Behandling af hold i nakken

Hvad er hold i nakken?

Hold i nakken – eller akut torticollis som det hedder på fagsprog – er en tilstand med smerter og nedsat bevægelighed i nakke og evt. skuldre. Hvis du har hold i nakken kan du have svært ved at bevæge hovedet og det kan være låst i en lidt skæv stilling.

Selvom tilstanden er smertefuld og besværlig pga. den nedsatte bevægelighed er hold i nakken sjældent et symptom på noget alvorligt. Mange oplever bedring efter nogle dage og at nakkesmerterne er væk efter 7-10 dage. Med den rigtige behandling kan denne periode dog kortes betydeligt ned.

Hvad er årsagen til hold i nakken?

Årsagerne til tilstanden er ikke entydige. Mange vågner op med den låste og smertende nakke efter en nat, hvor de har ligget skævt med hovedet og nakken. Andre gange kommer et hold i nakken efter overbelastning, en pludselig bevægelse eller kulde og træk.

Bag disse hændelser ligger der dog ofte en problematik, som har gjort at den skæve sovestilling, trækket fra vinduet eller den pludselige bevægelse er resulteret i et nakkehold. Spændinger langs rygraden kan bygges op over tid ligesom kroppen generelle holdning har stor betydning for din nakkes tilstand. Disse ubalancer og låsninger af kroppen kan over tid være med til at skabe en problematik, som udløses som et nakkehold af en ekstra påvirkning.

Hold i nakken – behandling

Behandling af hold i nakken handler om at genskabe mobiliteten i nakkeområdet ved at løsne muskulatur og eventuelle ledlåsninger. Dette kan gøres på flere måder.

Pulserende massage lokalt i nakke og hals hjælper kroppen til at slippe den fastholdelse, der ligger i nakken. Typisk arbejdes der med både bagsiden(nakken), forsiden(halsen) og det omkringliggende væv i nakke og bryst. Muskulaturen i nakke og hals er nemlig forbundet med skuldre og kraveben.

Tag f.eks. musklen med det lange navn sternocleidomastoideus. Denne muskel udspringer på bagsiden af kraniet, løber hele ned langs nakke og hals og hæfter på både krave- og brystben. Denne muskel er aktiv i fleksion af nakken og rotation af hovedet. Ligeledes forbinder musklen trapezius faktisk faktisk nakken med skuldre og øvre ryg. En effektiv behandling af nakkehold kan derfor omfatte behandling af de omkringliggende områder.

Ja, faktisk kan behandlingen omfatte steder på kroppen, som du måske ikke lige vidste hang sammen med din nakke…

mave muskelrelationer til hold i nakken

Muskelrelationer og organer

Én af de ting, som gør Totum kropsterapi effektiv, er arbejdet med muskelrelationer, organer og meridianbaner. Ligesom en akupunktør og en zoneterapeut ved en Totum kropsterapeut at en problematik i et organ kan føre til en problematik i visse muskelgrupper. De muskler, der påvirkes af et organ, kaldes muskelrelationer.

Der er flere organer, der har forbindelse til muskulatur i nakken. Men vi skal især kigge på – nærmere bestemt mavesækken. Mavesækken er et af de organer med mange muskelrelationer, bl.a. sternocleidomastoideus, som vi nævnte tidligere, og en række muskler i bagsiden af nakken.

Denne viden gør, at behandlingen får flere muligheder.

Nogle gange kan muskulaturen i nakken være så låst, at den ikke løsnes af behandling lokalt. Her kommer det til nytte, at vi ved, at:

  • Ved at påvirke et organ kan vi påvirke en muskelrelation – og omvendt.
  • Ved at arbejde på organets energibane(meridianen) kan vi påvirke en muskelrelation og organet.

Ved at løsne ind til mavesækken, kan vi hjælpe muskulaturen i nakke og hals til at slippe. Og ved at arbejde på den tilhørende meridianbane kan vi skabe det flow, der skal til, for at vi kan komme til at arbejde i dybden.

I en behandling kan du derfor opleve den enestående følelse af at mærke din nakke løsne sig og høre din mave boble, når behandleren arbejder et andet sted end nakken!

Hold i nakken – krop og psyke

Vores krop er fantastisk dygtig til at spejle vores psyke. Og nakken er ingen undtagelse.

Hold i nakken kan være tegn på en overdreven selvkontrol, en grad af tilbageholdenhed eller en stivhed i sindet, som gør at vi kan have svært ved at se tingene fra flere sider.

Hvis du er mere nysgerrig på, hvad din nakke prøver at fortælle dig, når den smerter og låser sig fast – så læs mere her

 

Krop og psyke i samspil