Angst er en nuanceret og personlig oplevelse, der kan have mange ansigter og årsager. Vejen til forståelse og håndtering af angst er lige så unik som de mennesker, den berører. At opleve angst for første gang kan føles som at stå ved kanten af en ukendt afgrund, uforberedt på det, der venter. Det starter måske som en uforklarlig uro, en flimrende følelse af frygt, som langsomt bygger sig op og spreder sig gennem sind og krop. Dette nye terræn af bekymringer og tvivl kan efterlade dig spekulerende og alene med spørgsmål: “Hvorfor rammer det lige mig?”
Der er mange forskellige årsager til at angsten pludselig bider sig fast og går fra at være noget man oplever en gang i mellem, til at blive en fast følgesvend. Nedenfor går vi igennem nogle af de mest almindelige årsager til angst, men vær opmærksom på at årsagen sjældent findes i et bestemt område af dit liv, men sagtens kan være en kombination af flere forskellige påvirkninger.
Biologiske årsager til angst
Biologiske faktorer spiller en væsentlig rolle i udviklingen af angst. Genetik spiller en betydelig rolle, da forskning har vist, at angst kan løbe i familier. Mennesker med en familiær historie med angstlidelser har en øget risiko for at udvikle angst selv. Derudover er der også neurokemiske faktorer involveret. Ubalance i neurotransmittere som serotonin, dopamin og noradrenalin i hjernen kan påvirke en persons følelsesmæssige tilstand og bidrage til angst. Endvidere kan hormonelle forandringer, såsom dem der opstår under pubertet, graviditet eller overgangsalder, udløse eller forværre angstsymptomer.
Psykologiske årsager til angst
Psykologiske faktorer spiller også en vigtig rolle i angst. Personlighedsfaktorer som tendens til at være bekymret eller negativ kan øge sårbarheden over for angst. Tidlige livserfaringer, såsom traumatiske begivenheder eller misbrug, kan også skabe en sårbarhed over for angst senere i livet. For eksempel kan mennesker, der har oplevet en traumatisk begivenhed som vold, ulykker eller tab af en elsket, udvikle posttraumatisk stresslidelse (PTSD), der ofte inkluderer symptomer på angst. Endvidere kan uhensigtsmæssige tankemønstre, såsom overdreven bekymring, katastrofetænkning og negative selvopfattelser, bidrage til udviklingen af angst.
Stressudløst angst
Vedvarende stress kan forårsage højt blodtryk og hjertebanken. Dette kan derefter føre til øget følsomhed i dine sanser. Du har tendens til at se mere, føle mere, høre mere, og dette får dig til at blive mere bekymret. Konstant stress fører til en ubalance i hormoner, hvilket påvirker, hvordan du føler dig.
Kronisk stress kan også føre til en dårlig neurotransmitterrespons og -frigivelse, hvilket i sidste ende påvirker din mentale sundhed generelt. Neurotransmittere som dopamin og serotonin kan enten være underproducerede eller overproducerede, hvilket derefter fører til øgede angst og depression.
Svære livsbegivenheder
Stressende livsbegivenheder, såsom jobtab, skilsmisse, flytning eller økonomiske problemer, kan udløse eller forværre angstsymptomer. Også ugunstige livsbetingelser, såsom fattigdom, social isolation eller dårlige relationer, kan øge risikoen for angst.
Eksempler på negative livsbegivenheder, der for nogle mennesker kan føre til angst, inkluderer:
- Skilsmisse eller afslutningen på et betydningsfuldt forhold, der kan efterlade en person følelsesmæssigt sårbar og angst.
- Erfaring med misbrug eller vold i hjemmet, der kan resultere i at leve med trusler og frygt i dit eget hjem (som skulle være et sikkert sted).
- Udsættelse for en stressende arbejds-, uddannelses- eller samfundsomgivelse – for eksempel at opleve mobning, eller chikane
- En bilulykke, fysisk overfald eller andre traumatiske begivenheder, der kan udløse angstsymptomer såsom panikanfald, flashbacks eller undgåelsesadfærd.
