Jeg kan huske, at en vens storebror fortalte, at julemanden umuligt kunne findes, eller i hvert fald kunne han ikke nå at komme verden rundt med gaver på én nat. Han ville brænde op i atmosfæren med rensdyr og kane, så hurtigt skulle de flyve for at nå rundt til alle skorstene. Jeg tror det var dagen, jeg mistede min julemandstro.
I dag har jeg det svært med julemanden. Jeg ser ham for mig, rødkindet og med funklende bedstefarøjne og al tid i verden, mens alle omkring ham har travlt, på en måde med at gøre klar til hans fest. For han er ikke venlig for ingenting, ligesom solen om sommeren kræver, at jeg går udenfor og nyder den, kræver juleånden, at vi juler med rundt i stormagasinet, køkkenet og omkring juletræet.
Meget i julen kommer som bekendt til at handle om det, man kan forbruge eller fortære. Julegaver, julepynt, julekonfekt og julemad. Det er alt sammen noget, vi kan bedømme som perfekt eller kikset, vellykket eller mislykket osv. og som for det meste bliver bedre jo mere tid og flere penge, man bruger på det.
Det forventes af os – eller vi forventer af os selv – at vi har en julemands overskud til at nå juleindkøb, Luciaoptog og familiebesøg, og samtidig være hyggelige og glade og coronatestede.
Vi brænder trods alt ikke op, som min vens storebror sagde om julemanden, men mange brænder ud i juletiden, og tiden lige efter juleferien er højsæson for stress-sygemeldinger.
Mange ting er på spil i juletiden, og stressen har gode vilkår. I denne artikel prøver vi, at komme rundt om julestressen ved at se på tre ting, som de fleste af os på en eller anden måde må forholde os til, hvis vi vil undgå de værste stressfælder her op til jul.
1. Julestress over juletravlhed
Stress er mange ting, men i bund og grund er det enkelt: Vi bliver stressede, når vi skal mere, end vi kan overkomme. For de fleste sker det mange gange i løbet af en dag. Stress er en del af livet, og det er svært at forestille sig et liv, hvor man kan komme igennem alle sine udfordringer uden at stresse lidt.
Kortisol, som er det kendteste stresshormon, frigives desuden som en del af den naturlige døgnrytme: det stiger om morgenen, hvor det hjælper os med at komme ud af sengen, og falder i løbet af dagen gerne til et lavt niveau ved sengetid. Så det handler altså ikke om at blive stressfri, men om ikke at være for stresset for længe. Hvis julestressen begynder allerede i november, hvor de første julefrokoster måske ligger, og fortsætter op gennem december, har den stået på længe, når man når til juleaften.
Hvad kan du gøre? Det bedste råd er ganske enkelt at sørge for, at travlheden ikke kammer over. Det er fint at have travlt i en periode, men ikke for travlt og ikke for længe. Spørg dig selv, hvad du har travlt med, og om du kan undlade at gøre noget af det. Behøver (indsæt selv) at være hjemmelavet? Er der en anden i familien, der kan holde julefrokost denne gang? Skal du takke nej til invitationen? Er der en del af arbejdsbyrden på jobbet, der kan skubbes til næste år? Behøves det gøres færdig i år, eller er det mere bare blevet et mål, du har glemt hvorfor du satte?
Det handler “ganske enkelt” om at mærke efter og sige fra og til. Men det er en del af stressen, at man taber evnen til netop det; at sige til og fra. Derfor kan det være en god idé at alliere dig med nogen, du har tillid til – din partner, en veninde eller en god kollega – og lytte til dem. Det kan også være dine børn, der med ret stor sandsynlighed mærker din stress. Det kan være de spørger dig, om der er noget galt eller selv ændrer adfærd ved for eksempel at være umulige at få ud ad døren (måske fordi de instinktivt forsøger at sætte “farten ned i familien”). Se om du kan lade deres spørgsmål synke ind eller lægge mærke til, om deres ændrede adfærd har noget med din stress-tilstand at gøre.
2. Julestress over julebesøg
Mange kender det at træde ind ad døren til en familiesammenkomst og med et trylleslag blive en person, man ikke helt kan genkende og dog kender alt for godt. Der behøver bare at falde en ’sjov bemærkning’ om påklædning, vægt eller ankomsttidspunkt, så er man tilbage i den gamle rolle og ikke længere den modne voksne, man ellers mente man var. Man har fået vækket sin indre trold , som er med én resten af julefrokosten (medmindre man forstår at håndtere den, se længere nede). Trolden er det hjælpeløse barn, den frustrerede teenager eller rebelske unge, som ikke er blevet set, hørt og anerkendt nok.
Vi har allesammen indre trolde, der kommer frem i tide og utide, men særligt når vi er sammen med dem, vi mest higer efter anerkendelse fra: familien.
