Krop, psyke og sundhed

Krop, psyke og sundhed

Af Karen Johanne Pallesen, PhD (sundhedsvidenskab), cand. scient. (neurobiologi), stresscoach i Synergia.dk

Historiske sygdomsforståelser

Historisk set har sundhedsvæsenet været præget af en opdeling mellem krop og psyke.

Særligt i 1800-tallet førte medicinske gennembrud som vacciner og bakterieforståelse til et mekanisk syn på mennesket, hvor kroppen blev betragtet som en maskine, der kunne repareres i enkeltdele.

I dag ser vi et paradigmeskift, hvor den konventionelle videnskab har genopdaget sammenhængen mellem helheden og individets trivsel.

Medicinske fremskridt og nye perspektiver

Et afgørende vendepunkt kom med stressforskningen og begreber som “fight-or-flight”.

Pionerer som Hans Selye og senere hjerneforskeren Antonio Damasio har påvist, at vores tanker og følelser er dybt forankret i kroppens biologi.

Vi ved nu, at psykosocial stress aktiverer de samme fysiske reaktioner som kulde og smerte, hvilket gør krop-psyke-sammenhængen til en central del af moderne sygdomsforståelse.

 

Mod en mere holistisk sundhedsopfattelse

Moderne teknologi og non-invasive hjernescanninger har bekræftet, at nervesystemet konstant udveksler information mellem krop og hjerne.

Denne viden er nu så anerkendt, at den afspejles i politiske reformer og sundhedsstrategier. Det åbner døren for holistiske behandlingsformer, der arbejder med mennesket som en samlet organisme, hvor kropslige symptomer og psykisk balance er uadskillelige.

Fra "alternativ" behandling til sundhedsfaglig forankring

Udviklingen fra et mekanistisk til et biologisk helhedssyn har givet holistiske behandlingsformer, som kropsterapi, en ny videnskabelig legitimitet.

Når krop og sind ikke længere ses som adskilte, anerkendes metoder, der arbejder med både nervesystemet, åndedrættet og følelser.

I dag er der en lidt større åbenhed overfor at integrere disse “bottom-up” tilgange i det konventionelle system, fordi forskning bekræfter, at fysisk berøring og kropslig regulering er afgørende for at dæmpe stress, lindre traumer og forbedre det generelle helbred i en moderne, kompleks hverdag.

Se kort resumé her
Indhold
    Add a header to begin generating the table of contents

    Vi lever i en tid, hvor kroppens og psykens samspil vinder stigende anerkendelse i den konventionelle sundhedsvidenskab. Denne udvikling sker efter, at spaltningen mellem krop og psyke i flere århundreder har dannet basis for teorier om sundhed og sygdom, og for hele sundhedssystemets opbygning.

    Mennesker har til alle tider forsøgt at forstå, hvorfor kroppen bliver syg, og hvordan vi kan lindre smerte. Tidlige teorier byggede på observationer, filosofi og overtro, men lagde grunden til senere viden.

    Vi har altid forsøgt at forstå sammenhænge mellem adfærd og helbred og at blive bedre til at lindre smerte og forøge det psykiske og kropslige velbefindende.

    Gennem årtusinder var vores forståelse af sygdomme og behandlingsmetoder baseret på ydre observationer, hypoteser om årsagssammenhænge, overtro og filosofi. Et eksempel er humorteorien, idéen om, at kroppen består af fire væsker: blod, slim, gul galde og sort galde, og at sygdom skyldes ubalance i disse væsker. Denne idé er blandt de forkastede metoder, mens andre metoder har bestået tidens test.

    Historiske sygdoms-forståelser

    I 1800-tallet revolutionerede nye målemetoder og randomiserede forsøg forståelsen af sygdom. Opdagelsen af bakterier og vacciner reddede liv, men styrkede også et snævert mekanisk syn på kroppen som adskilte dele.

    I 1800-tallet opstod den moderne sundhedsvidenskab med nye målemetoder og randomiserede trial designs. Det førte til opdagelsen af bakterier og vacciner og metoder til at forebygge og helbrede en lang række sygdomme, vi tidligere havde stået magtesløse overfor.

    Den nye viden kom uheldigvis også til at gå hånd i hånd med et syn på kroppen som et stykke top-down reguleret mekanik, hvor dysfunktionelle organer ofte blev søgt “repareret” ude af kontekst med helheden. Konsekvensen var, at mulighederne for at gøre fremskridt i forståelsen og behandlingen af en række mere komplekse sygdomme begrænsedes.

    Det, der før var filosofi og “fornemmelser”, kan i dag ses på hjernescanninger og i blodprøver. Krop-psyke sammenhænge er ikke længere et alternativt syn – men en central del af moderne sundhedsvidenskab.

    Medicinske fremskridt og nye perspektiver

    Fra stressforskning til moderne hjerneafbildning er krop-psyke sammenhænge blevet konkrete. Begreber som fight–flight og samspillet mellem celler, organer og hjerne understøtter nutidens holistiske sundhedsforståelse og politiske reformer.

