Leder du efter en massøruddannelse? En uddannelse der giver dig de værktøjer, du skal bruge for virkelig at gøre en forskel for dine klienter?
Så burde du overveje at blive Totum kropsterapeut.
Kropsterapien indeholder nemlig en række styrker, der gør, at vi kalder Totum kropsterapi for et livsforandrende håndværk.
Hvad indeholder en massør uddannelse?
Massør uddannelser findes i mange udformninger. En hurtig søgning på nettet viser, at en del varer mellem 4 uger og 5 måneder, hvoraf e-leaning er en del af mange uddannelser. Og e-leaning er selvfølgelig også smart, fordi man kan lære hjemmefra i ro og mag. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt i en uddannelse, der handler så meget om et håndværk, der ligger i hænderne?
En massage uddannelse der skal forløbe over meget kort tid kan have en tendens til at fokusere på koreograferet massage. Koreograferet massage er en skabelon til massagen, som så forløber efter et fast mønster. Det er smart, når man skal huske at komme hele kroppen igennem. Men har alle kroppe mon brug for det samme?
Massør uddannelse vs. kropsterapi uddannelse
På Totum – Skolen for kropsterapi har vi valgt, at vores uddannelse varer 1 år. Det behøver ikke tage mere – men kortere er heller ikke optimalt. Den dybdegående pulserende massage, som er en del kropsterapien, er et håndværk og kun mestres gennem øvelse. Gentagelse, tid og grundig vejledning er nogle af de ting, der sikrer, at vi kan uddanne nogle af de dygtigste behandlere i landet.
Lær håndværket gennem mesterlære
En af de ting, der adskiller Totum – Skolen for kropsterapi fra andre kropsterapi uddannelser, er, at vi lægger stor vægt på mesterlære-princippet. Det betyder, at du lærer håndværket på små elevhold(12-16 elever) med 2 lærere til hver undervisningsgang. På den måde kan du suge til dig fra dygtige kropsterapeuter, der hele tiden hjælper dig med teknikker, arbejdsstillinger og baggrundsviden. På den måde opbygger du et stærkt fundament, hvor dine færdigheder skærpes gennem arbejdet ved massagebriksen.
Indføling og intuition
Mens værktøjskassen – dvs. alle teknikker til at arbejde med hele kroppen – begynder at falde på plads, begynder du at kunne bruge din indføling og intuition i behandlingerne. Indfølingen er det, der gør, at du kan mærke hvor spændingerne sidder, om klienten har ondt eller bare er lidt øm.
Forestil dig hvor trygt du kan føles at blive behandlet af én, der kan mærke, hvor du er – helt uden at du behøver sige noget? Forestil dig så at blive behandlet af én, der ikke kan fornemme, om du er en smule øm eller faktisk har kanon ondt, når han/hun masserer dig… Ikke rart, vel? Dét er forskellen på en behandler med og uden indføling!
Intuition er en anden vigtig ingrediens til en kropsterapeutisk behandling. Efterhånden som du får erfaring med at behandle, begynder du mere og mere at kunne stole på din egen intuition. I stedet for en koreograferet behandling bliver behandlingen flydende og afstemt efter behovet hos det menneske, der ligger på din briks.
Intuition er svær at forklare. Det er en af de oplevelser, som skal mærkes for at kunne forstå det. Men én måde at forstå intuition på er denne:
Intuition er en umiddelbar opfattelse af helhed og sammenhæng uden en forudgående rationel tænkning.
Med intuition reagerer vi altså umiddelbart på de millioner at sanseindtryk, som vores hjerne ikke kan nå at bevidstgøre i vores tanker.
Krop og psyke i samspil
Et andet punkt, der adskiller en kropsterapeut uddannelse fra en massør uddannelse, er forståelsen af sammenhængen mellem krop og psyke.
Mange massører har oplevet, at en klient pludselig begynder at græde midt i en behandling. Men få ved hvorfor.
Som kropsterapeut arbejder du bevidst med at forløse følelsesmæssige problematikker gennem kroppen. Sorg, angst, vrede og alle de andre afskygninger af vores menneskelige følelser sætter et aftryk i kroppen. Det samme gør det liv, vi har levet. Vi kommer alle med en rygsæk fuld af oplevelser og erfaringer, som har formet vores sind – og vores krop!
Det er dette, der gør Totum kropsterapi til en livsforandrende håndværk. Ikke alene kan du skabe fysisk transformation. Du kan også – samtidig – hjælpe et andet menneske med at mental transformation, som får en direkte indvirkning på det liv, de lever.
Skal jeg vælge en massør uddannelse eller en kropsterapi uddannelse?
Hvis du overvejer at tage en massør uddannelse, så håber vi at du vil give os chancen for at fortælle dig lidt mere om vores uddannelse som Totum kropsterapeut.
Du kan læse mere om uddannelsen her
Du kan også vælge at lytte til vores spændende podcast om Totum og kropsterapien her
Og så kan du selvfølgelig deltage i et af vores gratis Introkurser her