Britt Fonnesgaards virke inden for det etablerede sundhedssystem efterlod hende med mange spørgsmål. Hvad med de patienter, der falder udenfor systemets behandlingstilbud? Hvad med koblingen mellem krop, sind og følelser? Efter sin uddannelse som kropsterapeut hos Totum og med fuld gang i sin egen praksis føler Britt sig som en del af svaret.
”Men om natten
Når lyset brænder ud
Er du ene
Åh, så ene”
Kim Larsens ord rammer noget, som alt for mange danskere genkender. Verden sover, alle mennesker ligger roligt i deres senge, intet bryder stilheden. Uret tikker. Men søvnen kommer ikke. Og i den situation er man virkelig ene. Ene med sine tanker, ene med sine følelser. Man siger, at livserfaring styrker os. Men for nogle kan vægten af deres erfaringer være en tung byrde, og de dårlige får måske mere plads end de gode, især ud på de små timer.
Noget af det som Britt Fonnesgaard sætter fokus på i sin praksis som kropsterapeut er netop søvnen og alt, hvad der kan komme i vejen for den af stress, tankemylder, angst, smerter eller uro.
Hvis man lægger sig på briksen hos Britt, er der endda gode chancer for, at du ikke engang behøver fortælle hende om dit søvnbesvær. Det fortæller din krop hende.
Når Britt lægger hænderne på en klient, mærker hun, hvor spændingerne sidder, og undersøger kroppen for at få et overblik over de erfaringer, den bærer på, og de sammenhænge, hun skal ind at kortlægge. Som hun fortæller:
”Jeg havde en klient, hvor jeg tænkte, hold da op, hvor er hun spændt her, og jeg undersøgte det nærmere. Det, jeg mærkede, indikerede søvnløshed. Da jeg spørger hende om det, svarer hun ’Jamen, jeg sover slet ikke om natten. Hvordan vidste du det?’”
Klienten var kommet til Britt med generel mistrivsel, men det blev en øjenåbner for dem begge, hvor tydeligt kroppen vidnede om den søvnmangel, hun kæmpede med.
Hvordan behandler en kropsterapeut søvnproblemer?
Først og fremmest finder Britt de eksisterende tilbud til folk med søvnproblemer mangelfulde. ”Der er stort set intet”, som hun siger, så bare det at hun er der, at hun går målrettet ind i problematikken, gør en forskel i forhold til folks følelse af at blive taget alvorligt. De behøver ikke være ene om det.
I selve behandlingen arbejder Britt på meridianer, som hører til søvnen. Hun mærker efter om der er spændinger, om det gør ondt der, og arbejder på at løse op for det både fysisk og psykisk. Typisk spørger hun også ind til, hvilke tanker, der gør, at man ligger og spekulerer. Bare det at berøre spørgsmålet kan ofte få klienten til at tænke i nye baner. Og så er der stor afslapning at finde i vejrtrækningsteknikker. Det værste for søvnen er anspændthed, men dyb vejrtrækning, som Britt praktiserer, hjælper os helt ned i kroppen – og ud af hovedet, som skal have lov til at hvile.
Britt vil gerne specialisere sig yderligere i søvnproblemer, fordi det fylder så meget i så manges liv, og så lidt i sundhedssektoren.
”Det burde fylde mere i en udredning, men jeg får tit tanken om, at når børn mistrives, og der er problemer med søvnen, kan de så risikere at blive henvist til psykiatrien?”
Britt har i mange år arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien og gør det stadig sideløbende med sit arbejde som kropsterapeut. Hun har observeret at:
”Hvis søvnen falder på plads, så aftager symptomerne hos adfærdsvanskelige børn af og til i en sådan grad, at man tænker, var der overhovedet den diagnose, eller var det relateret til søvnproblemer? Hvis man tog fat i det, før man blev henvist til en psykiatrisk afdeling, ville det måske se helt anderledes ud.”
Det ville kræve oplysning og udbredelse af tilbud, der kan gå ind og udfylde nogle af de huller, der kan opstå i sundhedsvæsenets regi. Den slags tager tid, men her mener Britt, at kropsterapi har en af sine fornemste opgaver også på længere sigt.
The Missing Link
Gennem sit arbejde i psykiatrien har Britt selvfølgelig haft en klar fornemmelse af, at krop og psyke hænger sammen. Men uddannelsen hos Totum har givet hende det, hun kalder ”the missing link”. Totums holistiske menneskesyn har sat det hele på plads for hende på en måde, som supplerer og bygger ovenpå den sundhedsfaglige viden, hun besidder.
Samtidigt har hun fået nogle konkrete behandlingsværktøjer, som gør, at hun som kropsterapeut kan gå ind og hjælpe folk på helt andre måder end hun er vant til. Der tid til den enkelte, og hun kan give klienten på briksen hele sit fokus. Det giver en enorm arbejdsglæde og en genopdagelse af sin rolle som en, der kan gribe positivt ind i folks problemer.
