Indhold

Nytårsforsætter: Er du sikker på, hvorfor du gør det?

Mange mennesker bruger nytåret til at komme på noget, de vil ændre. Men næsten ligeså mange kommer aldrig i mål med deres nytårsforsætter. Hvis man virkelig vil ændre noget, skal man først finde ud af hvorfor.

 

Et år er gået, og et nyt er netop begyndt. Det bruger mange af os til at tænke tilbage og lave en vurdering af, hvad vi har været glade for og mindre glade for. Nogle af os beslutter os så for at ændre på det, vi ikke er glade for – og man kan jo passende starte 1. januar og kalde det et nytårsforsæt.

Men nytårsforsætter er efter min mening ikke det bedste udgangspunkt for forandring.

For det første er det mit indtryk, at de flestes nytårsforsætter ikke bunder i en egentlig refleksion. Man har måske brugt en dag eller to på at tænke over det, fordi nu er det jo årstid for nytårsforsætter, men man har ikke reflekteret sådan rigtigt over sit liv.

Mange tager bare fat i de klassiske vaner og beslutter sig for, at nu vil de stoppe med at ryge, eller nu vil de komme i form. Det bliver en panikreaktion fremfor en velovervejet beslutning, og det gør ikke succesraten højere, hvis du spørger mig.

 

“Det vigtigste er, at man har tænkt over, hvorfor man gerne vil ændre på det, man opsætter som nytårsforsæt”

 

For det andet er der et praktisk aspekt i, at timingen er dårlig. Forudsætningerne for at ændre adfærd – som kræver tid og energi – er måske allerværst i starten af et nyt år. Det er mørkt og koldt, hvilket påvirker vores psyke, så vi bliver mere melankolske og kigger mere indad. Vi har været stressede i december, drukket for meget alkohol og sovet for lidt, så vores krop har ikke restitueret ordentligt.

Derfor bliver det mere op ad bakke end nødvendigt, når man vælger at starte en ny livsstil i januar. Det svarer lidt til at løbe et maraton, lige efter man har løbet et maraton.

For det tredje – og vigtigst – opfatter jeg de flestes nytårsforsætter som noget, der er drevet af forventninger, man pålægger sig, end en lyst, man har til at ændre på noget.

Det er en klassiker at have som nytårsforsæt, at man vil tabe sig. Men er det, fordi vi pålægger os nogle forventninger om, hvordan vi bør se ud, eller er det, fordi vi har lyst til at være de ti kilo lettere, så vi kan bære på vores barn?

 

 

Motivationen er afgørende

 

Det er her, motivationen kommer ind i billedet. Har man ikke en konkret, personlig grund til at ændre på sig selv, tror jeg ikke på, det sker. Jeg har klienter, der fortæller mig, at de gerne vil stoppe med at ryge, og når jeg så spørger dem hvorfor, bliver de helt paf og giver nogle ukonkrete svar om, at det er usundt og dyrt at ryge. Men når de ikke har ændret på det tidligere, hvorfor skulle de så gøre det i det nye år?

Jeg stoppede selv med at ryge som 22-årig, da jeg fik en blodprop. Det fik mig til at tænke, “hvis jeg får en blodprop i så ung en alder, hvordan skal det så gå mig, når jeg bliver gammel?” Det var konkret, og det var en god motivation for mig. Men så dramatisk behøver det ikke at være.

Der kan være mange motivationer, der virker for folk. Det vigtigste er, at man har tænkt over, hvorfor man gerne vil ændre på det, man opsætter som nytårsforsæt, og at man finder en motivation, der er stærk nok, så man arbejder ud fra en lyst til forandring og ikke en forpligtelse. Bliver det en forpligtelse, kommer den bare oveni rækken af ting, man burde gøre, men som man ikke får gjort, og det bidrager til dårlig samvittighed eller stress, hvilket ikke er en forbedring for nogen.

 

“Det er en god idé at alliere sig med en, der allerede har den livsstil, man ønsker, og ikke andre med samme udfordring”

 

 

Tænk langsigtet, og prioriter det

 

Jeg mener ikke, man skal droppe at lave om på de ting, man ikke er tilfreds med, af frygt for at fejle. Jeg vil bare opfordre til, at man lægger en plan for sit nytårsforsæt.

Det skal være en langsigtet plan. Man siger, det tager tre måneder at ændre på en vane, og hvor motivationen måske kan være der lige i starten, holder den sjældent i tre måneder, hvis der ikke er lavet en langsigtet plan for, hvor man går hen, når man rammer muren.

Man skal prioritere det. Det er ikke nok at melde sig ind i et fitnesscenter – man skal også sørge for at komme derned. Her er det en god idé at alliere sig med en, der allerede har den livsstil, man ønsker, og ikke andre med samme udfordring. Og hvis det betyder, at man må gå tidligere fra arbejde eller droppe at se fodboldkampen i fjernsynet, må det være prisen. Så længe de sædvanlige prioriteter ikke ændrer sig, skaber man ikke forandring.

Man skal ikke starte for hårdt ud. Mange, som kommer til mig, sætter barren unødigt højt. Man skal sætte sig mere realistiske mål, hvis man vil holde dem, og så kan man altid hæve barren senere.

Der kommer for eksempel klienter til mig med dårlig ryg og siger, de vil behandles for rygsmerter. Så bliver de løsnet op efter nogle gange, og i takt med at ryggen bliver afspændt, får de lyst til at rejse sig fra sofaen og begynde at bevæge sig, og pludselig har de løbet tre halvmaratoner.

 

 

Få hjælp fra en kropsterapeut

 

Det kan i det hele taget være en god idé at alliere sig med en kropsterapeut, når man vil ændre på noget ved sig selv.

Når man begynder at træne, er restitution noget af det vigtigste for at undgå skader og opbygge musklerne på en sund måde. Og det er kropsterapien specialister i.

Man restituerer nemlig ikke ordentligt ved at ligge derhjemme, men ved at bruge kroppens egne evner til at hjælpe sig selv. For eksempel hjælper kropsterapien med at få styr på blodgennemstrømning og åndedræt, så kroppen får mest mulig ilt, og vi arbejder med lymfesystemet, så de affaldsstoffer, der kommer i musklerne ved træning, bliver udrenset hurtigere.

Kropsterapeuter hjælper også med at behandle psykiske lidelser og generelt give folk større velvære i deres hverdag, så uanset hvad dit nytårsforsæt måtte være, kan du tale med en kropsterapeut om det.

 

 

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Seneste indlæg

Rygsmerter

Behandling af rygsmerter

Rygsmerter og rygproblemer i lænden kende de fleste til, mens andre kæmper med kroniske rygsmerter eller diskusprolaps.   Læs her, hvad du

Kæbespændinger

Kæbespændinger afspejler følelser

Kæbespændinger kan være tegn på, at man bider sine følelser i sig. Kæbespændinger kan være smertefulde og yderst ubehagelige. Og i pressede

Hold i nakken

Hold i nakken og nakkestivhed giver smerter og begrænset bevægelighed. Få øvelser kan lindre smerter i nakken. Hold i nakken, ondt i

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen