Ungerne har ferie, og du tæller dagene, til det er din tur. Du glæder dig til at forlade den pressede hverdag og knokler for at kunne efterlade et rent skrivebord. Langt om længe bliver det fredag. Med en lettet følelse over, at tre uger med udlandsrejse, familiebesøg og kvalitetstid med familien venter forude, tager du hjem. Men næste morgen vågner du med ondt i halsen, stoppet næse og hovedpine.
Det er ikke unormalt at opleve, at kroppen pludselig kollapser, når vi langt om længe har ferie. Og det er der en god grund til.
Det er først, når du giver kroppen ro og plads til at koble af, at den mærker den stress, som den har været udsat for.
Kroppen har brug for at kollapse
Det er lettest at forklare ved at sammenligne os med urmennesket:
Når du bliver udsat for stress, så sætter din krop alting på standby for at give mest mulig energi til de områder, som skal yde for at komme igennem situationen. Hvis urmennesket stod foran en sabeltiger og var nødt til at flygte, så ville kroppen lukke fordøjelsen ned og til gengæld føre energien til musklerne – for hvis du skal flygte fra en sabeltiger, så er det bare med at tage benene på nakken.
Det er det samme, som vi moderne mennesker oplever. Vi sidder på arbejdet og skal nå en kæmpe bunke opgaver på vores skrivebord, og når vi tjekker ud, så er der børn, der skal hentes og køres til fodbold, vi skal lige købe ind på vejen, og så skal vi hjem og lave mad og børste tænder og putte, og til sidst lander vi i sofaen, hvor vi har en halv time til at koble af, før vi går kolde. Det gør, at vi ikke får stresset af. Og så får kroppen ikke mulighed for at restituere sig.
Læs også: Kan vi overhovedet rumme angst og stress?
”Ligeså snart vi har ferie, tænker kroppen: ’Okay. Nu har jeg tid til få sat gang i reparationsprocessen og begynde at opbygge de ødelagte celler.’ Det er derfor, at vi bliver syge. Det er et udtryk for, at vores krop restituerer sig. Og det bedste, vi kan gøre for den, er at give den tid og ro til det,” siger Jeppe Dalsgaard og fortsætter:
Men for det meste er det ikke det, vi gør. De fleste bliver sure og irriterede over, at de skal til at være syge, når de endelig har ferie. Men kroppen gør bare det, den er bygget til. Den kæmper, når den skal kæmpe, og den kollapser, når den skal kollapse. Og den har brug for at kollapse engang imellem. Og hvis vi ikke giver den tid til det i hverdagen, så kommer det altså, når vi holder ferie.
Gode råd til at undgå stress
Hvis du gerne vil undgå at blive syg, når du langt om længe har ferie, så er der her nogle gode råd til, hvad du kan gøre før, under og efter ferien:
Før ferien:
- Hvis din hverdag kan tillade det, så er det en god idé at begynde at geare ned. Forbered kroppen og hovedet på, at du skal til at lave ingenting. Brug ugerne op til din ferie til at tage nogle kortere dage.
- Ryd ud i dine daglige gøremål i ugerne op til ferien – for eksempel ved at bestille take-away mad.
Under ferien:
- Lad være med at putte for meget i kalenderen. Hvis du har tre ugers ferie, så er det ikke en god idé at rejse i alle tre uger.
- Start ferien ud med at lave absolut ingenting, så du i virkeligheden giver dig selv tid til at være syg først. Hvis du har en travl hverdag, så kalkulér med, at du skal have noget tid, hvor du bare kommer så langt ned i gear, som du overhovedet kan. Meditér, gå nogle ture og tøm hovedet.
- Lad være med at tage arbejdet med på ferie. Hvis vi hele tiden forholder os til den der klods, der ligger i lommen, så kobler hjernen ikke af. Lav skarpe linjer: Nu er jeg på ferie, nu er jeg på arbejde.
Efter ferien:
- Lad være med at gå fra 0-100 lige efter ferien. Det er hårdt at komme ind mandag morgen og have fem arbejdsdage foran sig, og man er allerede fuldstændig smadret. Start eventuelt arbejdsugen på en onsdag, så der ikke er langt til weekenden.
- Ligesom før ferien er det en god idé at starte ud med korte dage. Hvis det er muligt, så tag en uge, hvor du kun har fem halve dage. Det er bedre med fem dage på fire-fem timer, hvor du så arbejder koncentreret og får produceret mere, end at du har tre lange dage på en uge, hvor du er helt smadret i arbejdsdagens sidste timer.
Giv dig selv opmærksomhed
Det er efterhånden alment accepteret, at krop og psyke hænger sammen, og kropsterapi arbejder ud fra denne sammenhæng. Det handler i sin helhed om at give opmærksomhed fra klienten til sin krop.
Jeg tror, at hvis du spørger, så vi vil de fleste sige: ’Jeg kan da godt mærke min krop’. Det kan godt være, at man ikke har ondt i for eksempel benet, men ligeså snart man går til det lidt dybere, så mærker klienten bare: ’Jeg har det jo ad helvedes til’. Det er en stor ahaoplevelse for mange – de mærker det ikke, fordi de er vant til at leve ud fra hovedet og ikke mærke deres krop.
Læs også: Er der virkelig en sammenhæng mellem krop og psyke?
Overordnet set skal vi give os selv mere opmærksomhed, hvis vi skal undgå at blive stressede:
Det er vi for dårlige til. Vi er pivringe til at prioritere os selv. I stedet prioriterer vi arbejdet og en chef langt oppe i hierarkiet. Men et job er jo bare et job. Dem kan du altid skifte imellem. Det kan du ikke med kroppen. Du har én krop, og du har ét liv. Og stress er en grim størrelse, som kan være rigtig svær at komme ud af igen.
