Philip Hansen

Philip Hansen

Philip Hansen er uddannet kropsterapeut fra Totum. Her arbejder han til daglig, samtidig med, at han har sin klinik København K. Philip søger at hjælpe sine klienter med at få dybere kontakt til sig selv via kroppen. facebook.com/phkropsterapi

Indhold

Vinterdepression eller efterårsblues?

Vinterdepression

Indholdsfortegnelse

Omkring Middelhavet kender man ikke til vinterdepression, mens hver tiende lider af det i Alaska. I Danmark er det omtrent hver tyvende, der må se sit gode humør gå i vinterdvale indtil jorden tør op og blomsterne springer ud. Er du én af dem, så læs med her.

Vinteren er lang og vinterdagen kort. Solen lister ubemærket af, og inden man får set sig om, er det buldermørkt, selvom det teknisk set er eftermiddag. Og dem af os som arbejder indendørs, risikerer vinteren igennem at tage både til og fra arbejde i mørke, og i flere måneder når lyset dårligt ind i deres hverdag.
Har man en vinterdepression hvis man synes, at dét er deprimerende?
Nej – ikke nødvendigvis.

Symptomer på vinterdepression

Mange oplever at energien og humøret daler i efteråret, og det er ikke det samme som at have en decideret vinterdepression. Men hvis man oplever nogle af disse symptomer gennem længere tid, er det en god idé at søge hjælp.

  • Nedtrykthed
  • Nedsat lyst eller interesse for ting, du plejer at interessere dig for
  • Manglende energi eller er usædvanlig træthed
  • Manglende koncentration
  • Søvnløshed eller dårlig søvn
  • Ændret appetit vægtøgning/vægttab

Tre måder du kan behandle vinterdepression

Medicin
Vinterdepressioner kan som almindelige depressioner behandles med antidepressiv medicin. Man tager præparater, der øger mængden af signalstoffet serotonin i hjernen. Serotonin påvirker humøret, og man producerer betydelig mindre om vinteren, når det er mørkt mange af døgnets timer.

Lys
Den faldende lysmængde i vintermånederne anses som en af hovedårsagerne til vinterdepression, og derfor er lysterapi faktisk den primære behandling. Det indebærer at man sidder hver dag (gerne om morgenen) foran en lampe, der lyser med 10.000 lux svarende nogenlunde til en klar forårsdag. Desuden skal man være ude en halv time, når det er lyst fra august til marts. Lysterapi har en god virkning på vinterdepression, både på serotoninmængde og energiniveau, men man skal have det hver dag, og det virker kun så længe, man får det. Lidt ligesom medicin.

Terapi
Kognitiv adfærdsterapi virker bedre end lysterapi på lang sigt; i hvert fald ifølge et studie, hvor man undersøgte 177 personer med vinterdepression og sammenlignede de to behandlingsformer. Efter to vintre var næsten halvdelen af de vinterdeprimerede, der fik lysterapi, igen ramt af vinterdepression, men for de, som modtog kognitiv adfærdsterapi vendte depressionen kun tilbage til mindre end en tredjedel.
Det giver god mening, idet forskellige former for psykoterapi modsat lysterapi og medicinsk behandling kan hjælpe med at genkende signalerne på en vinterdepression, sådan at man kan handle på dem tidligt, når man mærker dem. Man kan lære at bryde de negative tankemønstre, der fodrer vinterdepressionen – og i stedet dyrke tanker, aktiviteter og mennesker, der er gode for én.

Kropsterapi
Kropsterapi kan ligesom psykoterapi hjælpe dig med at læse dig selv og dine følelser, så du kan tage din vinterdepression i opløbet. Kropsterapi styrker din kontakt indadtil, så at du bliver bedre til at aflæse, hvad der sker inden i dig. Du fornemmer signalerne på vinterdepression, før den har fået momentum, og kan begynde at gøre de ting, du ved hjælper dig. Du vil formentlig også være mere motiveret til at forholde dig proaktivt til din følelsestilstand, hvis du har god kontakt indadtil, fordi du oplever større kontrol, og at du faktisk selv har indflydelse på, hvordan du har det.

Efterårsblues

Ingen ønsker at være triste, modløse og energiforladte, og derfor fortælles der meget om, hvordan man kan komme af med den slags følelser. Men på samme måde som vintermørket er en nødvendig del af naturens cyklus her i Norden, kan det også være, at en vis mængde mørke i sindet er en del af menneskets naturlige cyklus.

Efteråret er tiden hvor naturen giver slip på det, der voksede frem i foråret og sommeren. Bladene falder fra træets grene og på jorden bliver de nedbrudt og giver næringsstoffer, som træer og planter kan bruge til at vokse og folde sig ud, når det igen bliver forår. Ifølge østlige filosofiske traditioner er vi mennesker en del af den samme cyklus. Vi har for eksempel som træer og planter brug for at give slip i efteråret og hvile os gennem vinteren, så vi kan åbne os og folde os ud igen til foråret. Det er en proces, hvor der opstår følelser: det er da sorgfyldt at give slip og sige farvel til sommerens muligheder og se dens skønhed falme og rådne.
Men det efterårets store opgave at give slip. Indenfor kinesisk medicin og kropsterapi er de organer, man forbinder med efterår, lunge- og tyktarm. Altså to organer, der hjælper organismen med at skille sig af med affaldsstoffer, og følelsen, der relaterer til disse organer, er sorg.

Derfor er det ikke sikkert, at du skal modarbejde din sæsonbetingede tristhed med lysterapi, medicin eller kognitiv adfærdsterapi. Måske skal du derimod være åben for den tristhed, du oplever når efteråret kommer. Det handler ikke om at svælge i sin tristhed, når det bliver efterår, eller at tænke en masse over den, men om at turde mærke den, og acceptere at den er der. Hvis du kan øve dig i at slippe idéen om, at følelsen af tristhed er forkert og skal bekæmpes, kan du opleve en gradvist større frihed overfor følelsen, og det gør det meget lettere at leve med.

Nå – nu er det januar, og hvis du har vinterdepression, er den nok godt i gang. I så fald er anbefalingen selvfølgelig, at du tager dig af den, så godt du kan. Med lys, luft og eventuelt terapi.

Men prøv, når de første tegn viser sig på den anden side af sommeren, at se dem som en naturlig del af årets cyklus. Giv dem plads. Som sagt ikke ved at svælge i tristhed og modløshed, men ved at mærke disse følelser, og turde give slip på det, der skal gives slip på.

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Forfatter

Philip Hansen

Philip Hansen

Philip Hansen er uddannet kropsterapeut fra Totum. Her arbejder han til daglig, samtidig med, at han har sin klinik København K. Philip søger at hjælpe sine klienter med at få dybere kontakt til sig selv via kroppen. facebook.com/phkropsterapi

Seneste indlæg

Julestress

Julestress og den indre trold

Jeg kan huske, at en vens storebror fortalte, at julemanden umuligt kunne findes, eller i hvert fald kunne han ikke nå at

Diskusprolaps

Diskusprolaps: Med smertemuren i ryggen

Interview med Anne Vestergaard Pedersen, Totum Kropsterapi elev I september 2020 fik Anne at vide, at hun havde en diskusprolaps i ryggen.

Scroll til toppen