    Fra stressforskning til moderne hjerneafbildning er krop-psyke sammenhænge blevet konkrete. Begreber som fight–flight og samspillet mellem celler, organer og hjerne understøtter nutidens holistiske sundhedsforståelse og politiske reformer.

    Et væsentligt trin på vejen mod videnskabeliggørelse af krop-psyke sammenhænge var introduktionen af de nye termer “fight–flight reaction” og “stress”, som beskrev automatiserede fysiologiske reaktioner på alle former for forandringer.

    I første omgang havde forskningen fokus på kropslige reaktioner på ubehagelige stimuli som kulde og smerte (beskrevet i Selyes klassiske Nature-artikel fra 1936), det blev dog hurtigt anerkendt, at også psykosociale udfordringer trigger de samme reaktioner. En af pionererne inden for stressforskning, Hans Selye, skrev i 1974, at alle følelser indebærer en forøgelse af kroppens stressberedskab. Efterfølgende hjerneforskning har understreget sandheden i, og spændvidden af, dette postulat.


    Endnu et afgørende vendepunkt kom i 1994 med hjerneforskeren Antonio Damasios banebrydende bog Descartes’ Error – Emotion, Reason and the Human Brain. Her gjorde Damasio op med den gamle forestilling fra 1600-tals filosofen Descartes, som mente, at tanker, følelser og kroppen fungerer adskilt. Damasio påviste tværtimod, at vores tænkning og følelsesliv er dybt forankret i kroppens biologiske processer.

    Siden da er det blevet bredt anerkendt, at oplevelser af tryghed, velvære mv., ligesom oplevelser af kulde og smerte, opstår i tæt samspil mellem kroppens celler, væv, organer og nervesystemets mange lag – fra rygmarv og hjernestamme til storhjernens netværk.

    Non-invasive metoder til at undersøge det levende, aktive hjernevæv har i de seneste årtier givet os viden om hjernens og nervesystemets måder at organisere information og regulere vores oplevelser og adfærd på. Denne viden har været banebrydende for genforeningen af krop og psyke i vores selvforståelse og i større perspektiv for erkendelsen af sammenhænge mellem vores moderne levevis og vores helbredstilstand, herunder sammenhænge mellem psykosocial stress og kropslige symptomer.

    Den sundhedsvidenskabelige anerkendelse og interesse for krop-psyke sammenhænge har medført, at kroppen bliver trukket ind i den kognitive neurovidenskab og forskningen i trivsel og sundhed.

    I Sundhedsreformen anno 2024 anerkendes det, at kropslige og psykiske funktioner hænger tæt sammen. Denne udvikling kommer sikkert til at stimulere forskningen i de holistiske behandlingsformer, som allerede gennem en årrække har gjort deres indtog i dele af det konventionelle sundhedssystem.

    Fra "alternativ" behandling til sundhedsfaglig forankring

    Den moderne forståelse af krop-psyke sammenhæng giver et stærkt fagligt fundament for kropsterapi. Når stress og følelser beskrives som tilstande af emotionel og fysiologisk uligevægt, bliver det tydeligt, at regulering af kroppen ikke blot er et supplement til samtale – men en central del af behandlingen.

    Ændringen i sundhedssynet medvirker også til at ændre opfattelsen af holistiske metoder; fra at være “alternative” til at blive videnskabeligt funderede supplementer. Tidligere mødte kropsterapi skepsis, fordi man manglede målbare forklaringer på dens effekt. Med moderne neurobiologi og forståelsen af det autonome nervesystem denne opfattelse ændret sig.

    I dag er forståelsen på vej, af at vi ikke kan løse komplekse stresstilstande eller traumer gennem samtale (top-down) alene.

    Holistiske metoder som kropsterapi, anvender en nødvendig “bottom-up” tilgang, hvor man via åndedræt og berøring regulerer nervesystemet direkte. Denne integration betyder, at kropsterapeutiske teknikker vinder indpas i konventionel behandling, fordi videnskaben nu bekræfter, hvad kropsterapeuter længe har vidst: At fysisk afspænding og emotionel forløsning er uadskillelige processer, der er afgørende for kroppens samlede heling og balance.

    Litteratur

    Damasio, A.R., 1994. Descartes’ error: Emotion, reason, and the human brain. New York: Putnam.

    Lazarus, R.S. & Folkman, S., 1984. Stress, appraisal, and coping. New York: Springer Publishing Company.

    McEwen, B.S. & Lasley, E.N., 2002. The end of stress as we know it. Washington, DC: Joseph Henry Press/Dana Press.

    Selye, H., 1936. ‘A syndrome produced by diverse nocuous agents’, Nature, 138, p. 32.

    Craig, A.D., 2002. ‘How do you feel? Interoception: the sense of the physiological condition of the body’, Nature Reviews Neuroscience, 3(8), pp. 655–666.

    Indtast søgeord og tryk enter for at søge