Din krop taler faktisk til dig hver dag, da krop og hoved er dybt forbundet. Måske langt mere end du gik og troede.
Vidste du for eksempel, at dit hjerte sender flere signaler til din hjerne, end hjernen sender til hjertet?
Det tyder forskningen på, og på den måde bekræfter videnskaben, hvad kroppen hele tiden prøver at fortælle os; nemlig at krop og psyke er forbundet.
Vores ryg kan blandt andet fortælle os om frygten for at blive svigtet, eller hvis vi har problemer med at tage imod kærligheden. På samme måde som de forskellige kropsdele afslører og afspejler vores psykiske tilstand, gør kroppens indre det også.
Vores organers sundhed er tæt knyttet til vores psykiske tilstand – og omvendt.
Din lever bliver påvirket af din psykiske tilstand
Leveren er – sammen med hjertet – særligt påvirkelig af vores psykiske tilstand og vores følelsesliv. Dette organ trives bedst i en krop, hvor der hersker lethed og venlighed.
Men undertrykker du vrede, frustration eller depression, så kan organet ikke fungere optimalt. Og så opstår der ubalancer på både det fysiske og det energetiske plan.
Leverens opgave er blandt andet at sprede kroppens energi til de andre organer. Men tilbageholdte følelser kan forhindre denne spredning, og så stagnerer energien. Mange menstruationsproblemer har faktisk deres årsag i netop en stagneret leverenergi.
Lad energien flyde ud til organerne
For at vores lever kan sprede energi rundt i kroppen til vores lunger, hjerte, nyre, mave, milt osv., skal energien kunne flyde frit i kroppen. Og for at energien kan flyde frit – være i flow – skal vi som menneske også være det.
Som menneske er vores følelser af natur i bevægelse. De kommer og går og varierer i intensitet fra minut til minut. Det ligger endda i ordet emotion. I bevægelse.
Børn er rigtig gode til at lade deres følelser strømme frit. Der er er ikke langt mellem grin, gråd, vrede og lykke. Efterhånden som vi bliver ældre, lærer vi at kontrollere vores følelser og deres udtryk, og det er fint i den udstrækning, at vi så ikke lever vores liv fuldstændig i vores følelsers vold. Men mange lærer også at få fuld kontrol over følelserne. Måske endda en flugt fra dem. Flugten kan ske som en reaktion på psykisk belastende oplevelser eller som en del af opdragelsen.
Undertrykker vi vores følelser ved enten at bedøve, ignorere eller gemme dem fra andre, så stagnerer energien. Vi bliver nemlig ikke fri af følelsen ved at undertrykke den – tværtimod.
Tilbageholdte følelser er lig med tilbageholdt åndedræt
I kropsterapi handler det ofte om ens åndedræt. Og det gør det også her. Det er nemlig vores (manglende) evne til at udtrykke vores følelser, der vises i vores åndedræt.
Undertrykker vi vores følelser i livet, gør vi det også i behandlingen på briksen. Indtil vi lærer noget andet.
Tilbageholdte følelser viser sig som et tilbageholdt åndedræt. Enten åbner vi ikke for kroppen og følelserne på indåndingen. Eller også tilbageholder vi en fri udånding af frygt for, hvad der vil ske, hvis vi giver slip.
For mange er bare det at kunne slippe halsen og stemmen i udåndingen et stort fremskridt i forhold til at lære at udtrykke sine følelser fremfor at undertrykke dem. Og det er en forandring, der umiddelbart kan aflæses i kroppens spændingstilstand.
Du skal være villig til at give slip
Hvis du lærer at holde din krop i balance og sætte energien i bevægelse, skal du være villig til selv at være i bevægelse og kunne give udtryk for dine følelser.
Din krop taler hele tiden til dig og fortæller om dine følelser, dine grænser, din frygt og din glæde. Alle dele af det menneske, du er, findes i din krop. Og ved at kunne mærke og udtrykke alle aspekter af den du er, får du en kæmpe frihed til at være dig.
Samtidig giver du kroppen de bedste muligheder for at holde sig sund og smertefri.
