Totum Science bygger bro
Totum Science er din indgang til den videnskabelige side af Totum Kropsterapi.
Her samler vi viden, forskning og erfaring, så du får et klart billede af, hvad der faktisk sker i kroppen og nervesystemet under behandlingen – både den viden, vi i dag kan dokumentere naturvidenskabeligt, og den viden, der bæres i store erfaringsbaserede systemer som for eksempel traditionel kinesisk medicin (TCM).
Formål
I Totum Science forsøger vi at bygge bro mellem to store vidensstrømme: den moderne biologi, fysiologi og psykologi på den ene side og erfaringsbaserede systemer som Traditionel Kinesisk Medicin på den anden. Det betyder, at både nervesystem, hormoner og kredsløb – og mønstre som yin/yang, flow/stagnation, får plads i samme billede.
Vores mål er ikke at vælge mellem tal og oplevelser, men at lade dem belyse hinanden.
Vi undersøger, hvordan kroppen kommunikerer gennem sansninger og følelser, hvordan relation og berøring påvirker regulering og energi, og hvordan menneskelig erfaring kan beskrives lige så seriøst som biologiske data.
Totum Science ser derfor kroppen som både genstand for forskning og kilde til viden – et levende felt, hvor biologi og bevidsthed mødes.
Totum Science bygger bro mellem praksis og forskning og giver dig et fagligt fundament, du trygt kan læne dig op ad – uanset om du er uddannet Totum Kropsterapeut, overvejer uddannelsen eller bare vil vide mere om, hvordan helhedsorienteret behandling kan støtte trivsel og balance.
Opbygning
Med Totum Science har vi stillet os selv en stor opgave, som ikke løses på et øjeblik. Så du skal betragte siderne her som dele af et løbende projekt, hvor vi hele tiden vil udvide og føje til.
Totum Science er ikke tænkt som en lærebog, du skal læse fra A til Z.
I stedet er det en samling af selvstændige artikler og essays, som du kan gå på opdagelse i alt efter, hvad der optager dig lige nu.
Du behøver ikke starte et bestemt sted eller læse i en bestemt rækkefølge. Se Totum Science som et vidensbibliotek, hvor du frit kan vælge de tekster, der taler til din nysgerrighed, og vende tilbage til dem, når din forståelse eller praksis udvikler sig.
Indhold
Introduktion
Vi lægger ud med at give et overblik over, hvordan forholdet mellem krop, psyke og sundhed har udviklet sig – fra klassiske filosofiske skel til nutidens krav om dokumentation og evidens.
Undervejs bliver det tydeligt, hvordan gamle forestillinger stadig præger vores måde at organisere behandling, forskning og uddannelse på, også når det gælder komplekse lidelser. Samtidig åbner vi for et mere nuanceret syn på kropsterapi som en relevant sundhedsprofessionel tilgang, hvor berøring, regulering af nervesystemet og relationel kontakt tænkes sammen med moderne sundhedsvidenskab, i stedet for at placeres i en alternativ kategori ved siden af.
Vejen til videnskabeliggørelse
I artiklen her zoomer vi ind på kropsterapi og mødet med evidenskrav, placebo-begrebet og ønsket om at isolere “det, der virker”.
Artiklen viser, hvorfor klassiske forskningsdesign kan have svært ved at rumme noget så levende som berøring, relation og klientens aktive medvirken, og peger samtidig på veje til, at kropsterapi kan blive taget seriøst i sundhedssystemet.
Krop/Psyke i sundhedsvidenskaben
Denne artikel tager dig på en tidsrejse fra gamle humorteorier til hjernescanninger og stressforskning.
Undervejs bliver det tydeligt, hvordan krop-psyke sammenhænge er gået fra “noget lidt alternativt” til at blive en anerkendt del af sundhedsvidenskaben, der faktisk også i visse tilfælde kan måles, vejes og ses i blodprøver.
Du får et overblik over, hvorfor moderne politik og sundhedsreformer nu begynder at anlægge en mere helhedsorienteret forståelse – og hvad det betyder for måden, vi forstår sygdom, trivsel og behandling på.
Krop/psyke og den cartesianske arv
Her dykker du ned i, hvorfor vi stadig tænker “enten krop eller psyke”, selvom vi godt ved, at det hele hænger sammen.
Teksten følger arven fra Descartes ind i nutidens sundhedsvæsen, hvor systemer, specialer og diagnoser kan gøre komplekse patienter lidt hjemløse. Samtidig peger vi på nyere forskning og behandlingsformer, der forsøger at samle trådene igen – og viser, hvad det betyder for både kropsterapi og vores egen måde at forstå helbred på.
Her finder du også en kort “explainer” podcast hvor Cristine Wasgaard vender op og ned på skellet mellem krop og psyke – og spørger, hvad der sker, når vi begynder at tænke sundhed som helhed.
