Mellemørebetændelse kan være enormt smertefuldt for et barn, og du kan som forælder stå på sidelinjen og føle dig meget magtesløs. Men der er 2 områder, du kan behandle, som er rigtig effektive. Og dem vil jeg meget gerne give dig, så du kan hjælpe dit barn.
Hvad er mellemørebetændelse?
Mellemørebetændelse opstår, når slimhinden i mellemøret bliver betændt efter en bakterie- eller virusinfektionen. Sygdommen er meget almindelig hos børn mellem 6 måneder og 3 år, men den kan opstå hos voksne også. Mellem næsen og mellemøret ligger det eustatiske rør, som sørger for at udligne trykket i øret. Men når betændelsen blokerer røret, opstår der problemer og smerter.
I lette tilfælde oplever barnet blot propper i ørerne, men svære sygdomstilfælde medfører stærke kontinuerlige smerter, trykket kan blive så stort at trommehinden sprænges.
Sådan behandler du mellemørebetændelse
Når dit barn har smerter
Når dit barn har smerter, kan du lindre ved at hjælpe ørene til at slippe affaldsstofferne og understøtte kroppens egen helingsproces.
Det er nemmest, hvis dit barn kan ligge ned på ryggen på et behageligt underlag.
Du skal arbejde med to områder, som tilsammen indeholder 4 punkter. Men da punkterne ligger to og to ved siden af hinanden, er det ikke spor kompliceret.
1)
Det første område, du skal behandle, ligger lige omkring ørene. Det første punkt ligger lige foran øret – lidt over midten. Placér din tommelfinger her, og læg derefter din pegefinger på det andet punkt, der ligger lige underkraniekanten bagved øret.
Når du har fundet punkterne på begge sider af dit barns hoved, kan du begynde af massere punkterne med et fast tryk og rolige, roterende bevægelser. Brug ca. 30 sekunder på at massere dette område.
2)
Det andet område ligger under tæerne – helt præcist under 4. og 5. tå.
Start med at behandle 4. tå med et tryk og små pulserende bevægelser i ca. 30 sekunder. Fortsæt derefter på 5. tå i 30 sekunder. Læg mærke til at det er området fra tåens udspring og indtil til det yderste led, du skal behandle, og ikke selve det yderste led.
Vi håber, at du før rigtig stor glæde af denne guide i at behandle dit barns mellemørebetændelse. Med disse punkter kan du hjælpe dit barn af med smerter, og du behøver ikke længere blot se til fra sidelinjen.
Rigtig god fornøjelse!