Indhold

Åndedrættet

Åndedrættet og lymfesystemet

Indhold

 

 

Åndedrættet og lymfesystemet

Vidste du, at din vejrtrækning spiller en afgørende rolle for, hvordan dit lymfesystem fungerer?

Lymfesystemet ligger som en slags drænsystem langs med blodbaner og organer i kroppen. Det sørger for at opretholde den rette væskebalance i organerne. Det transporterer kroppens forsvarsceller rundt og filtrerer fremmedlegemer og skadelige organismer fra.

Med andre ord – lymfesystemet udgør en vigtig del af vores immunforsvar!

Men modsat blodets cirkulation, så har lymfesystemet ikke en central pumpe som sørger for at lymfevæsken kommer rundt i kroppen. Det er i stedet primært vejrtrækningens over- og undertryk samt bevægelse af kroppen, der sørger for cirkulationen i lymfesystemet. Endnu en god grund til at huske de dybe vejrtrækninger! En anden bonus er, at den dybe vejrtrækning påvirker nervus vagus og får kroppen til at slappe af.

Den dybe vejrtrækning – helt ned i maven – løsner spændinger og giver tarmene mulighed for at fungere korrekt. Den sender feedback til hjernen – via nervus vagus – om at vi kan slappe af, hvilket sænker udskillelsen af stresshormonet kortisol. Og så sørger det dybe åndedræt altså for cirkulationen af lymfevæske.

Hele vores krop elsker dybe vejrtrækninger!

Det er bare med at komme igang, du 😉

Du kan læse mere om Totums kropsterapi uddannelse her

Seneste indlæg