Britt har også klienter med udfordringer inden for det psykiske, for eksempel angst, men også der oplever de at få hjælp gennem kropsterapien.
Hvordan arbejder man med angst?
Britt forklarer sin tilgang til at arbejde med angst på følgende måde:
”Jeg arbejder meget med vejrtrækning, og det er noget af det vigtigste, man kan gøre for at berolige kroppen. Jeg har i det hele taget en meget rolig tilgang. Jeg følger klienten i det tempo, de kan magte, forsikrer om at jeg er der, også gennem det svære. Jeg har som mål at gøre behandlingssituationen tryg og nærværende og menneskelig.”
Den indfaldsvinkel er særligt befordrende, fordi mange sårbare klienter netop har oplevet utryghed eller fremmedgørelse eller finder det meget svært at være i deres følelser. Britts berøring på kroppen er et tryghedsanker, som hjælper klienter med at turde være i det, der sker indeni dem. Her er hendes rolle ofte at yde trøst gennem accept: hendes holdning er, at det er ok at gå ind og mærke hvad de føler inden i sig selv.
Her er der en form for skillelinje mellem sundhedssektoren og kropsterapien. Som kropsterapeut søger hun ikke altid at dæmpe eller dysse ned, men at støtte klienten i at arbejde igennem følelserne: ”Det er ok, at de er kede af det. Kropsterapeuten lukker ikke ned for den følelse, og ingen behøver føle sig forkerte, fordi de har det svært, eller reagerer stærkt (og måske uventet stærkt for dem selv).”
Britts behandlinger er ikke terapeutiske samtaler som sådan, men hun kommer ofte med små hints under behandlingen, som de tænker over til næste gang og kan bruge konkret til at håndtere forskellige situationer.
Kropsterapiens bredde
En ud af tre danskere oplever at få en cancerdiagnose inden, de fylder 75. Heldigvis er der rigtig mange, som kommer sig. Men behandlingen kan være hård, og for nogle giver det senfølger, som kan være svære at leve med. En klient, som led under senfølger efter kemoterapi, har været en hyppig klient hos Britt, og har faktisk oplevet at senfølgerne er så godt som forsvundet.
Hun kom også med kroniske smerter i ryggen, men stille og roligt oplever hun en lindring og en bedring af sine timer på Britts briks. Udover behandling af de konkrete symptomer, oplever klienten også et generelt øget velvære, som gør at hun fortsat vil komme hos Britt fordi det simpelthen forbedrer hendes livskvalitet.
Som relativt ny behandler har Britt allerede opbygget en solid praktisk erfaring, og er derigennem blevet bekræftet enormt i værdien af sin kunnen. Kropsterapiens bredde sætter hende i forbindelse med mange forskellige problematikker, og her værdsætter hun sparringen med andre fra uddannelsen på Totum. Efter et infomøde hos Totum, gik Britt målrettet efter at lære mere om det, hun havde fået løftet sløret for.
”Jeg er sådan en person, som har det bedst, når der sker mange ting omkring mig, og derfor var uddannelsen ved siden af mit fuldtidsarbejde hårdt, men spændende. Jeg var drevet af en klar følelse af, at det her var det helt rigtige for mig, det gav så meget mening indeni mig selv.”
En af de bedste oplevelser, hun tager med sig fra uddannelsen, er de såkaldte supervisioner med sparring fra andre kropsterapeuter. Det er noget, hun har tænkt sig at holde fast ved efter endt uddannelse. ’
” Vi er nogle stykker på holdet, der har aftalt at mødes. Man må ikke få så travlt, at man glemmer den del. Man skal kunne drøfte faglige ting med fagfæller og vende sin tolkning med andre. Folk er forskellige steder, og det er guld værd at få konkret feedback på min praksis.”
Lige siden sit første infomøde hos Totum, har Britt følt sig grebet af emnet og følt en appetit på at lære mere. Det gør hun både gennem den mesterlære, man gennemgår som Totum-elev, og senere gennem kontakt med klienter med komplekse problemer. Sidst men ikke mindst er fællesskabet med andre kropsterapeuter med til at skærpe hendes blik på egen praksis og videre udvikling.
Energi gennem omsorg
Efter en lang vagt som sygeplejerske i psykiatrien, har man brug for at slappe af. Britt udtrykker det sådan at:
”Efter sådan en dag skal jeg lige sidde en halv time, inden jeg kan være noget for familien. Men når jeg har arbejdet med kropsterapi, fylder det mig med energi. I arbejdet som sygeplejerske er der så mange ting udenom, som dræner. Men det at se folk komme igen og igen til kropsterapi og få så meget ud af behandlingen, det er bare det bedste.”
Den energi, man ser sine klienter gå ud ad døren med som kropsterapeut kommer godt igen. Det inspirerer en og oplader ens depoter, hver gang man sender noget godt ud i verden. Og efter sådan en dag, sover man godt om natten.
Hvis du har fået lyst til at få en behandling hos Britt, så kan du læse mere om Britt HER Eller bestille en tid HER
