Det er blevet mere og mere almindeligt at høre om børn, der kæmper med angst. Ifølge Sundhedsstyrelsen har op mod 50.000 børn og unge behandlingskrævende angst, og fra 2009-2019 er der sket en stigning på 39% i andelen af 0-17 årige med angst og OCD, viser en rapport fra Social- og Indenrigsministeriet.
Det virker som om, at i takt med at verden bliver mere og mere kompleks, føler børnene sig overvældede af alt, fra skolearbejde til sociale medier, og at det pres det medfører er svært for dem at håndtere.
Læs også: Da Lines søn fik angst
I artiklen her ser vi på de forskellige typer af angst hos børn, på symptomer og – ikke mindst – på behandlingsmuligheder. For heldigvis er der meget hjælp at hente, og derfor inkluderer vi også links til nogle hjemmesider, som vi synes er rigtig gode.
Typer af angst hos børn
Der er flere typer af angstlidelser, og børn og unge har ofte mere end én type ad gangen.
Generaliseret angstlidelse
Børn og unge med generaliseret angst har vedvarende, overdrevne og urealistiske bekymringer, der ikke er rettet mod et bestemt objekt eller en bestemt situation. Et barn kan bekymre sig overdrevent om sin præstation i skolen eller i aktiviteter som sport, om personlig sikkerhed og familiens sikkerhed eller om naturkatastrofer.
Børn med generaliseret angst har svært ved at “slukke” for deres bekymringer, hvilket fører til vanskeligheder med at koncentrere sig, lære og deltage i sociale situationer. Nogle børn kan være usikre og søge hyppig bekræftelse, mens andre kan være selvbevidste, tvivle på sig selv eller være overdrevent bekymrede for at opfylde andre menneskers forventninger. Generaliseret angstlidelse påvirker typisk skolebørn og unge.
OCD
Børn med OCD har tvangstanker – påtrængende, uønskede tanker. For at lindre angsten forbundet med disse tanker udfører de tvangshandlinger, eller gentagne handlinger, ritualer eller rutiner. Tvangshandlinger kan tage mange former, og kan inkludere vask, tælling, organisering af ting eller læsning af den samme tekstpassage igen og igen.
For børn med OCD forstyrrer disse tanker og adfærd deres dagligdag betydeligt og kan forårsage stress og forlegenhed. OCD kan udvikle sig i alle aldre, men det er mest sandsynligt at forekomme mellem 8 og 12 år, i slutningen af ungdommen eller tidlig voksenlivet.
Panikangst
Nogle børn eller unge kan opleve ekstrem ubehag eller frygt i visse situationer eller steder, hvilket resulterer i en panikanfald. Symptomer kan omfatte åndenød, hjertebanken eller prikkende fornemmelser i hele kroppen.
Selvom alvorlig angst kan resultere i et panikanfald, har et barn med paniklidelse ofte symptomer på panik uden nogen synlig udløser. I modsætning til de lejlighedsvise, milde bekymringer, børn ofte oplever, kan et panikanfald dramatisk påvirke et barns liv ved at afbryde hans eller hendes normale aktiviteter. Ofte bliver et barn optaget af bekymringer om mulige fremtidige anfald. Paniklidelse begynder typisk i ungdomsårene, selvom den kan begynde i barndommen, og nogle gange løber i familier.
Specifikke fobier
Frygt er almindelig i barndommen og vokser normalt fra sig, når et barn udvikler sig. For nogle børn og teenagere kan frygt imidlertid blive alvorlige. Hvis en frygt er overdreven og vedvarende, kan det være en fobi, eller en intens, irrationel frygt for et bestemt objekt eller en bestemt situation.
Fobier adskiller sig fra almindelige frygt ved, at de ikke mindskes med beroligelse, og de forstyrrer et barns liv. Børn kan udvikle fobier allerede i en alder af fem år. Specifikke fobier involverer ofte dyr, insekter, højder, torden, kørsel, tandlæge- eller lægebesøg og elevatorer.
Social fobi
Social fobi, også kendt som social angst, er en overdreven frygt for at blive afvist, ydmyget eller flov foran andre. Børn og unge med social fobi bekymrer sig om en bred vifte af situationer, såsom at tale foran en gruppe, deltage i klassen, tale med voksne eller jævnaldrende, starte eller deltage i samtaler eller spise offentligt. De kan frygte ukendte mennesker og have svært ved at få venner. Social fobi kan også være begrænset til specifikke situationer. Nogle unge kan frygte dating og fritidsarrangementer, for eksempel, men samtidig være mere selvsikre i skolen og på jobbet.
