Selvom angst kan føles overvældende og isolerende, er det vigtigt at huske, at du ikke behøver at kæmpe alene. Der findes mange forskellige tilgange til angst behandling, der kan hjælpe dig med at håndtere angsten og finde tilbage til dig selv igen. Fra medicin over terapi og mindfulness er der flere tilgange, der kan skræddersyes til dine behov. Når det kommer til angst behandling, er der ikke én enkelt model, der passer til alle. Derfor er en kombination af forskellige tilgange ofte det bedste.
Medicin
Behandling af angst med medicin anses af mange for at være en rigtig dårlig idé, da man her kun behandler symptomer og ikke arbejder med årsagerne til angsten og patientens evne til selv at håndtere de svære følelser.
Men står man i en situation, hvor angsten har taget kontrollen helt og forhindrer ethvert forsøg på at arbejde med årsager og håndtering, så kan medicinsk behandling i en overgang, være en rigtig god hjælp til at komme det første stykke på vejen mod at få det bedre.
Medicinsk behandling af angst indebærer anvendelse af forskellige former for medicin for at reducere symptomerne. De mest almindeligt anvendte typer medicin til behandling af angstlidelser omfatter selektive serotonin-genoptagelsesinhibitorer (SSRI’er), serotonin-noradrenalin-genoptagelsesinhibitorer (SNRI’er) og benzodiazepin. SSRI’er og SNRI’er virker ved at øge mængden af serotonin i hjernen, hvilket kan forbedre humør og reducere angst. Disse typer medicin tages typisk dagligt over længere tid og kan kræve flere uger før fuld effekt opnås.
Benzodiazepiner er en anden type medicin, der ofte bruges til hurtig lindring af angstsymptomer. Disse lægemidler virker ved at øge virkningen af en neurotransmitter kaldet gamma-aminosmørsyre (GABA), hvilket har en beroligende virkning på hjernen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at medicinsk behandling af angst ikke er en universel løsning, og at effektiviteten af en bestemt medicin kan variere fra person til person. Nogle mennesker kan opleve bivirkninger eller synes, at medicinen ikke er så effektiv som forventet. Derfor er det vigtigt at arbejde tæt sammen med din prakiserende læge for at finde den rette behandling.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
er den mest udbredte terapi til angstlidelser. Forskning har vist, at det er effektivt til behandling af panikangst, fobier, social angstlidelse og generaliseret angstlidelse, blandt mange andre tilstande.
KAT adresserer negative mønstre og forvrængninger i den måde, vi ser verden og os selv på. Som navnet antyder, involverer dette to hovedkomponenter:
Kognitiv terapi undersøger, hvordan negative tanker bidrager til angst.
Adfærdsterapi undersøger, hvordan du opfører dig og reagerer i situationer, der udløser angst.
Den grundlæggende præmis i KAT er, at vores tanker – ikke eksterne begivenheder – påvirker, hvordan vi føler os. Med andre ord er det ikke den situation, du er i, der bestemmer, hvordan du føler dig, men din opfattelse af situationen.
For mennesker med angstlidelser dominerer de negative tankemåder og målet med kognitiv adfærdsterapi for angst er at identificere og korrigere disse negative tanker og overbevisninger.
Ideen er, at hvis du ændrer den måde, du tænker på, kan du ændre den måde, du føler på.
Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi (MBKT)
Mindfulness er en tilgang til at være opmærksom på det, der sker uden at (be)dømme det. Det handler om at forblive i nuet uden at bekymre sig om fortiden eller fremtiden og acceptere og observere, hvad der sker omkring en og indeni en. Selvom det kan være svært, da vores naturlige reaktion er at undgå smerte og søge nydelse, viser forskning, at forsøg på at undgå, ignorere eller undertrykke angst kun gør det værre. I stedet for at prøve at fjerne angsten, kan mindfulness ændre forholdet til den, hvilket reducerer dens magt over os.
Når MBKT anvendes i behandlingen af angst, er fokus på at anerkende angsten og observere den uden at prøve at skubbe den væk, kan vi lære at se den som information i stedet for en trussel. Dette skaber plads til at reagere på en mere hensigtsmæssig måde. Forskning viser, at mindfulness-meditation kan reducere angstsymptomer og fysisk ændre hjernen ved at mindske størrelsen på amygdala, hjernens angstcenter, og øge tykkelsen af den præfrontale cortex, der er ansvarlig for dømmekraft og selvkontrol.
