Hvad kan kropsterapi som almindelig massage ikke kan?
Lad os først og fremmest slå fast, at massage er en stor del af kropsterapi. Arbejdet med kroppen og dens spændinger og ubalancer er fundamentet for en kropsterapeutisk behandling.
Men så er der bare lige det ekstra, som gør kropsterapi til noget helt særligt.
Hvad er kropsterapeutisk massage?
Udgangspunktet for den massage, vi underviser i på Totum – Skolen for kropsterapi, er den pulserende massage. Pulserende massage er en massageform, hvor hele kroppen kommer i en vuggende, pulserende bevægelse. F.eks. kan vi behandle trapezius-musklen bag skulderen og samtidig sætte hele klientens krop i bevægelse.
På samme måde kan vi skabe en masse bevægelse i hele kroppen, mens vi arbejder med et tryk på f.eks. fødder, arme, ben eller ryg.
Hvorfor er det vigtigt at skabe bevægelse I hele kroppen?
Den puslerende massage har mange fordele – både for klient og behandler.
Pulseringen giver en dynamisk og stimulerende påvirkning af spændingen. Og vi kan både arbejde fokuseret på ét sted eller bevæge os rundt omkring spændingen. At kunne blive på et sted og holde et tryk eller en pulsering, gør at vi kan komme langt dybere i spændingen – og derfor foregår massagen også uden olie. Men fordi vi har pulsering opleves behandlingen stadig som glidende, afslappende og i flow. Var kroppen smurt ind i olie, ville vores fingre glide væk fra trykpunktet. Dermed ville behandlingen også miste en del af sin effektivitet.
Fordelene ved pulserende massage
Derudover skaber det pulserende flow nogle andre fordele. Kroppens bevægelser sætter gang i lymfevæsken, og booster derved immunsystemet. Samtidig arbejder kroppen også på de steder, som vi ikke trykker. Den blide bevægelse begynder at “vugge” kroppens spændinger op og skaber bevægelse i led, sener og muskler.
Samtidig får vi som behandlere en masse information under pulseringen. Hvor er kroppen låst? Hvilke områder har dårlig bevægelse eller virker døde? Dette fortæller os en masse om, hvor ubalancerne ligger – og dermed også hvor den vil være godt at fokusere behandlingen.
Er det ikke hårdt at behandle med pulserende massage?
Nej. Under uddannelse lærer vores elever at bruge deres krop korrekt. Den pulserende massage bliver fuldstændig ubesværet, når du finder det rette flow. Hvert menneske har et flow eller en rytme i kroppen, som afhænger af kropbygning og spændingsmønster. Ved at arbejde i overensstemmelse med dette flow bliver behandlingen ubesværet og meget behagelig for klienten.
Hele kroppen skal behandles
En Totum massage behandling omfatter hele kroppen. Spændinger sidder jo ikke kun i ryggen og nakken. Selv hvis smerterne sidder i ryggen, kan der være grund til at løsne op for muskulatur på forsiden af kroppen.
Spændinger i kroppen er nemlig flettet sammen i et mønster. Det betyder f.eks., at en øm skulder kan have relation til spændinger i hofter eller baller. For at forstå og behandle dette mønster, må vi kunne behandle både forside og bagside af kroppen. Dette inkluderer, at vi behandler: mave, brystkasse, arme, nakke, skuldre, hofte, lyske, fødder, for- og bagside af lår samt ryg og baller.
Bruger man olie til Totum massage?
En behandling med Totums massageteknikker foregår altid uden olie. Den pulserende massage kræver, at vi har godt kontakt til klientens krop. Med olie vil det være umuligt at holde et tryk, mens vi pulserer – klienten glider simpelthen væk. Det føles ikke rart for klienten, og vi behandler langt mindre effektivt, når der ikke er direkte kontakt til muskulaturen.
Forskellen ligger dybest set i at Totums massageteknikker ikke blot er wellness. Det er meget mere end det.
Kropsterapi har et ekstra gear…
Kroppen afspejler vores sind.
Sammenfald i ryggen. Hævede skuldre. Smerte i hofterne. Tilbagevendende hovedpine. Lændesmerter. Osv osv.
De fortæller alle sammen om en indre psykisk tilstand og en medfølgende ubalance i kroppen.
På Totums blog kan du finde et væld af artikler om f.eks.:
Kropsterapi har et ekstra gear, fordi vi behandler hele mennesket. Krop og psyke hænger uløseligt sammen, og ved at skabe forbindelse mellem de to, kommer vi dybere i problemstillingerne og skaber varig bedring.
Det kan føles som en hel åbenbaring, når vi ser, hvordan vores krop afspejler det, vi bærer på følelsesmæssigt. Kroppen besidder en visdom, som kan gøre en meget konkret forskel i vores hverdag – hvis vi altså husker at lytte til kroppens signaler.
Er du nysgerrig på, hvordan kroppen taler til dig?