Børn og teenagere med social fobi undgår typisk de situationer, de frygter – ved at blive hjemme fra skole eller undgå fester, for eksempel. Selvom tilstanden kan forekomme hos børn så unge som fire år, er den mere almindelig blandt teenagere.
Separationsangst
Børn med separationsangst oplever betydelig frygt og bekymring ved tanken om at være væk fra hjemmet eller deres nære. Denne frygt påvirker et barns evne til at fungere socialt og i skolen. For eksempel kan et barn have svært ved at få venner eller opretholde relationer, fordi han eller hun nægter at deltage i legeaftaler uden en forælder eller sove uden at være nær en forælder eller en anden, de kender godt.
Selektiv mutisme
Børn med selektiv mutisme taler frit i velkendte situationer, men bliver stumme i specifikke situationer eller omkring visse mennesker. Nogle børn med selektiv mutisme kan undgå øjenkontakt og nægte at kommunikere med andre. Andre kan nyde andres selskab, men være stille, eller få en ven til at tale for dem.
Symptomer på angst hos børn
Så, hvad er tegnene på angst hos børn så ?
At finde ud af om ens barn har problemer med angst kan være lidt af en gætteleg: Nogle børn har let ved at formulere sig, og kan fortælle dig om deres angst. De kan sige noget som: “Jeg er bange for at gå i skole, fordi jeg er bekymret for, at jeg aldrig ser dig igen.” Andre kan have det sværere med ord, og ikke rigtig vide, hvordan de skal forklare deres følelser. Og her kan det være godt at kende de mest almindelige tegn, så man kan være opmærksom på dem.
Dit barn kæmper muligvis med angstfølelser hvis de:
- Stiller de samme spørgsmål igen og igen i nye eller ukendte situationer – for eksempel ‘Hvad kommer der til at ske?’ eller ‘Hvad hvis … ?’
- Bekymrer sig om (alt for) mange ting – for eksempel helbred, skolearbejde, skole- eller sportspræstationer, penge, sikkerhed eller verdensbegivenheder
- Føler at de er nødt til at være perfekte – hele tiden
- Bliver vrede eller irritable – oftere end de plejer
- Undgår af situationer som de ikke plejer at have problemer med
- Tisser i sengen
- Spiser mere eller mindre end de plejer
- Er trætte og uoplagte
- Får problemer i skolen
- Får gentagne hovedpiner
- Får ondt i deres muskler og har svært ved at slappe af
- Bider negle
- Får mareridt oftere end før
- Nægter at gå i skole
- Er rastløse og har svært ved at koncentrere sig
- Har svært ved at falde i søvn
Behandling af angst hos børn
Når det kommer til angst hos børn og unge, er der gode muligheder for behandling.
Behandlingen indebærer ofte samtaleterapi med en uddannet psykolog eller psykiater. Man gennemgår typisk et forløb over et antal sessioner , enten alene eller i grupper. I Danmark anbefaler sundhedsmyndighederne en særlig form for terapi til børn og unge, kaldet kognitiv adfærdsterapi.
Kognitiv adfærdsterapi handler om at lære barnet at forstå sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige symptomer og adfærd. Barnet lærer at udfordre negative tanker og gradvist mestre angstprovokerende situationer. Der findes også specifikke behandlingsprogrammer som Cool Kids og Chilled, tilpasset henholdsvis børn og teenagere.
En nyere terapiform, metakognitiv terapi, fokuserer på at reducere den tid, der bruges på bekymring, fremfor at analysere tankernes indhold. Metoden har vist sig effektiv til børn og unge med generaliseret angst og OCD.
Medicinering af børn og unge i forbindelse med angstlidelser frarådes generelt af Sundhedsstyrelsen. Hvis det alligevel er nødvendigt, bør det altid ske under vejledning fra en læge eller psykiater og kombineres med terapi.
Kropsterapi mod angst hos børn. I kropsterapien arbejder man med at balancere det autonome nervesystem: Det autonome nervesystem, bestående af det sympatiske og parasympatiske system, regulerer kroppens indre funktioner. Det sympatiske system, kendt som “kæmp eller flygt”, aktiveres når man føler sig stresset eller angst, mens det parasympatiske system fremmer afslapning og restitution. En balance mellem disse systemer er afgørende for at vi kan trives godt. Ved at bringe balance mellem de to systemer gennem massage, pulsering og guidet åndedræt, kan kropsterapeuten hjælpe med at dæmpe kroppens angst-reaktion, og dermed give barnet en mulighed for at falde til ro.
Børn og unge reagerer ofte vældig godt på behandling, som har fokus på kroppen, og ikke så meget på tanker og ord, og vores kropsterapeuter behandler børn og unge, såvel som voksne, som kæmper med angst problematikker.
Du kan finde en kropsterapeut i nærheden af dig her
Andre gode links:
