Indhold

Med minikursus forsvandt fordommene

Indhold

Minikursus i kropsterapi viste sig at give præcis den indsigt, som skulle til for, at Bente kan løfte niveauet for både hendes egen viden og for behandlingen af hendes klienter. Nu tager hun grunduddannelsen.

 

Egentlig ville Bente Langkjær på 61 år ikke tilføje flere uddannelser til sine nuværende.

Alligevel blev hun nysgerrig, da hun en sommerdag så at Totum i Odense udbød minikursus.

“Det var en af de dage, hvor jeg bare var klar og åben for nye ting. Jeg havde haft otte massagekunder og sad og pustede ud i en campingstol,” fortæller Bente, som hver sommer flytter sin klinik til campingpladsen, hvor hun bor med sin mand hele sommeren.

Bente har skiftet spor flere gange i sit arbejdsliv, som da hun i 1992, oven i sit fuldtidsarbejde i psykiatrien, uddannede sig til fysiurgisk massør, og sidenhen da hun i 2003 besluttede at blive selvstændig med egen klinik, som blandt andet udbyder massage, ansigtsbehandlinger, helse og sundhed.

Det viste sig alligevel at de to weekenddage på minikursus fik stor indflydelse på Bentes liv.

Minikursus er en god mulighed

Minikurset viste sig at være en god afklarende mulighed for Bente. For det er hårdt at arbejde som fysiurgisk massør, selvom Bente gør meget ud af at passe på sig selv og bruge de rigtige teknikker.

“Jeg læste, at man kunne blive kropsterapeut på 1 år, men at Totum også udbød minikurser. Det, syntes jeg, var en god mulighed, for jeg var ret fordomsfuld. Jeg ville gerne blive i den fysiske verden med massage og behandling af kroppen med afstikkere til terapien uden at terapien og samtalerne skulle fylde det hele,” siger Bente.

Det psykiatriske arbejde havde med andre ord for længst fået den portion energi fra Bente, som det skulle have.

Prisen for Minikursus så overkommelig ud og efter samtale med en kollega, som selv er elev på Totums uddannelse i Aalborg, tog Bente afsted med færre fordomme, men også med en god portion tiltro til, at Totum faktisk var og er gennemtænkt og ordentligt.

Dygtige undervisere

Lørdag morgen og minikursusstart kom. Bente mødte op i kursuslokalerne for at finde ud af, hvad kropsterapi er for noget. Blandingen af åbenhed og fordomme gjorde, at Bente med egne ord “strittede lidt”.

“Men de to undervisere var så sikre og tjekkede, at det blev så nemt at bare være til stede i rummet. De var så dygtige til at ryste os sammen, til at sørge for at alle fik en god oplevelse og sikrede, at alt blev gentaget, så vi fik ordenligt fat i det hele,” fortæller Bente, som meget hurtigt fik følelsen af, at Totum kropsterapi var det helt rigtige.

En stor del af undervisningen hos Totum er at prøve det selv. Både at give og modtage kropsterapi. Derfor er undervisningen selvfølgelig også tilrettelagt sådan på minikursus.

“Allerede fra start havde jeg følelsen af, at jeg fløj afsted. Jeg følte mig så let. Folk var så frie, og oplevelserne gjorde, at jeg undrede mig over, at jeg ikke selv havde nogen reaktion på behandlingerne,” fortæller Bente om lørdagens minikursus. Men så blev det søndag, og repetitionerne fra lørdag gik i gang.

Stor forløsning skal gives videre

“Min forløsning kom meget pludseligt. Det var bearbejdning af lægmusklerne, som gjorde, at jeg simpelthen fik så ondt i hjertet. Jeg har tidligere arbejdet med den sorg, som sidder der, men det har aldrig gjort så ondt, som det gjorde den søndag. Jeg hulkede løs og nåede også at blive oprigtigt bekymret for, om der var noget fysisk i vejen med mit hjerte,” fortæller Bente om sin egen oplevelse på minikurset, som var den første store øjenåbner for kropsterapiens muligheder.

Det var ikke en fysisk årsag til hjertesmerterne. Det var en forløsning forårsaget af kropsterapien.

“Underviserne var bare så dygtige til at håndterer mig, mine smerter og min hulken. Nogle af de andre deltagere på kurset blev selvfølgelig lidt forskrækkede, men dem tog de også hånd om på en rigtig god måde. Og da tænkte jeg, at det her kropsterapi – det kan noget!” siger Bente.

Om aftenen prøvede Bente de helt nye teknikker på sin mand. Oplevelsen og den store forløsning var fuldstændig den samme for ham. Det satte streg under, at kropsterapien var lige det, som Bente kunne bruge til sine klienter i sin massage- og wellness-klinik.

Grunduddannelsen måtte Bente have

Tilbage i hverdagen igen var Bente stadig i tvivl, men overvejede sammen med sin mand mulighederne for at bruge kropsterapien i sin klinik. For egentlig var Bentes udgangspunkt, at hun ikke havde lyst til en arbejdsmæssig koldbøtte endnu en gang. Hun var og er ret tilfreds med hverdagen, som den er skruet sammen nu.

Men hun prøvede alligevel at skifte noget af den fysiurgiske massage ud med kropsterapi efter aftale med klinterne. Det virkede.

“Jeg kunne gøre en stor forskel for de klienter, som modtog behandling med de metoder, som jeg lærte på bare to dage på minikursus.”

Bente fortæller om en kunde, som modtog kropsterapi til sin skulder:

“Hun havde så ondt, at hun ikke kunne lægge sig på briksen. Men jeg fik hende op og gav hende kropsterapi med nogle rul. Om aftenen skrev hun til mig, at hun slet ikke havde ondt,” smiler Bente.

Det slog hovedet på sømmet. Bente måtte have grunduddannelsen.

“Jeg vil gerne hjælpe de klienter, som jeg kan se, kan få gavn af det kropsterapeutiske. Jeg vil gerne have den værktøjskasse til mine nuværende og kommende klienter, fordi jeg så kan give dem meget mere og gøre mit arbejde meget mere interessant ved at lære en masse nyt,” afslutter Bente, som netop er gået i gang med grunduddannelsen.

 

Seneste indlæg