Neuroforskeren Candace Pert var blandt de første til at beskrive, hvordan små signalmolekyler – neuropeptider – kan forstås som “molekyler af følelser”, fordi de er tæt knyttet til vores følelsestilstande. I både forskning og populærvidenskabelig formidling pegede hun på, at disse molekyler findes overalt i kroppen og ikke kun i hjernen. (Pert, 1998; Pert, 1999).
Når vi bliver glade, bange, vrede eller lettede, udskiller kroppen kombinationer af signalstoffer, der rejser gennem nervesystem, blod og væv og påvirker puls, åndedræt, fordøjelse og immunforsvar. Følelser bliver dermed til noget kropsligt og målbart, ikke kun til indre oplevelser.
Inden for psyko-neuro-immunologi beskrives det, hvordan nervesystem, hormonsystem og immunsystem udgør et tæt forbundet netværk, hvor følelsesmæssige tilstande og immunreaktioner hele tiden påvirker hinanden. (Bower & Kuhlman, 2023; Slavich, 2016).
Når kropsterapi arbejder med vejrtrækning, muskelspænding og tryg kontakt, påvirkes netop de systemer, der bærer og regulerer følelseslivet. På den måde opstår en direkte bro mellem berøring på briksen og de følelsesmønstre, kroppen går rundt med.
En følelse er ikke blot en oplevet stemning, men ændrer, hvordan kroppen rent faktisk arbejder
Neuropeptider – kroppens følelsessprog
Neuropeptider er små signalmolekyler, der indgår i kroppens følelsesliv ved at formidle information mellem hjerne, nervesystem, organer og væv. Følelser er derfor ikke kun mentale oplevelser, men også biokemiske og kropslige tilstande, som påvirker blandt andet puls, muskelspænding, vejrtrækning og immunaktivitet. Det gør neuropeptider til en vigtig del af det sprog, kroppen bruger til at registrere, regulere og udtrykke følelsesmæssige tilstande.
Neuropeptider består af korte kæder af aminosyrer og fungerer som budbringere mellem celler. Når en følelsestilstand aktiveres, frigives bestemte kombinationer af peptider, som binder sig til receptorer på cellernes overflade. Hver receptor passer til bestemte peptider, og når de mødes, ændrer cellen sin aktivitet. (Pert, 1998).
Disse peptid-receptorsystemer findes i hjerneområder, der er involveret i følelsesmæssig bearbejdning, men også i organer, muskler, bindevæv og immunceller. Det gør netværket til et slags “parasynaptisk” system (altså signalering uden for de klassiske nervecelleforbindelser), der overskrider grænserne mellem hjerne og krop og understøtter en samlet psykosomatisk funktion. (Pert, 1998).
Resultatet er, at en følelse ikke kun opleves som en stemning, men samtidig ændrer, hvordan kroppen rent faktisk arbejder lige nu: hjerterytme, muskeltonus, fordøjelse og immunaktivitet justeres som en del af følelsesreaktionen.
Når Totum Kropsterapi påvirker åndedræt, puls, vævsspænding og sansning, ændres de signaler, der strømmer gennem dette netværk. Berøring og bevægelse bliver derfor en indirekte måde at tale ind i kroppens følelsessprog på.
Kroppen som ét samlet netværk
Kroppen kan forstås som et sammenhængende regulerende netværk, hvor nervesystem, hormonsystem, immunforsvar, organer og væv hele tiden påvirker hinanden. Følelser, sansninger og fysiologiske reaktioner opstår derfor ikke i adskilte systemer, men i et løbende samspil mellem kroppens mange forbindelser. Det betyder, at en forandring ét sted i organismen kan få betydning for helheden.
Candace Perts arbejde blev en vigtig del af det felt, der i dag kaldes psyko-neuro-immunologi – studiet af, hvordan psyke, nervesystem og immunforsvar påvirker hinanden. I dette perspektiv ses kroppen ikke som opdelt i særskilte enheder, men som et sammenhængende kommunikationssystem, hvor biokemiske signalstoffer indgår i en løbende udveksling mellem hjerne, hormonsystem, immunceller og væv. Altså et dynamisk samspil, hvor signaler konstant bevæger sig på kryds og tværs. En påvirkning ét sted i systemet kan få følger andre steder, fordi regulering hele tiden opstår gennem forbindelser mellem mange dele af kroppen.
Neuropeptider og deres receptorer er en del af kroppens fælles “sprog”. De findes ikke kun i hjernen, men også i mange andre væv, og det gør det muligt for følelsesmæssige, hormonelle, immunologiske og kropslige processer at påvirke hinanden direkte. En følelsesmæssig belastning kan derfor ændre hormonproduktion og immunaktivitet, ligesom en infektion kan påvirke energi, humør og tænkning. Kroppen reagerer således som et netværk, hvor forandringer i én del af systemet kan ændre tonen i helheden.
Set i det lys bliver muskelspændinger, ændret vejrtrækning, uro i maven, træthed, inflammation og følelsesmæssig overaktivering ikke isolerede fænomener, men forskellige udtryk for den samme samlede reguleringstilstand. Når kroppen over tid præges af belastning, kan netværket forskydes, så bestemte mønstre lettere gentages. Omvendt kan nye sanselige og kropslige erfaringer også påvirke systemet bredt, fordi regulering ét sted kan brede sig gennem hele netværket.
