Hvad tjener en kropsterapeut egentlig?
Hvis du overvejer at uddanne dig som kropsterapeut, er det et helt naturligt spørgsmål. Det er trods alt en uddannelse, du selv betaler for, så den skal jo gerne tjene sig hjem og give mad på bordet fremover.
Hvem uddanner sig til Totum kropsterapeut?
Vi ser en bred vifte at mennesker fra mange faggrupper.
Nogle har allerede en klinik som f.eks. zoneterapeut eller massør, og kropsterapi uddannelsen fungerer som en overbygning på det, de allerede kan.
Andre skifter fuldstændig retning i livet og går fra at være lønmodtager til at være selvstændig i et nyt fag. Vi har bl.a. set håndværkere, lærere, musikere, bogholdere osv osv.
Uanset hvor du kommer fra, kan du blive kropsterapeut og skabe din egen forretning.
Hvad tjener en kropsterapeut – under uddannelse?
Allerede under uddannelsen begynder du at behandle – og at tage penge for det. Mange starter med et lidt lavere beløb efter 2-3 måneder og lader det vokse over tiden frem mod eksamen. Allerede 3 måneder henne i uddannelsen på Totum, kan vores elever rigtig meget. Derfor synes vi også, at det er fair at tage en tilsvarende betaling for det. Med al respekt for andre kropslige fag, som f.eks. massører, så kan en studerende kropsterapeut meget hurtigt give en tilsvarende eller bedre behandling af diverse fysiske problemer. En massør tager gerne 550-650kr i timen, og frem mod eksamen kan en elev sagtens ligge i det prisniveau – eller højere.
At tage den rigtige betaling for sit arbejde er desuden også noget mange skal lære. Det at sætte sit eget værd og tro på sin kunnen kan være en udfordring for nogle. Derfor kan du ligeså godt begynde at øve dig på dette under din uddannelse.
Dine elevbehandlinger gør, at du kan betale uddannelsesprisen hjem relativt hurtigt. Lad os sige at du behandler 4 klienter om ugen til 500kr pr. behandling. Det giver ca. 8000kr om måneden. Ikke dårligt, vel?
Hvad tjener en kropsterapeut – efter uddannelse?
Når du har taget din eksamen og kan kalde dig Totum kropsterapeut, er det tid til at sætte din pris efter dine kvalifikationer. Hvis du da ikke allerede har gjort det. En rimelig pris for en behandling vil typisk ligge på 6-800kr.
Husk på, at du som uddannet kropsterapeut har nogle særdeles effektive redskaber til at arbejde med både krop og psyke. Derfor bør prisen også ligge højere end for en massør. Det er vores holdning. Vi kan se, at klienter, der går til kropsterapi frem for massage, rykker sig markant længere. Og er behandlingen så ikke også mere værd?
Prisen på dine behandlinger skal også ses i lyset af de omkostninger, du har som selvstændig. Det kan f.eks. være udgifter til behandlerlokale, markedsføring, diverse indkøb, efteruddannelse og evt. forsikringer.
Så hvad tjener en kropsterapeut som er færdiguddannet?
Vi kan jo gange lave et regnestykke som ovenover.
Lad os sige at du efter uddannelse tager 750kr for en behandling. Med blot 10 klienter om ugen bliver det 30.000kr om ugen inden udgifter og skat. Det er da en god start! Efterhånden som du opbygger din forretning kan du desuden øge antallet af behandlinger.
At få en forretning i gang…
Som selvstænding kropsterapeut er det vigtigt at huske, at klinterne ikke nødvendigvis bare kommer og banker på, fordi du er blevet uddannet. På den anden side ser vi også, at der er klinter nok til alle. Det handler blot om, atd e skal se dig!
At få en økonomisk stabil forretning op at stå kræver arbejde. At der lægges kræfter i at gøre opmærksom på, at du findes, og at du kan hjælpe folk med deres problemer. Forskellige mennesker bruger forskellige metoder. Adwords, facebook, nyhedsbreve, anbefalinger, opslag i grupper og i lokalområdet er nogle af de ting, som kan gøre at folk får kendskab til dig.
Er du helt ny som selvstændig, findes der også grupper på facebook, f.eks. denne, hvor du kan søge sparring med andre som så er ved at starte op. Dette kan være en rigtig godt hjælp, når du bevæger dig ud på en ny og spændende vej.