Krop/psyke i sundhedsvidenskaben

Krop/psyke i sundhedsvidenskaben

Af Karen Johanne Pallesen, PhD (sundhedsvidenskab), cand. scient. (neurobiologi), stresscoach i Synergia.dk

Historiske sygdomsforståelser

Historisk set har sundhedsvæsenet været præget af en opdeling mellem krop og psyke.

Særligt i 1800-tallet førte medicinske gennembrud som vacciner og bakterieforståelse til et mekanisk syn på mennesket, hvor kroppen blev betragtet som en maskine, der kunne repareres i enkeltdele.

I dag ser vi et paradigmeskift, hvor den konventionelle videnskab har genopdaget sammenhængen mellem helheden og individets trivsel.

Medicinske fremskridt og nye perspektiver

Et afgørende vendepunkt kom med stressforskningen og begreber som “fight-or-flight”.

Pionerer som Hans Selye og senere hjerneforskeren Antonio Damasio har påvist, at vores tanker og følelser er dybt forankret i kroppens biologi.

Vi ved nu, at psykosocial stress aktiverer de samme fysiske reaktioner som kulde og smerte, hvilket gør krop-psyke-sammenhængen til en central del af moderne sygdomsforståelse.

Mod en mere holistisk sundhedsopfattelse

Moderne teknologi og non-invasive hjernescanninger har bekræftet, at nervesystemet konstant udveksler information mellem krop og hjerne.

Denne viden er nu så anerkendt, at den afspejles i politiske reformer og sundhedsstrategier. Det åbner døren for holistiske behandlingsformer, der arbejder med mennesket som en samlet organisme, hvor kropslige symptomer og psykisk balance er uadskillelige.

Fra "alternativ" behandling til sundhedsfaglig forankring

Udviklingen fra et mekanistisk til et biologisk helhedssyn har givet holistiske behandlingsformer, som kropsterapi, en ny videnskabelig legitimitet.

Når krop og sind ikke længere ses som adskilte, anerkendes metoder, der arbejder med både nervesystemet, åndedrættet og følelser.

I dag er der en lidt større åbenhed overfor at integrere disse “bottom-up” tilgange i det konventionelle system, fordi forskning bekræfter, at fysisk berøring og kropslig regulering er afgørende for at dæmpe stress, lindre traumer og forbedre det generelle helbred i en moderne, kompleks hverdag.

Læs resumé her
Indhold
    Add a header to begin generating the table of contents

    Vi lever i en tid, hvor kroppens og psykens samspil vinder stigende anerkendelse i den konventionelle sundhedsvidenskab. Denne udvikling sker efter, at spaltningen mellem krop og psyke i flere århundreder har dannet basis for teorier om sundhed og sygdom, og for hele sundhedssystemets opbygning.

    Mennesker har til alle tider forsøgt at forstå, hvorfor kroppen bliver syg, og hvordan vi kan lindre smerte. Tidlige teorier byggede på observationer, filosofi og overtro, men lagde grunden til senere viden.

    Vi har altid forsøgt at forstå sammenhænge mellem adfærd og helbred og at blive bedre til at lindre smerte og forøge det psykiske og kropslige velbefindende.

    Gennem årtusinder var vores forståelse af sygdomme og behandlingsmetoder baseret på ydre observationer, hypoteser om årsagssammenhænge, overtro og filosofi. Et eksempel er humorteorien, idéen om, at kroppen består af fire væsker: blod, slim, gul galde og sort galde, og at sygdom skyldes ubalance i disse væsker. Denne idé er blandt de forkastede metoder, mens andre metoder har bestået tidens test.

    Historiske sygdoms-forståelser

    I 1800-tallet revolutionerede nye målemetoder og randomiserede forsøg forståelsen af sygdom. Opdagelsen af bakterier og vacciner reddede liv, men styrkede også et snævert mekanisk syn på kroppen som adskilte dele.

    I 1800-tallet opstod den moderne sundhedsvidenskab med nye målemetoder og randomiserede trial designs. Det førte til opdagelsen af bakterier og vacciner og metoder til at forebygge og helbrede en lang række sygdomme, vi tidligere havde stået magtesløse overfor.

