Kroppens sprog er én af de ting, vi lærer eleverne på Totum. Kroppen fortæller nemlig en masse om, hvordan vi har det, om det vi føler og om vi giver udtryk for det, vi føler.
Maven er stedet, hvor vores ufordøjede og ubearbejdede følelser sætter sig. Hele den bløde bug er et sårbart område, som skal være i balance for, at vi har det godt.
Angst kan få maven til at spænde op. Det samme kan en række andre undertrykte følelser.
Gammel vrede kan f.eks. sætte sig i bunden af maven, og bliver kroppens signaler for stærke til, at vi kan håndtere dem, lukker vi af i solar plexus. På den måde holder vi impulserne på afstand.
I mange år har videnskaben antaget, at det er vores hjerne som står bag de signaler, der sendes rundt i kroppen. Men forskning tyder faktisk på, at vores HJERTE sender flere signaler til hjernen end hjernen sender til hjertet!
På samme måde sender tarmene og de andre organer konstant beskeder til hjernen, og organernes tilstand spiller derfor en afgørende for vores psykiske tilstand.
Der er derfor god grund til at lytte til kroppens signaler. Og god grund til at give udtryk for det vi mærker.
Når vi holder gråden tilbage, ignorerer at vi er pressede over vores grænser, undertrykker vredens – og glædens – frie udtryk, ja, så må vi lukke ned for dele af os selv. Vi må holde noget tilbage, og det får kroppen til at spænde op. Spændinger i bugen begrænser organernes funktion, og dermed ændres signalerne til hjernen.
Hvordan lytter vi til kroppens sprog?
Noget af det, der begrænser de fleste mennesker i at mærke, føle og udtrykke kroppens signaler er et overaktivt hoved. Tankestrømme og fastlåste billeder af, hvad der er rigtigt og forkert.
Men hvordan kommer slipper vi for al den energi i hovedet, så vi kan mærke kroppen?
Meditationer og kropsbehandlinger foregår ofte med lukkede øjne. Det hjælper os med at komme ned i kroppen. Og det giver faktisk rigtig god mening, når man kigger på nervesignalerne fra vores sanser.
Man mener, at over 50% af sanseinformationerne i vores bevidsthed kommer fra øjnene. Der er bl.a. derfor det virker så godt at “slappe af” ved at se tv. Vi bombarderes med synsindtryk fra skærmen, og mærker derfor mindre til den krop, der fortæller os, at vi egentlig er mega stressede.
Noget andet er så, at vi faktisk ikke slapper af, men i stedet lynbearbejder en kæmpe mængde information.
Men skærer vi ned på informationerne fra synssansen, så frigør vi plads i bevidstheden til andre ting. F.eks. vores mavefornemmelse og alle de sansninger, der fortæller os, hvordan vi egentlig har det.
Så husk at lukke øjnene en gang i mellem og lyt til kroppens sprog.
