Vi kender alle sammen frygten, der er bare nogen, som er bedre til at takle den.
Frygten har mange ansigter, mange forklædninger.
Der er frygt, som er en naturlig reaktion på fysisk fare, men der er også den selvskabte frygt, såsom frygt
- for fiasko
- for mørke
- for at være ude af kontrol
- for at være anderledes
- for at være ensom
Vi er bange for kærlighed af frygt for, at vi vil blive afvist, frygt for vi ikke bliver tilgivet, frygten for at dumme os.
Det selvskabte frygt synes reel, selvom den måske ikke har nogen reel substans.
Så længe vi forsøger at benægte eller ignorere vores frygt, holder den os fangen, holder os følelsesmæssigt frosne, ude af stand til at bevæge os fremad.
Når frygten kontrollerer os, bliver vi vrede, defensive, vi bliver bange for forandring, kærlighed, spontanitet, ude af stand til at sætte pris på skønhed.
Frygt styrker “adskilt-hed” og isolation; det skaber ensomhed og fjendskab.
Forsøger vi at løbe væk fra den eller stoppe den, skaber frygten modstand og mere spænding.
Men vi har valget, når vi har modet til at vende os om og se den i øjnene. Når vi slipper vores faste overbevisninger, forsvar, idéer og i stedet erkender frygten, når den opstår.
Vi reducerer frygten ved ikke at reagere på den – men min krop reagerer jo?
Nogle gange er vi nødt til at hoppe ind i det ukendte med vores øjne vidt åbne uden referencepunkter eller velkendte vejvisere, at træde ind i et nyt sted, at gøre ting, vi aldrig troede, vi kunne gøre – også selvom vores krop reagerer.
Føler du frygten er stigende, så brug din vejrtrækning til at stå ved den: træk vejret bevidst mens du navngiver frygten som frygt.
Sig det sagte.
Se, hvad der sker med din krop, når frygten forsøger at tage fat.
Så længe du kan holde kroppen åben, være opmærksom og ikke glemme at trække vejret, vil det være meget svært for frygten for at etablere sig i din krop.
Det kræver bevidsthed at søge i sit indre på netop dette tidspunkt.
Hvad udløser dette indre ønske om at trække sig, gemme sig, eller lukke ned?
Brug vejrtrækningen til at gå bagved eller ind til centrum af frygten for at finde kilden.
Der kan være sorg, tab, utilstrækkelighed…
Gå dybere og mens du gør, vil frygten begynde at bevæge sig gennem dig uden at stoppe, uden at lande.
Du vil være i stand til at se den, vedkende dig den og gå videre.
Kærlighed er at give slip på frygt.
Kærlighed omfavner frygt, kan holde på frygten som himlen holder på regn.
Kærlighed omfavner dine svagheder og i omfavnelsen vokser de til dine styrkesider.
Kærlighed holder forsigtigt frygten og omdanner den til frygtløshed.
Vi møder det i vores behandlinger, men vi møder det også, når vi optager elever til nye hold.
Frygten for at tage skridtet ud i noget helt andet.
For hvad holder folk tilbage? Vi kender det, vi har selv stået der.
- Kan jeg overhovedet mærke noget?
- Passer jeg ind sammen med de andre på holdet?
- Er de meget dygtigere end mig?
- Lærer jeg det, jeg skal?
- Hvordan ved jeg, at det er den rigtige uddannelse?
Dialog, kontakt er præcis som vejrtrækningen.
Vejrtrækningen er dialogen mellem mit hoved og min krop.
Infomøder og V.I.P aftener er Totums vejrtrækning, vores kontakt med dig.
Er der steder i dit liv, hvor du er stivnet? Frosset fast?
Det kræver mod at gøre noget, satse sig selv, give af sig selv… selvom vi faktisk har fyldt 8 hold nu, så kræver det mod hver dag at fylde et nyt hold.
Kender du det? At stå og balancere lige på kanten..
