En guide til stress tests
I en verden, hvor tempoet konstant øges, er det vigtigere end nogensinde at forstå og håndtere stress. Men hvordan kan man vide, om ens stressniveau er skadeligt? En del af svaret kan findes i stress tests. I artiklen her ser vi på forskellige typer af stress tests, deres fordele, og hvordan de kan hjælpe dig med at genkende symptomer på stress.
Hvad er stress tests?
Stress tests er en række evalueringer eller spørgeskemaer designet til at vurdere, hvor meget stress en person oplever, og hvordan denne stress påvirker deres daglige liv. Disse tests kan variere fra simple selvudfyldte spørgeskemaer til mere dybdegående psykologiske evalueringer.
Typer af stress tests
Selvudfyldte spørgeskemaer: Disse er ofte de første skridt i at forstå dit stressniveau. De inkluderer spørgsmål om dine følelser, tanker og adfærdsmønstre. Et populært eksempel er Perceived Stress Scale (PSS), som bedømmer, hvor overvældet og ude af kontrol man føler sig.
Biofeedback: Denne type test bruger elektronisk udstyr til at måle kroppens fysiologiske reaktioner på stress, såsom hjertefrekvens, svedproduktion og muskelspænding.
Psykologiske evalueringer: Disse udføres ofte af en psykolog. De kan inkludere dybdegående samtaler og vurderinger for at identificere stressorer og deres indvirkning på dit liv.
Et nærmere kig på stress tests
Forskellige stress skalaer er udviklet for at hjælpe både privatpersoner og sundhedspersonale med at vurdere og forstå stressniveauer. Her kan du blive klogere på fire vigtige stress skalaer, som anvendes både i online stress test og af psykologer, coaches og sundhedspersonale:
1. Perceived Stress Scale (PSS): PSS er blandt de mest anvendte psykologiske instrumenter til måling af opfattelsen af stress. Udviklet af Sheldon Cohen og kolleger i 1983, måler denne skala graden af, hvorvidt forskellige situationer i en persons liv vurderes som stressende. Den fokuserer på følelser og tanker i løbet af den seneste måned og spørger i hvilken grad vedkommende finder deres liv uforudsigeligt, ukontrollabelt og overvældende. PSS er enkel at administrere og har været anvendt i et bredt spektrum af forskningsstudier.
2. The Standard Stress Scale (SSS): SSS er en anden bredt anvendt skala, der vurderer stressniveauer baseret på en række almindelige stressorer. Denne skala er unik, fordi den tager højde for både positive og negative begivenheder i en persons liv, i erkendelse af, at selv positive ændringer kan være stressende. SSS giver et nuanceret billede af, hvordan forskellige livsbegivenheder bidrager til en persons samlede stressniveau.
3. Holmes and Rahe’s Stress Scale: Udviklet af psykiaterne Thomas Holmes og Richard Rahe i 1967, denne skala er en af de første forsøg på at kvantificere stress. Skalaen indeholder en liste over “livsændrende enheder” og tildeler hver en pointværdi baseret på, hvor stressende begivenheden er. Brugere af skalaen lægger pointene sammen, for at få en samlet stress score. Denne skala har været nyttig i at forstå forholdet mellem stress og fysiske sygdomme, men den mangler nogle gange nuancerne ved individuelle stressoplevelser.
4. Karolinska Exhaustion Disorder Scale (KEDS): KEDS er en nyere skala udviklet af forskere ved Karolinska Institutet i Sverige. Denne skala fokuserer specifikt på symptomer på udmattelse, som er et centralt træk ved stressrelaterede lidelser. KEDS vurderer faktorer som fysisk og mental udmattelse, reduktion i kognitiv ydeevne, søvnproblemer og følelsesmæssig ustabilitet. Den har vist sig særlig nyttig i diagnosticering og overvågning af udmattelsessyndromer.
Disse stress skalaer tilbyder forskellige perspektiver på stress og dets konsekvenser. Mens PSS og SSS giver en generel forståelse af stressniveauet, fokuserer Holmes and Rahe’s skala på de specifikke begivenheder, der bidrager til stress. KEDS tilbyder et mere dybdegående kig på udmattelsesrelateret stress.
Sådan kan du bruge stress tests
Online tests kan være et sted at starte, men resultaterne kan være meget generaliserede, og skal mest ses som en indikator på om du bør søge hjælp.
Hvis du konsekvent får høje scorer på forskellig tests, så er det en god idé at få en snak med din læge, for at få den rette hjælp til at få reduceret dit stessniveau.
Denne artikel er en generel vejledning og erstatter ikke rådgivning fra din læge.
Er du i tvivl om du har stress?
Så spørg din krop! Stress viser sig ofte meget tydeligt i kroppen, med spændinger, fordøjelsesproblemer, hovedpine, dårlig søvn o.s.v. Men vi er ikke altid så gode til at forstå signalerne. Hos kropsterapeuten kortlægger I dine symptomer, og finder sammen frem til den underliggende årsag.
Læs mere om kropsterapeutisk behandling af stress her
Eller find nærmest behandler her