    Den nye viden kom uheldigvis også til at gå hånd i hånd med et syn på kroppen som et stykke top-down reguleret mekanik, hvor dysfunktionelle organer ofte blev søgt “repareret” ude af kontekst med helheden. Konsekvensen var, at mulighederne for at gøre fremskridt i forståelsen og behandlingen af en række mere komplekse sygdomme begrænsedes.

    I det perspektiv repræsenterer Totum Kropsterapi en praksis baseret på den modsatte sygdomsforståelse, hvor kroppen ikke behandles som enkeltdele, men som et samlet regulerende system, hvor spænding, belastning og trivsel må forstås i sammenhæng.

    Det, der før var filosofi og “fornemmelser”, kan i dag ses på hjernescanninger og i blodprøver. Krop-psyke sammenhænge er ikke længere et alternativt syn – men en central del af moderne sundhedsvidenskab.

    Medicinske fremskridt og nye perspektiver

    Fra stressforskning til moderne hjerneafbildning er krop-psyke sammenhænge blevet konkrete. Begreber som fight–flight og samspillet mellem celler, organer og hjerne understøtter nutidens holistiske sundhedsforståelse og politiske reformer.

    Fra stressforskning til moderne hjerneafbildning er krop-psyke sammenhænge blevet konkrete. Begreber som fight–flight og samspillet mellem celler, organer og hjerne understøtter nutidens holistiske sundhedsforståelse og politiske reformer.

    Et væsentligt trin på vejen mod videnskabeliggørelse af krop-psyke sammenhænge var introduktionen af de nye termer “fight–flight reaction” og “stress”, som beskrev automatiserede fysiologiske reaktioner på alle former for forandringer.

    I første omgang havde forskningen fokus på kropslige reaktioner på ubehagelige stimuli som kulde og smerte (beskrevet i Selyes klassiske Nature-artikel fra 1936), det blev dog hurtigt anerkendt, at også psykosociale udfordringer trigger de samme reaktioner. En af pionererne inden for stressforskning, Hans Selye, skrev i 1974, at alle følelser indebærer en forøgelse af kroppens stressberedskab. Efterfølgende hjerneforskning har understreget sandheden i, og spændvidden af, dette postulat.

    Endnu et afgørende vendepunkt kom i 1994 med hjerneforskeren Antonio Damasios banebrydende bog Descartes’ Error – Emotion, Reason and the Human Brain. Her gjorde Damasio op med den gamle forestilling fra 1600-tals filosofen Descartes, som mente, at tanker, følelser og kroppen fungerer adskilt. Damasio påviste tværtimod, at vores tænkning og følelsesliv er dybt forankret i kroppens biologiske processer.

    Siden da er det blevet bredt anerkendt, at oplevelser af tryghed, velvære mv., ligesom oplevelser af kulde og smerte, opstår i tæt samspil mellem kroppens celler, væv, organer og nervesystemets mange lag – fra rygmarv og hjernestamme til storhjernens netværk.

    Non-invasive metoder til at undersøge det levende, aktive hjernevæv har i de seneste årtier givet os viden om hjernens og nervesystemets måder at organisere information og regulere vores oplevelser og adfærd på. Denne viden har været banebrydende for genforeningen af krop og psyke i vores selvforståelse og i større perspektiv for erkendelsen af sammenhænge mellem vores moderne levevis og vores helbredstilstand, herunder sammenhænge mellem psykosocial stress og kropslige symptomer.

    Den sundhedsvidenskabelige anerkendelse og interesse for krop-psyke sammenhænge har medført, at kroppen bliver trukket ind i den kognitive neurovidenskab og forskningen i trivsel og sundhed.

    I Sundhedsreformen anno 2024 anerkendes det, at kropslige og psykiske funktioner hænger tæt sammen. Denne udvikling kommer sikkert til at stimulere forskningen i de holistiske behandlingsformer, som allerede gennem en årrække har gjort deres indtog i dele af det konventionelle sundhedssystem.

    Det er netop denne udvikling, der gør Totum Kropsterapi relevant i en moderne sundhedsfaglig ramme. Når forskning i stress, hjerne og nervesystem viser, at psykiske belastninger sætter sig som fysiologiske tilstande i kroppen, bliver kropsligt orienteret behandling en logisk og fagligt begrundet måde at arbejde med sundhed på.

