Neuroforskeren Candace Pert var blandt de første til at beskrive, hvordan små signalmolekyler – neuropeptider – kan forstås som “molekyler af følelser”, fordi de er tæt knyttet til vores følelsestilstande. I både forskning og populærvidenskabelig formidling pegede hun på, at disse molekyler findes overalt i kroppen og ikke kun i hjernen. (Pert, 1998; Pert, 1999).
Når vi bliver glade, bange, skamfulde eller lettede, udskiller kroppen kombinationer af signalstoffer, der rejser gennem nervesystem, blod og væv og påvirker puls, åndedræt, fordøjelse og immunforsvar. Følelser bliver dermed til noget kropsligt og mål- bart, ikke kun til indre oplevelser.
Inden for psyko-neuro-immunologi beskrives det, hvordan nervesystem, hormonsystem og immunsystem udgør et tæt forbundet netværk, hvor følelsesmæssige tilstande og immunreaktioner hele tiden påvirker hinanden. (Bower & Kuhlman, 2023; Slavich, 2016).
Når kropsterapi arbejder med vejrtrækning, muskelspænding og tryg kontakt, påvirkes netop de systemer, der bærer og regulerer følelseslivet. På den måde opstår en direkte bro mellem berøring på briksen og de følelsesmønstre, kroppen går rundt med.
Neuropeptider – kroppens følelsessprog
Neuropeptider består af korte kæder af aminosyrer og fungerer som budbringere mellem celler. Når en følelsestilstand aktiveres, frigives bestemte kombinationer af peptider, som binder sig til receptorer på cellernes overflade. Hver receptor passer til bestemte peptider, og når de mødes, ændrer cellen sin aktivitet. (Pert, 1998).
Disse peptid-receptorsystemer findes i hjerneområder, der er involveret i følelsesmæssig bearbejdning, men også i organer, muskler, bindevæv og immunceller. Det gør netværket til et slags “parasynaptisk” system, der krydser de klassiske grænser mellem hjerne og krop og understøtter en samlet psykosomatisk funktion. (Pert, 1998).
Resultatet er, at en følelse ikke kun opleves som en stemning, men samtidig ændrer, hvordan kroppen rent faktisk arbejder lige nu: hjerterytme, muskeltonus, fordøjelse og immunaktivitet justeres som en del af følelsesreaktionen.
Når kropsterapi påvirker åndedræt, puls, vævs- spænding og sansning, ændres de signaler, der strømmer gennem dette netværk. Berøring og bevægelse bliver derfor en indirekte måde at tale ind i kroppens følelsessprog på.
En følelse er ikke blot en oplevet stemning, men ændrer, hvordan kroppen rent faktisk arbejder lige nu: hjerterytme, muskelspænding, fordøjelse og immunaktivitet justeres som en del af følelsesreaktionen.
Kroppens hukommelse – når erfaring sætter sig i vævet
Et signalstof virker kun, hvis det kan binde sig til en receptor på cellens overflade. Forskning i neuropeptid-receptorer har vist, at de ikke kun findes i hjernen, men også tæt knyttet til organer, hormonproducerende kirtler og immunsystemet (Pert, 1985). Immunceller kan f.eks. både producere og reagere på neuropeptider, hvilket kobler immunreaktioner direkte til følelses- og stressniveau.
Når bestemte signaler gentages, kan væv blive særligt følsomt for netop disse signaler. Langvarig stress eller tilbagevendende følelsesmæssig belastning kan derfor “sætte sig” som øget modtagelighed i både nervesystem og væv. Det kan minde om en kropslig hukommelse: ikke som bevidste minder, men som en indlejret tendens til at falde tilbage i velkendte mønstre af spænding, smerte eller følelsesmæssig tilstand.
Forskning i psyko-neuro-immunologi viser, at sådanne mønstre også afspejles i immun- og stressreaktioner, hvor bestemte typer belastning kobles til bestemte inflammatoriske svar. (Slavich, 2016; Bower & Kuhlman, 2023).
Når kropsterapeuten møder et område med “fastlåst” spænding, smerte eller følelsesmæssig lukkethed, kan det derfor forstås som væv, der har været i den samme kemiske og nervemæssige tilstand længe. Kropsterapien bliver så en måde at tilbyde kroppen nye sensoriske input og nye reguleringsmønstre, som over tid kan ændre den indlejrede følsomhed.
Stress, traumer og fastlåste følelsesmønstre
Langvarig stress og traumatiske oplevelser kan låse kroppen fast i bestemte følelses- og kemimønstre.
Når man er stresset udskilles hormoner og signalstoffer, der mobiliserer energi, skærper opmærksomheden og forbereder kroppen på handling. Det er hjælpsomt på kort sigt, men hvis belastningen fortsætter, tilpasser kroppen sig ved at ændre følsomheden i stress- og immunsystem.
