Indhold

Genfind din livsenergi med kropsterapi

Genfind din livsenergi gennem lyst og kropsterapi

Indhold

Din seksualitet kan være din vej ud af depression og stress. Læs om Lene Alexanders egen erfaring med at bruge berøring og seksualitet som en metode. 

Som nyfødt baby oplever vi livet gennem kroppen. Det fortsætter vi med hele vores liv, men det er som om, at vi glemmer, at vores krop er en del af vores liv. I stedet lever vi oppe i vores hoved. Vi skal tilbage til kroppen og de ressourcer, som den har, så vi kan få mere liv, mere glæde og mere lyst. 

Netop dette emne handler Totums seneste foredrag om. Kropsterapeut og sexolog Lene Alexander er foredragsholder i dette opløftende, oplivende og oplysende foredrag om af finde sin livsenergi.  

“Vi kan ikke tænke os til alting. Nogle gange er det fint med mentale strategier, men oftest er det følelsen, vi skal ned og have fat i. Det får vi, når vi kommer i bedre kontakt med vores krop. Og det gør vi gennem kropsterapi og berøring af vores egen krop,” forklarer Lene Alexander. 

Indre balance og større tilfredshed 

Lene Alexander er sexolog, par-psyko– og kropsterapeut. Livet igennem har hun beskæftiget sig med kroppen. Hun er selv kommet tilbage til livet efter at have haft en krop med PTSD og depressioner. 

“Jeg har oplevet meget på egen krop. Mit liv er en række af udfordringer, og mine personlige erfaringer fra livets skole gør, at jeg har meget at tilbyde. Jeg støtter andre på deres vej til mere indre balance, større tilfredshed med sig selv og kærlighed til sig selv og andre,” siger hun. 

Lene Alexander fik hjælp gennem kropsterapi og er nu selvstændig behandler, foredragsholder og underviser. 

At genfinde livsglæde og livsenergi 

Lene Alexander tager udgangspunkt i sin egen historie om at komme ud af stress og depression. Foredragets fokus er på, hvordan hun genfandt sin livsglæde og livsenergi gennem sin egen krop.  

“Da jeg havde depression og var gået ned med stress, fandt jeg ro ved at berøre mig selv og udforske mig selv seksuelt. Jeg plejer at sige, at jeg onanerede mig ud af depressionen. Jeg lavede mit eget lykkestof i stedet for at gå ned til lægen for at få en pille, og det gør rigtig meget godt for kroppen,” fortæller Lene Alexander. 

Foredraget giver dig mulighed for at øje på, hvor meget du selv kan gøre for at få det bedre. Du vil blive klogere på dig selv og får måske lyst til at udforske din egen krop på en ny og anderledes måde. 

Seneste indlæg