Indre Barn

Efteruddannelse

Førfødsel & Basismodellen

Er du Totum kropsterapeut og interesseret i at fordybe dig i arbejdet med udviklingstraumer og det indre barn? Denne efteruddannelse giver dig en dybdegående viden om, hvordan de tidligste oplevelser – lige fra før vi blev født – kan præge vores liv.

Gennem teori, praktisk arbejde og online sparring vil du få værktøjerne til at arbejde med både det indre barn og de underliggende traumer i din praksis.

Som kropsterapeut arbejder du allerede med kroppen som adgang til det hele menneske. Du ved, hvordan følelser kan sætte sig som spændinger, og hvordan kroppen ofte “husker” oplevelser, som klienten for længst har glemt med hovedet.

Men hvad nu, hvis du kunne gå endnu et lag dybere – og få adgang til de mønstre og traumer, der ofte har rod i barndommen?

Med dette efteruddannelseskursus i Indre Barn-metoden får du værktøjerne til netop dét.

Indre Barn-metoden er en psykologisk tilgang, der gør det muligt at arbejde med de følelsesmæssige aftryk fra barndommen – aftryk, som mange voksne stadig bærer rundt på i form af selvkritik, uro, uhensigtsmæssige mønstre eller lavt selvværd. Det er et nænsomt, men effektivt værktøj til at skabe kontakt til de dele af klienten, som ikke blev mødt, set eller forstået dengang – og som stadig venter på omsorg.

Hvad får du ud af kurset?

På kurset lærer du, hvordan du kan integrere Indre Barn-arbejdet i din eksisterende kropsterapeutiske praksis;  hvordan du kan genkende, når klienten reagerer ud fra gamle, indre barn-strukturer og hvordan du kan støtte klientens følelsesmæssige integration – så de ikke kun forstår sig selv bedre, men også mærker det i kroppen.

For når klienten får kontakt til sit indre barn, skabes der ofte et vendepunkt i terapien. Det bliver muligt at arbejde med de følelser, der ellers har været lukket inde bag muskelspændinger, tilbageholdt åndedræt eller kropslig uro. Og som kropsterapeut får du derfor en ny og kraftfuld måde at støtte klientens personlige udvikling og selvforståelse på.

Kursets indhold

Teori
  • Indre Barn og udviklingstraumer
  • Åbne og lukkede kodninger
  • Udviklingsteori 1 og 2
  • Spørgeteknikker og indgange til det indre barn
  • Basismodellen og arbejdet med førfødsel
  • Flere generationer og familiemøder
  • Praktisk arbejde ved briksen hver undervisningsdag
  • Øvebehandlinger mellem modulerne (ca. én pr. uge)
  • Online spørgetimer og sparring

Praktisk info

Pris: kr. 9.995,-

Kursus start:

10 undervisningsdage
(se datoplan KØBENHAVN her)
(se datoplan ÅRHUS her)

Tidspunkt: 09.00-15.30 alle dage

Sted: Århus & København