Indhold

Stress på arbejdspladsen

Indhold

Stress på arbejdspladsen er desværre utroligt almindeligt. Og ifølge Stressforeningen, bliver der hver dag sygemeldt 35.000 personer på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø – hvilket både dækker over stress på arbejdspladsen, udbrændthed, depression m.v.

Kropsterapeut Ronni Vistisen har selv oplevet at gå ned med stress, og har følt på egen krop og psyke, hvordan det begyndte at gå ud over hans arbejde og hans privatliv. For selvom man er en af dem, som ved allermest om stress på arbejdspladsen, kan man godt selv blive ramt.

Længere nede i artiklen giver Ronni Vistisen dig 5 gode råd til, hvordan du undgår at komme ind i det mønstre som gør dig stresset – og dermed mindsker stress på arbejdspladsen.

Stress på arbejdspladsen

Det kan være svært at opdage stress på arbejdspladsen, førend stressen har taget overhånd, og man må sygemeldes. Dette skyldes ofte, at vi ikke har ordentlig kontakt til vores krop, og vi derfor overhører de faresignaler, som kroppen sender os.

Stress på arbejdspladsen er nogle gange tegn på, at du befinder dig i et psykisk dårligt arbejdsmiljø, hvor der ikke er tid eller overskud til, at din leder eller dine kolleger yder den rette støtte til dig.

Kollegial støtte har faktisk stor betydning for trivslen på arbejdspladsen. Gode kolleger kan gribe ind, give støtte og forhindre, at stress på arbejdspladsen udvikler sig til en kronisk stresstilstand.

Hjælp en kollega

Men hvordan spotte man så stress på arbejdspladsen? Hvis du lærer de almindelige symptomer på stress at kende, kan du bremse stressen – både hos dig selv eller hos en kollega.

Vær opmærksom på disse tegn:

  • Ændret humør (mere træt, ked af det, stille)
  • Ændret adfærd (mere hektisk, højrøstet, utålmodig)
  • Arbejder hele tiden, begår flere fejl, bruger mange kræfter på opgaver
  • Glemmer aftaler, møder eller vigtige papirer gentagne gange
  • Springer spisepausen over

 

Har du brug for hjælp til at slippe ud af din stress?

Totum Kropsterapeuter – hele landet

Dette skal du være opmærksom på, når du kommer tilbage fra et stressforløb

Hvis du er kommet tilbage efter at have oplevet stress på arbejdspladsen, er det vigtigt, at du passer på dig selv og er opmærksom på, at du ikke falder tilbage til gamle mønstre. Denne guide kan hjælpe dig:

1. Giv dig selv pauser i løbet af dagen:
Sørg for at du har flere pauser om dagen, hvor du ikke bliver forstyrret hverken af andre, og heller ikke af en skærm.

2. Vær bevidst om hvad det giver dig energi, og hvad der kræver energi af dig:
Det er nemt at falde tilbage i de gamle mønstre, når hverdagen begynder at ligne den, der var før stressen. Her er det vigtigt hele tiden at sørge for at få lavet en hverdag, hvor der er flere af de ting, man foretager sig, der giver energi, end der kræver energi fra dig. Det hænger ikke altid sammen med, hvad man har lyst til.

3. Hav faste rammer så du kan klare forandringer:
Før jeg blev stresset, var jeg ikke meget for struktur og faste rammer. Jeg hyldede det impulsive og det at tage udgangspunkt i nuet. Det gør jeg på mange måder stadigvæk, men min hjerne har brug for, at der er en plan for dagen, og særlig at vide hvornår det er arbejdstid, og hvornår det er hvile tid. Derfor laver jeg hver dag en plan, hvor pauserne er lagt ind som det vigtigste. Planen kan sagtens ændre sig, men jeg går ikke på kompromis med at holde pauser.

4. Bevægelse og åndedræt:
En af de ting, der også er blevet vigtigere, er at få rørt kroppen. Her tænker jeg ikke på hård træning i fitnesscentret, eller at skulle træne op til et maraton, selv om der bestemt ikke er noget i vejen med det. Jeg tænker mere på at få gået en tur, lave nogle kropsøvelser eller løbe en tur i langsomt tempo.

For mig har det været en gave at kunne mærke energien i kroppen igen. Det har givet mig en enorm glæde at kunne bruge kroppen i bevægelse. Og det er netop denne nydelse, der er vigtig. Derfor er det vigtigt, at nyde at mærke og bruge kroppen.

Når jeg bevæger mig, eller holder pause bruger jeg nogle vejrtrækningsøvelser, der hjælper mig til en fri vejrtrækning, og som samtidig giver mig energi. Når stressen melder sig, begynder vi at trække vejret med halsmusklerne, og ikke med mellemgulvet, som vi bør. Det er sjældent, at vi lægger mærke til skiftet, og derfor sørger jeg for dagligt at øve min vejrtrækning.

5. Kropsterapi
Det er så vigtigt, at min krop er afslappet og afspændt, og at jeg har forbindelse til hele mig selv. Når jeg er i kontakt med mig selv, kan jeg hvile i kroppen, og mærke hvad der rør sig. Det gør, at jeg ikke stresser.

Jeg får i gennem kropsterapien muligheden for at tage, hvad der nu er i op løbet, så jeg ikke skal helt ud over kanten, med alle de konsekvenser, det har.

 

Vil du også opleve, hvordan kropsterapi kan hjælpe på stress



Totum Kropsterapeuter – hele landet

Seneste indlæg

Kropsterapeut Sean Murphy

Troen på forvandling

Kropsterapi kræver ikke tro på mirakler. Men i Sean Petter Murphys liv har kropsterapien ikke desto mindre givet ham en stærk tro