Artikler
Hvad er det som gør, at vi har det, som vi har det?
I disse artikler udfolder vi de indre processer, som påvirker vores trivsel, vores følelser og den måde, vi oplever os selv på.
Med afsæt i centrale teorier og nyere forskning belyser vi, hvordan kroppen og psyken hele tiden påvirker hinanden.
Artiklerne giver samtidig et teoretisk perspektiv på det, der udspiller sig på kropsterapeutens briks, og på hvordan denne viden kan understøtte forståelsen af sammenhængen mellem krop og psyke.
Adfærdsstyring fra det ubevidste
I artiklen her får du en introduktion til, hvordan vores adfærd i høj grad styres af det ubevidste.
Karen Johanne Pallesen dykker ned i, hvordan nervesystemet hele tiden registrerer og reagerer på det, vi oplever – ofte før vi selv er klar over det.
Du bliver klogere på, hvorfor vi reagerer, som vi gør i stress og følelsesmæssige situationer, og hvordan kropsorienteret arbejde kan hjælpe med at skabe mere ro og balance.
Følelser er ikke noget du har, men noget du gør
Følelser er ikke nødvendigvis “naturkræfter”, der vælter ind over dig – uden at du selv har noget at skulle have sagt. Følelser kan derimod opfattes som noget, din hjerne selv skaber – øjeblik for øjeblik – ud fra alt, du har oplevet før, de signaler der kommer fra kroppen, og den situation du står i lige nu.
Nyere hjerneforskning vender derfor op og ned på ideen om “grundfølelser” og viser hjernen som en slags indre spåkone, der hele tiden gætter på, hvad der foregår. I Totum kropsterapi bruger vi netop den forståelse: Ved at arbejde med vejrtrækning, bindevæv og nervesystem hjælper vi kroppen med at sende nye signaler – så hjernen kan skabe nye følelsesmæssige mønstre.
Interoception - sådan påvirker kroppen dine følelser
Hvordan ved din hjerne egentlig, hvordan du har det? Svaret ligger i interoception – hjernens evne til at læse kroppens signaler indefra: puls, vejrtrækning, mavefornemmelser og muskelspænding. Når de signaler bliver forvrængede eller overhørte, påvirker det både dine følelser og generelle mentale sundhed.
I denne tekst ser vi på, hvordan interoception former angst, ro og selvoplevelse – og hvordan Totum Kropsterapi fungerer som “interoceptiv genoptræning”, der hjælper nervesystemet til igen at mærke, forstå og regulere kroppens signaler.
Åndedræt, nervesystem og trivsel
Det er det første, vi gør, når vi bliver født. Og det sidste, vi gør, inden vi tager herfra.
Trækker vejret.
De fleste af os lidt over 20.000 gange i døgnet.
Hver ind- og udånding sender signaler til nervesystemet om, hvorvidt der er ro eller beredskab i kroppen. Når åndedrættet ændrer sig, ændrer både kroppen og den indre oplevelse sig med det.
Her ser vi på, hvordan åndedrættet påvirker kroppens fysiologi, nervesystem og følelsesliv, og på hvordan åndedrættet i Totum Kropsterapi er både et diagnostisk og terapeutisk redskab, som kan støtte kroppen i at slippe spænding, regulere sig selv og genfinde en mere fri og rolig tilstand.
Polyvagal teori – tryghed og alarmberedskab
Polyvagal teori ser nervesystemet som et slags indre sikkerhedssystem, der hele tiden tjekker: “Er jeg tryg, eller skal jeg passe på?”.
Vagusnerven spiller hovedrollen og er med til at afgøre, om du er i rolig kontakt, kamp/flugt eller helt lukker ned. Teorien er blevet populær i traume- og kropsterapi, men den er også omdiskuteret, fordi flere af de biologiske detaljer stadig debatteres i forskningen. I Totum kropsterapi kan teorien bruges som et praktisk kort, der kan hjælpe med at forstå, hvad der sker i kroppen, når en klient bevæger sig fra alarmberedskab mod mere ro og nærvær på briksen.
Følelsernes molekyler
Når vi taler om følelser, handler det ikke kun om tanker og psyke, men om helt konkrete molekyler i kroppen. Neuropeptider og hormoner fungerer som små budbringere mellem hjerne, nervesystem, organer og immunforsvar og er med til at bestemme, om vi oplever ro, uro, glæde eller stress. På den måde bliver følelser ikke bare “noget vi har”, men biologiske processer, der kan forme sig som længerevarende mønstre i kroppen.
I Totum kropsterapi bruges denne forståelse som et fagligt afsæt: Når terapeuten arbejder med vejrtrækning, spændinger, kredsløb og berøring, er målet også at påvirke de systemer, hvor følelsernes molekyler cirkulerer og lagres, så kroppen får bedre mulighed for regulering og balance.