På sin rejse på Caminoen fandt Hans Christian Skaarup ud af, at han ville hjælpe andre mennesker. Det kan dog være svært at finansiere en uddannelse til kropsterapeut, men gennem fundraising er drømmen snart virkelighed.

Hans Christian Skaarup fik en depression, der vendte op og ned på hans hverdag, og på en spontan tur langs Caminoen uden de store penge på lommen fandt han ud af, at han havde en evne til at få folk til at slappe af og åbne sig op i hans selskab.

Da han kom hjem fra sin rejse efter 27 dage og 950 kilometer, fandt han ud af, at han gerne ville lægge sit gamle arbejde bag sig og i stedet arbejde med mennesker, hvor der er fokus på både kroppen og sindet.

 
 

Fundraising af uddannelse

Efter sin depression har Hans Christian haft svært ved at have et 9-17 job, og det er derfor vanskeligt at finansiere en uddannelse til kropsterapeut, som koster 54.500 kroner. Men samtidig har han hverken lyst eller energi til at fortsætte ned ad den vej, han tidligere har været på. For efter Caminoen lærte han, at han skal slappe mere af og fokusere på det, der gør ham glad.
Han begyndte at tænke kreativt og fandt ud af, at nogle gange skal man bare spørge om hjælp.

”Jeg ved, at vi desværre tidligere har haft en kultur i Danmark, hvor vi har set det lidt som et tabu at spørge andre om hjælp. Men jeg rystede det af mig og fik sat en fundraising-konto op, og folk har været så søde, at det stadig er svært for mig at forstå,” siger han.

Hans Christian har i dag indsamlet knap 5.500 kroner siden 1. august og håber på, at han kan få samlet flere penge ind, så han kan starte på Totum – Skolen for Kropsterapi i efteråret.

”Jeg føler mig så beæret. Det er stort, at så mange vil hjælpe mig med min drøm. Jeg vidste godt, at jeg havde et stort netværk, men at folk som ikke kender mig, vil hjælpe mig, det er fantastisk. Der var eksempelvis en kvinde, der overførte 300 kroner og skrev til mig, at jeg skulle følge mit hjerte,” forklarer han.

Skaber en tryghed

På sin tur ned ad Caminoen talte Hans Christian med forskellige typer mennesker, der havde hver deres grund til at gå den kendte pilgrimsrute.

”Uden jeg selv opsøgte det, begyndte folk at komme hen til mig. De sagde, at de følte sig trygge i mit selskab, og flere sagde, at jeg var deres spejl. Jeg kunne hurtigt mærke, at det også gav mig noget at hjælpe andre. Om det så kun var et lille skridt på deres store vej,” forklarer Hans Christian.

Det var dog også en tur, der gav nogle knubs. For når du er alene og møder så mange forskellige skæbner, bliver tingene også sat i perspektiv for én. Hans Christian begyndte at spørge sig selv, hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvor kan jeg gøre en forskel?

”Jeg følte mig ensom mange gange. Jeg græd og havde det hårdt. Men gennem min såkaldte pilgrimsrejse fandt jeg også ud af, at der er en slutning på vejen. En slutning på den her følelse. Jeg tror, at jeg fandt en ro i ensomheden,” påpeger han.

Undervejs fik han stjålet sit kreditkort og dermed alle sine penge. Det betød, at der ikke var penge til hverken vand eller mad. Hans Christian begyndte at tænke kreativt. Han var ikke klar til at tage hjem.

Han havde haft en fløjte med i tasken, fra han startede sin tur på Caminoen, og begyndte derfor at spille på de store pladser i byerne fra Burgos til León, og stille og roligt begyndte pengene at falde ned i hatten foran den unge mand.

”Der var ikke andet at gøre, for jeg skulle jo have mad i maven for at overleve. Og det lykkes. Jeg ved ikke helt hvordan, men det lykkes,” forklarer Hans Christian.

Et vendepunkt

På vej op ad det sidste bjerg fik Hans Christian en oplevelse, der blev et vendepunkt.

”Der var snestorm. Jeg sad fast i snedynger, og mit tøj var gennemblødt. Jeg frøs, og det gik op for mig, at hvis jeg lagde mig ned, så ville jeg dø. For ingen vidste, hvor jeg var. Jeg har aldrig været så bange i mit liv,” fortæller han.

Efter at have tilbagelagt 950 km på 27 dage med 15 kilo oppakning vendte Hans Christian hjem mod Danmark igen. Den lange tur med tasken fuld af livsoplevelser havde givet ham en ro i kroppen og styrken til at vende tilbage til hverdagen.

Og han havde fundet ud af, hvad han ville.

”Jeg fandt ud af, at jeg skal lave noget, der gør mig glad og samtidig gør en forskel for andre. Jeg vil gerne have nogle konkrete værktøjer til at hjælpe andre med, hvordan kroppen og sindet hænger sammen, og det kan jeg, når jeg får en uddannelse som kropsterapeut hos Totum,” slutter Hans Christian.