Indhold

Angst

Kan vi overhovedet rumme angst og stress?

Indhold

Vi er på mange måder blevet et intolerant samfund, hvor stress, angst og smerte gøres til sygdomme, som bare skal fjernes. I stedet for at se det som en reaktion på at noget andet i virkeligheden er galt. Her er nogle bud på, hvorfor kropsterapi har så stor succes med at behandle angst og andre sygdomme, hvor man både skal behandle krop og psyke.

Kan kropsterapi helbrede angst?

Det spørgsmål får jeg ret ofte. Det er nemlig sådan i at vores behandleres klinikker kommer rigtig mange klienter ind ad døren, som kæmper med angst. For hvert eneste år er andelen af angst eller stress-ramte blandt klienterne stigende.

Og med god grund. Hvert år rammes mere end 350.000 danskere af angst … Det er tusinder, hver eneste dag, som kæmper med angst – rigtig mange af dem i en sådan grad, at de ikke kan fungere. Faktisk er det sådan, at hver syvende dansker – omkring 700.000 mennesker – vil rammes af angst i løbet af deres liv.

Når angstramte kommer til behandling hos en Totum Kropsbehandler, så er det for rigtig manges vedkomne efter at have givet op i de tilbud, som de fik fra det offentlige sundhedssystem. Her tilbydes man oftest medicinsk behandling eller samtaler hos en psykolog – og desværre for rigtig mange, så er det ikke nok.

En mirakelkur mod angst og stress?

Jeg ved slet ikke om man kan tale om en helbredelse, når det kommer til stress og angst. Det er for mange symptomer på noget andet, det kan være for højt arbejdspres, ubehandlede følelser, traumer eller fysiske smerter, der ender med at stress kroppen. Angst har mange ansigter. Og det er ikke fordi vi som kropsterapeuter har en eller anden mirakelkur, der med et trylleslag fjerner alle symptomer.

Og så alligevel.

Kropsterapi er for mig at se en behandlingsform, hvor man får de allerbedste resultater for eksempel på angstramte og stress. Hvad er det vi gør?

Læs også: Hvorfor efterlader vi så mange med angst

Vi arbejder med at kunne være i følelsen af angst. At kunne rumme. Det er gennem de kropslige reaktioner, vi stille og roligt behandler de stress – eller angst – symptomer, som klienten får, når de bliver presset. Efterhånden lærer klienten angstens reaktioner i kroppen så godt at kende, at kroppen bliver tryg med følelsen – og dermed slipper angsten sit tag i klienten. Som kropsterapeut arbejder man med modstanden mod at følelsen overhovedet opstår. Og det er både i samtalen med klienten og når vi behandler kroppen.

Det lyder banalt og for folk, som ikke har haft angst, kan det være svært at forstå, hvordan man overhovedet kan blive så syg af det. Men det er noget af det mest invaliderende, skulle jeg hilse og sige.

At leve med angst

En af mine klienter – en kendt komiker – var så syg af angst, at han blev indlagt på den psykiatriske afdeling. Han fik stærk medicinsk behandling og masser af psykologsamtaler. Men intet hjalp. Til sidst fik han besked på, at han nok aldrig ville kunne arbejde igen. Han kunne lige så godt søge om førtidspension. På dette tidspunkt var nærmest bare det, at komme ud af sengen og gå ud på gaden en udfordring for ham.

Efter en række behandlinger hos mig kunne han fungere normalt. Vi fortsatte og i løbet af det næste år vendte han tilbage til tilværelsen med arbejde og venner. I dag er han familiefar og lever et fuldt funktionsdygtigt liv. Angsten er der måske stadig. Men han bliver ikke syg af den mere.

Angst er en naturlig reaktion

Og det er for mig at se, der hvor mirakelkuren ligger i kropsterapien – hvis man altså overhovedet kan tale om sådan en.

Nemlig det, at angst og stress og depression for den sags skyld er nogle af de mest naturlige og menneskelige reaktioner et menneske kan have, når det udsættes for pres. Børn oplever det også. Problemet er, at vi i vores samfund slet ikke kan rumme den slags reaktioner. Vi har svært ved at tackle det, som enkeltindivider, når følelserne opstår og så vokser de til traumer og sygdomme.

Vil du høre mere om hvordan man bliver kropsterapeut? Læs her

Spørg dig selv: Kan du rumme at din nærmeste sommetider lammes af angst eller stresses så hårdt under pres, at de ikke kan udrette noget? Kan du rumme, at du selv gør det?

Vi er på mange måder blevet et komplet intolerant samfund, hvor preshåndtering og smerte gøres til sygdomme, som skal fjernes. Uden at vi fjerner årsagen.

Som kropsterapeuter ser vi anderledes på det. Vi ser på hele mennesket og den måde som krop og psyke arbejder sammen på. Vi tillader følelserne. Vi finder de steder, der påvirkes i kroppen. Og så arbejder vi med det, indtil det ikke gør klienten syg mere. Og derefter står der et menneske i ens konsultation, som ikke bare har fået det bedre, men ofte også har fået styrken og indsigten til at lave om på de ting i dagligdagen, som giver stress eller angst-reaktioner.

Angst er en ganske naturlig reaktion på, at noget andet ikke fungerer. Og i stedet for at fare ud over stepperne med dulme angstens symptomer, så burde vi starte et helt andet sted. Vi skal rumme følelsen og symptomerne. Både i os selv og vores nærmeste. Der er masser af støtte og hjælp at hente i kropsterapien!

Seneste indlæg