    Fra "alternativ" behandling til sundhedsfaglig forankring

    Den moderne forståelse af krop-psyke sammenhæng giver et stærkt fagligt fundament for Totum Kropsterapi. Når stress og følelser beskrives som tilstande af emotionel og fysiologisk uligevægt, bliver det tydeligt, at regulering af kroppen ikke blot er et supplement til samtale – men en central del af behandlingen.

    Ændringen i sundhedssynet medvirker også til at ændre opfattelsen af holistiske metoder; fra at være “alternative” til at blive videnskabeligt funderede supplementer. Tidligere mødte kropsterapi skepsis, fordi man manglede målbare forklaringer på dens effekt. Med moderne neurobiologi og forståelsen af det autonome nervesystem denne opfattelse ændret sig.

    I dag er forståelsen på vej, af at vi ikke kan løse komplekse stresstilstande eller traumer gennem samtale (top-down) alene.

    Holistiske metoder som kropsterapi, anvender en nødvendig “bottom-up” tilgang, hvor man via åndedræt og berøring regulerer nervesystemet direkte. Denne integration betyder, at kropsterapeutiske teknikker vinder indpas i konventionel behandling, fordi videnskaben nu bekræfter, hvad kropsterapeuter længe har vidst: At fysisk afspænding og emotionel forløsning er uadskillelige processer, der er afgørende for kroppens samlede heling og balance.

    Vil du læse mere?

    Indhold
    Introduktion

    I artiklen her zoomer vi ind på kropsterapi og mødet med evidenskrav, placebo-begrebet og ønsket om at isolere “det, der virker”.

    Artiklen viser, hvorfor klassiske forskningsdesign kan have svært ved at rumme noget så levende som berøring, relation og klientens aktive medvirken, og peger samtidig på veje til, at kropsterapi kan blive taget seriøst i sundhedssystemet.

    Læs hele artiklen

    Denne artikel tager dig på en tidsrejse fra gamle humorteorier til hjernescanninger og stressforskning.

    Undervejs bliver det tydeligt, hvordan krop-psyke sammenhænge er gået fra “noget lidt alternativt” til at blive en anerkendt del af sundhedsvidenskaben, der faktisk også i visse tilfælde kan måles, vejes og ses i blodprøver.

    Du får et overblik over, hvorfor moderne politik og sundhedsreformer nu begynder at anlægge en mere helhedsorienteret forståelse – og hvad det betyder for måden, vi forstår sygdom, trivsel og behandling på.

    Læs artiklen her

    Her dykker du ned i, hvorfor vi stadig tænker “enten krop eller psyke”, selvom vi godt ved, at det hele hænger sammen.

    Teksten følger arven fra Descartes ind i nutidens sundhedsvæsen, hvor systemer, specialer og diagnoser kan gøre komplekse patienter lidt hjemløse. Samtidig peger vi på nyere forskning og behandlingsformer, der forsøger at samle trådene igen – og viser, hvad det betyder for både kropsterapi og vores egen måde at forstå helbred på.

    Her finder du også en kort “explainer” podcast hvor Cristine Wasgaard vender op og ned på skellet mellem krop og psyke – og spørger, hvad der sker, når vi begynder at tænke sundhed som helhed.

    Læs artiklen her

    Artikler

    I artiklen her får du en introduktion til, hvordan vores adfærd i høj grad styres af det ubevidste.

    Karen Johanne Pallesen dykker ned i, hvordan nervesystemet hele tiden registrerer og reagerer på det, vi oplever – ofte før vi selv er klar over det.

    Du bliver klogere på, hvorfor vi reagerer, som vi gør i stress og følelsesmæssige situationer, og hvordan kropsorienteret arbejde kan hjælpe med at skabe mere ro og balance.

    Læs hele artiklen

    Følelser er ikke nødvendigvis “naturkræfter”, der vælter ind over dig – uden at du selv har noget at skulle have sagt. Følelser kan derimod opfattes som noget, din hjerne selv skaber – øjeblik for øjeblik – ud fra alt, du har oplevet før, de signaler der kommer fra kroppen, og den situation du står i lige nu.

