Indhold

Sidste undervisningsdag inden juleferien…

Indhold

Billede

 

I dag var sidste undervisningsdag for hold 8 inden juleferien. Næste gang vi ses, er et nyt år lige begyndt. Et år, hvor vi bliver færdige som kropsterapeuter, og skal ud i verden og for alvor prøve kræfter med alt det, vi har lært. Jeg håber, at vi skal ud og gøre en forskel for en masse mennesker, som har ondt i livet eller i kroppen, eller som bare trænger til at gøre noget godt for sig selv. Jeg synes, at det er helt vildt, hvad vi har lært, siden vi startede. Jeg har fået en helt anden forståelse af min krop og dens mange signaler. Jeg har lært, at det i den grad godt kan betale sig at lytte til sin krop. Det er en dejlig fornemmelse at gå på julen og nytåret i møde med – at jeg har rykket mig siden sidste år på samme tidspunkt.. Vi har stadig rigtig meget at lære, men det er jo også først i april, at vi skal til eksamen, så vi har en del undervisningsgange tilbage endnu i det nye år.. Jeg glæder mig allerede..

I dag har vi beskæftiget os med ledfrigørelse af ryggen. Og ligesom jeg i sidste uge følte, at jeg havde fået nye fødder, føles det i dag som om, at jeg har fået en ny ryg og er blevet ti centimeter højere 🙂 Det er så vildt at mærke den varme, der spreder sig i kroppen, når man beskæftiger sig med ledfrigørelse..

Hav en dejlig aften!

Kh Julie fra hold 8

Seneste indlæg