Indhold

Nyt foredrag: Sæt din stemme og dig selv fri

Indhold

Du siger alt, uden at sige det – hvad siger din stemme om dig? Det kommer stemmetræner og kropsterapeut Jette Dahl omkring i foredraget ”Krop, psyke og stemme”, hvor du kan lære mere om, hvordan de tre ting hænger uløseligt sammen. 

Ord kan lyve, men din stemme er en sladrehank. Vores stemme er et spejl på, hvordan vi har det, og hvordan vi opfatter os selv og vores plads her i verden. Vi kan sige, at vi har det ”fint”, men vores stemme og vores kropssprog fortæller noget helt andet. Eller vi kan udtrykke vores holdning klart og tydeligt i ord, men stemmen afslører en manglende tro på vores grundlæggende ret til at udtrykke den. 

Det kan du den 5. marts 2019 blive klogere på til det ærlige og levende foredrag ”Krop, psyke og stemme”.  

Foredraget handler om, hvordan din krop, psyke og stemme hænger uløseligt sammen, og hvordan du – ved at sætte din stemme fri, så den ikke holdes fast i en bestemt lyd eller et bestemt udtryk – kan sætte dig selv fri af en fastlåst selvopfattelse. Med dig hjem fra foredraget får du nogle enkle og gode øvelser til arbejdet med din stemme. 

Bliv fri i dit udtryk

Foredragsholderen er Jette Dahl, der er sanger, stemmetræner og Totum kropsterapeut. Hun bevæger sig derfor til dagligt i feltet krop, psyke og stemme.  

”Min store passion er, hvordan vi som mennesker bliver frie i vores udtryk, så vi kan bruge os selv, vores krop og vores stemme, som vi gerne vil,” forklarer Jette Dahl, der til daglig arbejder dels som underviser på Totums kropsterapiuddannelse og dels som selvstændig stemmetræner og kropsterapeut i sin klinik i Aarhus. 

Både som stemmetræner og kropsterapeut har Jette Dahl et stort fokus på sammenhængen mellem krop og psyke. Og som stemmetræner har hun særligt et fokus på, hvordan den kommer til udtryk gennem vores kropssprog og vores stemme.  

Seneste indlæg