    Nyere hjerneforskning vender derfor op og ned på ideen om “grundfølelser” og viser hjernen som en slags indre spåkone, der hele tiden gætter på, hvad der foregår. I Totum kropsterapi bruger vi netop den forståelse: Ved at arbejde med vejrtrækning, bindevæv og nervesystem hjælper vi kroppen med at sende nye signaler – så hjernen kan skabe nye følelsesmæssige mønstre.

    Læs artiklen her

    Hvordan ved din hjerne egentlig, hvordan du har det? Svaret ligger i interoception – hjernens evne til at læse kroppens signaler indefra: puls, vejrtrækning, mavefornemmelser og muskelspænding. Når de signaler bliver forvrængede eller overhørte, påvirker det både dine følelser og generelle mentale sundhed.

    I denne tekst ser vi på, hvordan interoception former angst, ro og selvoplevelse – og hvordan Totum Kropsterapi fungerer som “interoceptiv genoptræning”, der hjælper nervesystemet til igen at mærke, forstå og regulere kroppens signaler.

    Læs hele artiklen.

    Det er det første, vi gør, når vi bliver født. Og det sidste, vi gør, inden vi tager herfra.

    Trækker vejret.

    De fleste af os lidt over 20.000 gange i døgnet.

    Hver ind- og udånding sender signaler til nervesystemet om, hvorvidt der er ro eller beredskab i kroppen. Når åndedrættet ændrer sig, ændrer både kroppen og den indre oplevelse sig med det.

    Her ser vi på, hvordan åndedrættet påvirker kroppens fysiologi, nervesystem og følelsesliv, og på hvordan åndedrættet i Totum Kropsterapi er både et diagnostisk og terapeutisk redskab, som kan støtte kroppen i at slippe spænding, regulere sig selv og genfinde en mere fri og rolig tilstand.

     

    Læs artiklen her

    Polyvagal teori ser nervesystemet som et slags indre sikkerhedssystem, der hele tiden tjekker: “Er jeg tryg, eller skal jeg passe på?”.

    Vagusnerven spiller hovedrollen og er med til at afgøre, om du er i rolig kontakt, kamp/flugt eller helt lukker ned. Teorien er blevet populær i traume- og kropsterapi, men den er også omdiskuteret, fordi flere af de biologiske detaljer stadig debatteres i forskningen. I Totum kropsterapi kan teorien bruges som et praktisk kort, der kan hjælpe med at forstå, hvad der sker i kroppen, når en klient bevæger sig fra alarmberedskab mod mere ro og nærvær på briksen.

     

    Læs hele artiklen her

    Når vi taler om følelser, handler det ikke kun om tanker og psyke, men om helt konkrete molekyler i kroppen. Neuropeptider og hormoner fungerer som små budbringere mellem hjerne, nervesystem, organer og immunforsvar og er med til at bestemme, om vi oplever ro, uro, glæde eller stress. På den måde bliver følelser ikke bare “noget vi har”, men biologiske processer, der kan forme sig som længerevarende mønstre i kroppen.

    I Totum kropsterapi bruges denne forståelse som et fagligt afsæt: Når terapeuten arbejder med vejrtrækning, spændinger, kredsløb og berøring, er målet også at påvirke de systemer, hvor følelsernes molekyler cirkulerer og lagres, så kroppen får bedre mulighed for regulering og balance.

    Læs hele artiklen

    Se alle artiklerne her

    Litteratur

    Damasio, A.R., 1994. Descartes’ error: Emotion, reason, and the human brain. New York: Putnam.

    Lazarus, R.S. & Folkman, S., 1984. Stress, appraisal, and coping. New York: Springer Publishing Company.

    McEwen, B.S. & Lasley, E.N., 2002. The end of stress as we know it. Washington, DC: Joseph Henry Press/Dana Press.

    Selye, H., 1936. ‘A syndrome produced by diverse nocuous agents’, Nature, 138, p. 32.

    Craig, A.D., 2002. ‘How do you feel? Interoception: the sense of the physiological condition of the body’, Nature Reviews Neuroscience, 3(8), pp. 655–666.

    Indtast søgeord og tryk enter for at søge