Vores følelser manifesterer sig i kroppen. Kroppen reagerer prompte på ændringer i både kropsholdning og humør. Og de følelser, der har fyldt mest i vores liv, kan aflæses på kroppens spændinger.
Følelser kan grundlæggende påvirke kroppen i to retninger: Sammentrækning eller udvidelse. En følelse som angst fører til sammentrækning, mens en følelse som lyst skaber udvidelse.
Er der en bestemt, sammentrækkende følelse, der har fyldt meget i dit liv? Så er det muligt, at din krop har formet sig efter den medfølgende spændingstilstand.
De færreste af os kan f.eks. sige os fri for spændinger i ryggen. Og netop i ryggen afspejler en lang række af sindets problemer sig.
Kroppen taler et tydeligt sprog
Som mennesker er vi nødt til at holde os selv oprejste med ryggens muskler. Men samtidig blotter vi hele vores sårbare forside. Når vi føler os sårbare, vil vi derfor efter bedste evne prøve at skærme os.
Vi lukker os om vores forside, så godt vi nu kan. Prøv selv at skabe følelsen i din krop ved at indtage en positur, som om du følte dig sårbar. Hvad gør din krop? Og hvad sker der med din ryg?
Læs også: Følelsesmæssige problemer kan gøre ryggen sårbar
Hvordan tror du man kommer til at se ud i ryggen, hvis man f.eks. er opvokset uden støtte og omsorg og derfor har følt sig sårbar eller forkert i in start på livet? Og modsat; hvordan vil det afspejle sig i ryggen, hvis du er gået igennem livet med troen på eget værd og at du er elsket? Hvordan ændrer det din holdning?
Kroppen på mange måder et utroligt tydeligt sprog. Men for at forstå skal lytte og se på en anden måde, end vi er vant til.
Vil du blive klogere på, hvilken fortælling din krop gemmer på?
Så prøv en behandling hos en af vores mange dygtige behandlere. Der findes Totum kropsterapeuter i hele landet – se listen her.