I op på behandlingen og taler om, hvad der eventuelt kan arbejdes videre med.

Du kan opleve, at spændinger ændrer sig, at kroppen bliver varm, at vejrtrækningen bliver friere, eller at bevægeligheden forbedres. Nogle mærker en dyb ro, mens andre bliver mere opmærksomme på områder, der længe har været spændte.

Du kan også opleve træthed, uro, følelser eller lyst til at bevæge dig. Alle reagerer forskelligt, og der er ikke én rigtig måde at opleve behandlingen på.

Kropsterapeuten tilpasser behandlingen undervejs. Målet er ikke at fremkalde bestemte reaktioner, men at støtte kroppen i det tempo, der passer til dig.

Efter behandlingen kan du opleve større ro, lettere bevægelse, mindre spænding eller en friere vejrtrækning. Nogle føler sig energiske, mens andre bliver trætte og får behov for hvile.

Du kan også opleve let ømhed, som efter fysisk aktivitet eller massage. Det skyldes blandt andet, at kroppen har været behandlet og bevæget på en anden måde end normalt.

Den helhedsorienterede behandling kan påvirke både den fysiske og mentale tilstand. Derfor kan ændringer vise sig som mere kropslig lethed, bedre søvn, større nærvær eller en tydeligere fornemmelse af egne behov.

Det afhænger af, hvad du kommer med, hvor længe problemet har stået på, og hvad du gerne vil opnå.

Et nyt og afgrænset problem kan nogle gange ændre sig efter få behandlinger. Har du haft smerter, spændinger eller stress gennem længere tid, kan der være behov for et længere forløb.

Sammen med din kropsterapeut vurderer I løbende, hvordan kroppen reagerer, og hvad der giver mening for dig.

Kropsterapi kan tilpasses mange forskellige mennesker, men der kan være sygdomme, skader eller andre tilstande, hvor bestemte teknikker ikke er egnede.

Det er derfor vigtigt, at du fortæller terapeuten om sygdomme, skader, graviditet, medicin og nylige operationer. Det gør det muligt at tilpasse behandlingen og vurdere, om du bør henvises videre.

Du bør kontakte lægen ved nye, alvorlige, uforklarlige eller vedvarende symptomer. Det gælder blandt andet ved stærke eller pludselige smerter, brystsmerter, åndenød, lammelser, føleforstyrrelser, uforklarligt vægttab, feber eller symptomer efter en alvorlig skade.

Den helhedsorienterede tilgang indebærer også at kende behandlingens grænser. Kropsterapi kan støtte arbejdet med spændinger, smerter og stressreaktioner og kan indgå som supplement til anden behandling. Den erstatter ikke nødvendig lægelig undersøgelse og diagnosticering. 

Indtast søgeord og tryk enter for at søge