Indhold

Fem gode råd fra kropsterapeuten til eliteudøveren

Indhold

Vi har talt med kropsterapeut Jesper Nielsen, der er tidligere professionel golfspiller, der gør os klogere på, hvordan vi undgår at få skader, når vi dyrker sport.

På søndag er der Copenhagen Marathon, og måske skal du selv løbe de 42,195 km eller kender en, der skal ud på den lange løbetur? Men lige meget om det er dig selv, eller en du kender, så har tidligere golfspiller Jesper Nielsen fem gode råd til, hvordan du undgår at få skader.

De gode råd gælder selvfølgelig ikke kun folk, der dyrker elitesport, det gælder også dig, der løber 5 km en gang om ugen, eller spiller fodbold sammen med vennerne hver tirsdag.

Fem gode råd til dig, der vil undgå skader:

  1. Sørg for at holde dine fødder og ankler smidige. Det er platformen for balance. Hvis fødder og ankler mangler smidighed, er der som regel noget andet i kroppen, der betaler prisen – eksempelvis knæ eller hofte.
  2. Hold din nakke smidig ved at bevæge den i alle retninger dagligt. Hvis nakken er låst, påvirker det hele kroppen negativt.
  3. Stræk din forside af låret. Det åbner op til maven og hoften.
  4. Lav rotations stræk til begge sider. Dette er ofte overset. Du skal kunne rotere din overkrop lige godt til begge sider.
  5. Sørg for at trække vejret helt ned i bunden af maven, når du skal præstere. Hvis du kun trækker vejret i brystkassen, bruger du kun halvdelen af dine ressource.

Seneste indlæg