- Arbejdsløshed eller en overdreven arbejdsbyrde, der også kan øge angstniveauerne.
- Økonomiske problemer, kan forårsage følelser af angst og bekymring. At opleve økonomiske problemer (for eksempel at blive afskediget, leve på sociale ydelser eller kæmpe med gæld) er kendt for at være forbundet med depression og/eller angst.
Livsstil
Derudover kan livsstilsfaktorer også spille en rolle i udviklingen af angst. Utilstrækkelig søvn, dårlig kost, manglende motion og overdreven brug af stimulanser som koffein eller alkohol kan alle påvirke en persons mentale velbefindende og bidrage til angst. Der er også en stærk forbindelse mellem angst og kroniske helbredsproblemer såsom hjertesygdomme, diabetes og kroniske smerter. De fysiske symptomer og begrænsninger forbundet med disse tilstande kan øge stressniveauet og forværre angstsymptomer.
Samfundsmæssige pres
I et samfund, der lægger enorm vægt på perfektion, kan det være svært at føle, at du er god nok. Der er et konstant pres for at opnå urealistiske standarder både i præstation og udseende, og dette pres fører til stigende stressniveauer. Over tid kan en stræben efter at møde næsten umulige idealer føre til udvikling af angst; hvis du allerede lider af angst, kan dette pres gøre problemet værre.
Effekten af sociale medier: Facebook, Instagram og andre sociale netværk kan give vidunderlige muligheder for at holde forbindelsen til venner og familie, men sociale medier kan også være en potent kilde til angst. Mental sundhedseksperter kalder det for “compare and despair” effekten: at se de perfekte liv, som folk præsenterer på sociale medier, kan få dig til at føle, at dit eget liv bare ikke kan måle sig med andre.
Disse følelser af utilstrækkelighed og selvbevidsthed kan hurtigt udvikle sig til tvangsmæssige tanker og angst. Bekymringer om antallet af følgere, du har, eller antallet af kommentarer, du får på dine billeder, kan også bidrage til et angstproblem.
For meget information: Nyhedsstrømmen har gjort det næsten umuligt at gå online eller tænde for dit fjernsyn uden at blive bombarderet med negative nyheder. Historier om terrorisme, skyderier og katastrofer synes at dominere nyhedsmedierne, og denne endeløse strøm af negativitet har potentiale til at fodre angst.
Konstant eksponering for negative nyheder kan forstærke dine normale bekymringer og gøre det svært at kontrollere dem; hvis du allerede lider af angst, kan denne effekt være forstærket. Fakstisk har en undersøgelse, der fulgte journalister, som arbejdede på et nyhedsredaktion, fundet, at dem, der gentagne gange blev udsat for grafiske, voldelige billeder, oplevede øget angst, depression og symptomer forbundet med posttraumatisk stresslidelse.
Behandling af angst
I kropsterapien hjælper vi med at at balancere det autonome nervesystem: Det autonome nervesystem, bestående af det sympatiske og parasympatiske system, regulerer kroppens indre funktioner. Det sympatiske system, kendt som “kæmp eller flygt”, aktiveres under stress, mens det parasympatiske system fremmer afslapning og restitution. Når du har et angstanfald er det sympatiske system på overarbejde, og en bedre balancering af dette system, vil give dig mere ro.
Denne ro vil hjælpe dig til at kunne være i følelsen af angst, uden at flygte fra den eller kæmpe imod den. Det er gennem de kropslige reaktioner, vi stille og roligt behandler de angst symptomer, som du oplever, når du bliver presset. Efterhånden lærer du angstens reaktioner i kroppen så godt at kende, at kroppen bliver tryg med følelsen – og dermed slipper angsten sit tag i dig.
Du kan læse mere om behandling af angst her
Eller finde den nærmeste kropsterapeut her