Det kan føre til en tilstand, hvor kroppen bliver meget god til at komme i alarm og dårlig til at falde til ro. Stressrelateret forskning viser, at langvarig aktivering af disse systemer kan hænge sammen med forhøjet inflammation og øget risiko for både psykiske og fysiske helbredsproblemer. (Slavich, 2016).
Traumer kan forstærke mønstrene ved at sammenkoble stærke følelser, kropsreaktioner og bestemte sanseindtryk. En lyd, en kropslig fornemmelse eller en situation kan være nok til at aktivere et helt alarmsystem, som om den oprindelige fare stadig var til stede. Kroppen reagerer ud fra gamle erfaringer – ofte uden, at personen bevidst forbinder reaktionen med fortiden.
Kropsterapi kan ikke slette fortiden, men kan hjælpe kroppen med at få nye, mere regulerede erfaringer med at være i live her og nu. Ved at støtte nervesystemet i at skifte gear mere fleksibelt og ved at skabe tryghed i kroppen mindskes grebet fra nogle af de fastlåste, stress- og traumebaserede mønstre.
Kroppen som ét samlet netværk
Hjerne, krop og immunforsvar hænger sammen i et finmasket biokemisk netværk.
Candace Perts arbejde blev en vigtig del af det felt, der i dag kaldes psyko-neuro-immunologi – studiet af, hvordan psyke, nervesystem og immunforsvar påvirker hinanden. Her ses kroppen ikke som adskilte systemer, men som ét stort regulerende netværk, hvor signaler konstant vandrer på kryds og tværs.
Neuropeptider og deres receptorer er nogle af de vigtigste “sprog”, dette netværk taler. En følelsesmæssig belastning kan ændre hormonproduktion og immunaktivitet. En infektion kan ændre humør og tænkning. Langvarig stress kan forskyde balancen i det autonome nervesystem, så kroppen forbliver i kamp- eller flugttilstand i stedet for at vende tilbage til ro og restitution.
For kropsterapi betyder det, at selv en “lokal” behandling af f.eks. nakke, kæbe eller mave potentielt kan have effekter i hele systemet, fordi der påvirkes både nervesignaler, blodgennemstrømning og de biokemiske budskaber, kroppen sender rundt.
Kropsterapi som nøgle til kroppens følelsesmønstre
Kropsterapi kan forstås som en direkte måde at arbejde med de følelsesbårne signaler og mønstre, der cirkulerer i kroppen.
Når kroppen møder nærværende berøring, bevægelse og opmærksomhed, får den nye beskeder at arbejde med. Tryk, stræk, rytme og temperatur opfanges i hud, muskler og led og sendes videre til hjernen og det autonome nervesystem. De små signaler fungerer som et slags orienteringssystem: Er der ro og sikkerhed her – eller skal kroppen gøre sig klar til alarm? Følelsen af tryghed hænger sammen med andre neurokemiske mønstre end følelsen af fare. (Pert, 1998; Bower & Kuhlman, 2023).
Når nervesystemet mærker tryg kontakt, falder mange ind i en anden rytme. Vejrtrækningen bliver ofte roligere, musklerne slipper lidt af deres greb, og kroppen arbejder mere afbalanceret – også i organer og immunsystem. Samtidig ændrer sammensætningen af hormoner, neuropeptider og inflammatoriske signalstoffer sig. Derfor oplever mange efter en behandling både mere ro i tankerne og en mere samlet, tydelig fornemmelse af kroppen.
Totum kropsterapi arbejder også med interoception – evnen til at registrere, hvad der foregår indeni. Når opmærksomheden guides mod puls, åndedræt, tyngde og de fine indre signaler, bliver det lettere at opdage øjeblikket, hvor gamle reaktionsmønstre er ved at tage over. Så opstår der et lille “mellemrum”, hvor et andet svar bliver muligt – ikke kun som en tanke, men som en kropslig erfaring.
Set i lyset af forskning i neuropeptider og psyko-neuro-immunologiske netværk kan Totum kropsterapi ses som en måde at hjælpe kroppen med at lære nye veje. Berøring, bevægelse og åndedræt bliver håndgribelige redskaber til at påvirke de signaler, der bærer følelseslivet, og til gradvist at støtte kroppen i at skabe mere regulerede reaktionsmønstre.
Litteratur
Bower, J. E., & Kuhlman, K. R. (2023). Psychoneuroimmunology: An introduction to immune-to-brain communication and its implications for clinical psychology. Annual Review of Clinical Psychology, 19, 331–359.
Pert, C. B. (1998). The psychosomatic network: Foundations of mind-body medicine. Alternative Therapies in Health and Medicine, 4(4), 30–41.
Pert, C. B. (1999). Molecules of Emotion: The science behind mind-body medicine. New York: Scribner.
Slavich, G. M. (2016). Psychoneuroimmunology of stress and mental health. I: K. L. Harkness & E. P. Hayden (red.), The Oxford handbook of stress and mental health. New York: Oxford University Press.