At praktisere mindfulness kræver regelmæssig træning, hvor man lærer at være til stede med sine følelser, acceptere dem og ikke forsøge at skubbe dem væk. Og mindfulness kan være et stærkt supplement ttil kognitiv adfærdsterapi (KAT), da det giver os mulighed for at opleve vores tanker som forslag, som vi er frie til at ændre eller ignorere.
Det er vigtigt at bemærke, at mindfulness ikke er en quick fix-løsning, men en praksis, der kræver vedholdenhed og engagement. Selvom det kan være fristende at tro, at man kan overvinde angst ved blot at observere den, kræver det langvarig øvelse at opnå varige ændringer. Det er derfor nødvendigt at øve sig både med en terapeut og derhjemme for at opnå de bedste resultater.
Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi (MKT) er en moderne tilgang til behandling af angst og andre psykiske lidelse, som fokuserer på at ændre vores forhold til vores tanker og “tanker om tanker”. I modsætning til traditionelle terapiformer, der sigter mod at ændre selve indholdet af tanker, fokuserer metakognitiv terapi på at ændre den måde, folk tænker om deres tanker og deres forståelse af deres egen tankeproces.
I metakognitiv terapi arbejder terapeuten med metakognitioner, hvilket er “tanker om tanker”. Dette betyder, at terapien fokuserer på hvordan en person tænker, snarere end hvad de tænker. Terapeuten arbejder med at udfordre fejlagtige overbevisninger om tænkning (metakognitioner) og uhensigtsmæssige strategier, der karakteriserer forskellige mentale lidelser, såsom grublen og bekymring.
Gennem samtaler og øvelser lærer man at genkende og ændre sine tankeprocesser samt at udvikle mere hensigtsmæssige måder at forholde sig til sine tanker på. Ved at øge bevidstheden omkring reguleringen af tanker og følelser samt udfordre fejlagtige overbevisninger, kan man opnå bedre selvindsigt og selvregulering og dermed få lettere ved at styre negative tanke-spiraler.
Kropsterapi mod angst
I kropsterapien hjælper vi med at at balancere det autonome nervesystem: Det autonome nervesystem, bestående af det sympatiske og parasympatiske system, regulerer kroppens indre funktioner. Det sympatiske system, kendt som “kæmp eller flygt”, aktiveres under stress, mens det parasympatiske system fremmer afslapning og restitution. Når du har et angstanfald er det sympatiske system på overarbejde, og en bedre balancering af dette system, vil give dig mere ro.
Denne ro vil hjælpe dig til at kunne være i følelsen af angst, uden at flygte fra den eller kæmpe imod den. Det er gennem de kropslige reaktioner, vi stille og roligt behandler de angst symptomer, som du oplever, når du bliver presset. Efterhånden lærer du angstens reaktioner i kroppen så godt at kende, at kroppen bliver tryg med følelsen – og dermed slipper angsten sit tag i dig.
Samtidig vil kropsterapeuten følge dig rundt i kroppen og fortælle dig præcis hvad de forskellige følelser du oplever betyder, hvad de er og hvorfor de opstår. Så på den måde får du ord, og viden at hæfte på din krops reaktioner, hvilket kan være en stor hjælp i forhold til at håndtere de svære angstfølelser når de melder sig.
Desuden vil kropsterapeuten tale med dig om triggers for angst i dit liv, så du får kortlagt hvilke situationer i din dagligdag der plager dig mest.
Hvis du er plaget af angst og gerne vil forsøge at genvinde en. højere grad af kontrol over den, så kan du finde en kropsterapeut nær dig her
Kombination af behandlinger
At kombinere medicinsk behandling, terapi og kropsterapi kan være en effektiv tilgang til behandling af angstlidelser. Medicinsk behandling, kan hjælpe med at reducere de umiddelbare symptomer på angst. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller metakognitiv terapi, kan hjælpe med at identificere og udfordre negative tankemønstre og adfærd, der opretholder angst. Mindfulness terapi og kropsterapi styrker din evne til at genkende og rumme dine angstfølelser uden at blive overvældet og revet med.
Det er vigtigt at bemærke, at behandlingen af angst er individuel, og hvad der virker for én person, fungerer måske ikke for en anden. Derfor er det afgørende at arbejde tæt sammen med behandlere du har tillid til, for at udvikle en behandlingsplan, der passer til netop dig.