Det kan bidrage til julestressen, at der er så mange familiebesøg i juletiden på grund af den følelsesmæssige belastning, det kan være når de indre trolde kommer frem. Det er uanset, om man skændes, ’bare’ mundhugger eller der slet ikke er synlige tegn. Der behøver ikke at ske noget, der kan ses udefra; bare det at være ’i selskab’ med sin indre trold kan være fremmedgørende og belastende. Troldene kan også vise sig på mange måder. Du oplever måske at du er dig selv, men får ondt i skulderen allerede når du hænger jakken efter ankomst. Eller du får ondt i bagdelen af de hårde møbler I altid sidder i, eller mærker dine ømme kæber og spændingshovedpine i bilen hjem.
Fysiske smerter er for mange trods alt nemmere at håndtere end følelsesmæssig smerte, og derfor får mange ondt i kroppen, når de egentlig har ondt i ’psyken’. Det er denne forbindelse mellem krop og psyke, vi arbejder med i kropsterapi, fordi vi hele tiden arbejder med det kropslige og mentale samtidig ved briksen. Kroppen gennem vejretækning, massage og tryk, og det mentale gennem i samtale. Det bringer følelserne op til overfladen, hvor man så kan forløse dem – eller forholde sig til dem på den måde man nu engang er klar til – med kropsterapeutens støtte.
Hvad kan du gøre? Det vigtigste, for ikke at blive overrumplet af sine indre trolde, er at være opmærksom på dem, når de viser sig. Hvis du dyrker mindfulness eller meditation, kan du bruge teknikker derfra, hvis der opstår uventede følelser inden i dig, når du er i din families (eller andres) selskab.
Du kan også lægge mærke til dine fysiske fornemmelser. Får du ondt nogen steder? Spænder du i nakken? Bider du tænderne sammen? Er du ’blokeret’ i maven, så du kun kan trække vejret overfladisk? Det er formentlig din trold, du kæmper med. Vær iagttager af trolden og forsøg ikke at gå dens ærinde ved at reagere, som den vil have dig til. Tænk på at trolden er et utilfreds barn eller teenager og, hvis du kan, så giv den det nærvær og den anerkendelse, den ikke fik i din opvækst.
Familien kan være en konfliktzone – samtidig med, at det er så meget andet. Men jo mere du bliver fri af dine trolde, desto bedre bliver du til at slippe konflikterne, så du kan nyde det skønne ved din familie.
Det sidste råd hvad angår julebesøg, er ganske enkelt at planlægge dem sådan, at du har følelsesmæssigt overskud til dem. Der er selvfølgelig mange hensyn at tage, men mon den ene julefrokost kan ligge tidligere i december, så juleaften ikke skal efterfølges af julefrokoster både første og anden juledag? Hvad med et nytårstaffel i stedet?
3. Julestress over julemad
Mange tænker over, at julemaden bidrager til en vægtforøgelse, men også en stressforøgelse? Ofte ja. Og her taler vi ikke om at lave maden, men om at spise den.
Det følgende er ikke kostråd, men råd til at begrænse overindtaget af søde sager og julemad, sådan at julestressen ikke får alt for gode betingelser. Som vi var inde på, bliver vi stressede, når vi ikke har ressourcer til at løse de opgaver, vi står med.
Det betyder meget for vores ressourcer, hvad vi spiser og drikker, og selvom gløgg, æbleskiver, and, sovs, konfekt, juleøl jo smager dejligt, er det ikke den bedste benzin at hælde på motoren.
Sukker gør os kortvarigt friske og glade, men så daler både energi og humør til lavere niveauer end før indtaget. Vi sover også dårligere, når vi spiser meget fed mad, sukker og drikker alkohol, og god søvn er et af de allerbedste midler mod stress.
Sagt kort, julemad bringer kroppen ud af balance, så vi bliver dårligere i stand til at tackle juletidens udfordringer.
Din tilstand i kroppen hænger tæt sammen med din psykiske tilstand, og hvis din krop er stresset på grund af for eksempel dårlig kost eller for lidt søvn, så bliver du også lettere stresset mentalt. På vores 1-årige kropsterapiuddannelse lærer du meget mere om denne slags krop-psyke-sammenhænge, og også om sammenhænge mellem organer, muskler og følelser, og hvordan stress et sted forplanter sig i hele mennesket.
Hvad kan du gøre? Selvom det i julen handler om at hygge sig og dermed om at spise og drikke, skal man tænke på, at kroppen er ligeglad med at det er jul. Prøv at mærke efter, om du overskrider din krops grænser, og hvad julemaden gør ved dig og din krop. Alle kender det at spise til jul, så man ligger halvvejs ned i stolen, men hvorfor gør man det egentlig? Er det virkelig så hyggeligt at (over)spise, eller gør man det af andre grunde?
Det var de tre ting vi havde valgt at se på i sammenhæng med julestress: juletravlhed, julebesøg og julemad. Hvis du vælger at være opmærksom på de tre områder i julen i år, vil du gå en jul i møde, hvor du forholder dig til tre grundlæggende ting i dit liv:
- Balancen i psyken mellem hvad du (føler du) skal præstere og kan præstere
- Dine nære relationer
- Din krops behov
Der kan gives mange gode råd til at undgå julestress, og vi håber du kunne bruge nogle af dem i artiklen her.
Lidt julestress er ok. Bare det ikke er for meget og for længe.
