Indhold

Er din krop og dit sind i konflikt?

Indhold

Bliver hovedets tanker og ideer omsat til handling i kroppen? Og får kroppens reaktioner lov til at komme til udtryk?

Hvis ikke, er der måske konflikt mellem din krop og dit hoved – og det afslører sig i din hals.

Halsen danner bro mellem tanker og følelser, det bevidste og ubevidste, indtryk og udtryk.

 

En spændt hals kan tyde på en konflikt mellem den følende krop og det tænkende sind. Vi spænder nemlig op i halsmuskulaturen, når vi prøver at tage afstand fra kroppens signaler.

Måske virker signalerne ubekvemme eller farlige. Måske fortæller de en historie, som vi med tanke og logik helst vil tage afstand fra.

Det kan være de dyriske lyster og impulser omkring sex og aggression. Det kan være en generel afstandtagen til vores krop, fordi vi væmmes ved den på grund af f.eks. misbrug eller skønhedsidealer.

Eller vi kan forsøge at undgå erkendelsen af, at vi ikke trives, hvor vi er i livet.

Med halsen forsøger vi at undertrykke følelser og impulser i at blive “virkelige” i vores sind og komme til udtryk gennem vores ord. En kamp som er svær at vinde. For ikke at sige umulig.

Den brasilianske forfatter Paolo Coelho beskriver det fint i bogen “Alkymisten” med udgangspunkt i at lytte til hjertets stemme:

“Even if you pretend not to have heard what it tells you, it will always be there inside you, repeating to you what you’re thinking about life and about the world.” 

“Selv hvis du lader som om, du ikke hører, hvad det(hjertet) fortæller dig, vil det altid være i dig og gentage for dig, hvad du tænker om livet og verden.”

 

Et smugkig på hvad du kan lære om kroppen på Totums kropsterapi uddannelse…

 

Et hængende, modløst hoved kan tyde på en opgivende, resigneret holdning til livet, og at vi prøver at undgå at se fremtiden i øjnene.

Prøv selv at mærke hvor forskelligt det føles at bøje hovedet opgivende og at rette hovedet op og åbne halsen.

Prøv også at mærke alle de forskellige variationer af følelser, der kan ligge i halsens og nakkens holdning. Fra hængende til ret til overdrevent løftet hoved.

 

Du kan f.eks mærke: åbenhed, lukkethed, ydmyghed, underkastelse, “næsen i sky”, frit udtryk, undertrykkelse/tilbageholdelse af ord/følelser/meninger. 

 

Find selv på flere ud fra hvad du mærker!

Mærk også hvad sker der med din vejrtrækning i de forskellige positioner..

Halsen er nemlig også der, hvor vi tager næring til os. Mad, vand og luft. En spændt og lukket hals frarøver os evnen til at åbne os for den frie vejrtrækning, der nærer vores celler med ilt.

Og vejrtrækningen i sig selv er afgørende for vores evne til at tage verden ind og udtrykke os selv i verden.
(Du kan læse meget mere om vejrtrækningens betydning og funktioner her)

Der skal være balance mellem hoved og krop…

I kroppen lever barnet i os. Det er her de umiddelbare følelser, lyster og handlinger sker.

I hovedet bor den voksne, som styrer retningen med tanker, fornuft og planlægning.

Styrken ligger i at kunne få de to til at arbejde sammen. Den fuldstændig lyststyrede person kan være et skræmmende/svært bekendtskab. Og en alt for kontrolleret person går glip af mange af de smukke ting i livet.

Balancen finder vi, når vi kan udleve begge sider af os. Når vi kan give plads til, lytte til og udtrykke vores følelser og lyster. Og samtidig selv bestemme retningen for hvor, hvordan og hvornår.

 

Seneste indlæg