En Totum Kropsterapi behandling af f.eks. nakke, kæbe eller mave har derfor også virkning ud over det område, der berøres. I behandlingen påvirkes ikke kun muskler og væv, men også nervesystemets aktivitet, den autonome regulering, blodgennemstrømningen og de biokemiske signaler, som kroppen bruger til at koordinere sin samlede tilstand. Behandlingen kan derfor forstås som en måde at påvirke hele netværket gennem kroppen.
Kroppens hukommelse
Gentagne følelsesmæssige erfaringer kan sætte spor i kroppen som vanemæssige mønstre i sansning, spænding, regulering og reaktion. Når de samme biokemiske og nervemæssige signalveje aktiveres igen og igen, kan kroppen gradvist blive mere disponeret for bestemte reaktioner. Kroppens hukommelse kan på den måde forstås som en indlejret tilbøjelighed til at genkalde velkendte følelsesmæssige og fysiologiske tilstande.
Gentagne følelsesmæssige erfaringer kan sætte spor i kroppen som vanemæssige reaktionsmønstre. Et signalstof virker kun, hvis det kan binde sig til en receptor på cellens overflade, og forskning i neuropeptid-receptorer har vist, at disse receptorer ikke kun findes i hjernen, men også er tæt knyttet til organer, hormonproducerende kirtler og immunsystemet (Pert, 1985). Immunceller kan både producere og reagere på neuropeptider, hvilket peger på en tæt sammenhæng mellem følelsesmæssige tilstande, fysiologisk regulering og immunreaktioner.
Når bestemte signaler gentages over tid, kan væv og nervesystem blive særligt følsomme for netop disse påvirkninger. Kroppen kan dermed udvikle en form for “kropslig hukommelse” – ikke som bevidste minder, men som en automatisk tendens til at falde tilbage i velkendte mønstre af f.eks. spænding, smerte, uro eller alarmberedskab. Langvarig belastning, herunder stress eller traumatiske erfaringer, kan være med til at fastholde sådanne mønstre ved at koble følelser, kropsreaktioner og sanseindtryk tæt sammen.
Forskning i psyko-neuro-immunologi viser, at denne type belastning også kan afspejles i immun- og stressreaktioner, hvor bestemte former for vedvarende belastning forbindes med bestemte inflammatoriske responser (Slavich, 2016; Bower & Kuhlman, 2023).
Når kropsterapeuten møder et område præget af spænding, smerte eller følelsesmæssig lukkethed, kan det derfor forstås som væv, der over tid har været præget af den samme kemiske og nervemæssige tilstand. Totum Kropsterapi kan her ses som en måde at tilbyde kroppen nye sensoriske erfaringer og nye reguleringsmønstre, så den indlejrede følsomhed gradvist kan ændres, og de automatiske reaktioner blive mindre fastlåste.
Kropsterapi som nøgle til kroppens følelsesmønstre
Kropsterapi kan forstås som en direkte måde at arbejde med de følelsesbårne signaler og mønstre, der cirkulerer i kroppen.
Når kroppen møder nærværende berøring, bevægelse og opmærksomhed, får den nye beskeder at arbejde med. Tryk, stræk, rytme og temperatur opfanges i hud, muskler og led og sendes videre til hjernen og det autonome nervesystem. De små signaler fungerer som et slags orienteringssystem: Er der ro og sikkerhed her – eller skal kroppen gøre sig klar til alarm? Følelsen af tryghed hænger sammen med andre neurokemiske mønstre end følelsen af fare. (Pert, 1998; Bower & Kuhlman, 2023).
Når nervesystemet mærker tryg kontakt, falder mange ind i en anden rytme. Vejrtrækningen bliver ofte roligere, musklerne slipper lidt af deres greb, og kroppen arbejder mere afbalanceret – også i organer og immunsystem. Samtidig ændrer sammensætningen af hormoner, neuropeptider og inflammatoriske signalstoffer sig. Derfor oplever mange efter en behandling både mere ro i tankerne og en mere samlet, tydelig fornemmelse af kroppen.
Totum kropsterapi arbejder også med interoception – evnen til at registrere, hvad der foregår indeni. Når opmærksomheden guides mod puls, åndedræt, tyngde og de fine indre signaler, bliver det lettere at opdage øjeblikket, hvor gamle reaktionsmønstre er ved at tage over. Så opstår der et lille “mellemrum”, hvor et andet svar bliver muligt – ikke kun som en tanke, men som en kropslig erfaring.
Set i lyset af forskning i neuropeptider og psyko-neuro-immunologiske netværk kan Totum kropsterapi ses som en måde at hjælpe kroppen med at lære nye veje. Berøring, bevægelse og åndedræt bliver håndgribelige redskaber til at påvirke de signaler, der bærer følelseslivet, og til gradvist at støtte kroppen i at skabe mere regulerede reaktionsmønstre.
Vil du læse mere?
Litteratur
Bower, J. E., & Kuhlman, K. R. (2023). Psychoneuroimmunology: An introduction to immune-to-brain communication and its implications for clinical psychology. Annual Review of Clinical Psychology, 19, 331–359.
Pert, C. B. (1998). The psychosomatic network: Foundations of mind-body medicine. Alternative Therapies in Health and Medicine, 4(4), 30–41.
Pert, C. B. (1999). Molecules of Emotion: The science behind mind-body medicine. New York: Scribner.
Slavich, G. M. (2016). Psychoneuroimmunology of stress and mental health. I: K. L. Harkness & E. P. Hayden (red.), The Oxford handbook of stress and mental health. New York: Oxford University Press.