Lines søn fik angst efter en flyvetur hjem fra USA. Psykologhjælp hjalp ikke, Lines søn fik det kun værre. Men efter de prøvede kropsterapi, fik Line sin glade dreng igen.
Line Rossel Vestergaard sidder i sin bil og venter på, at hendes 9-årig søn får fri fra skole. Det er ikke fordi, Line er kommet direkte fra arbejde. Hun har faktisk siddet i bilen hele dagen. For hendes søn lider af angst og kan ikke klare, hvis hans forældre ikke er tæt på ham.
Sådan stod det på i halvandet år for Line og hendes mand, hvor de skiftevis tog med i skole, for ellers ville deres søn ikke afsted.
Til at starte med sad de inde i klassen, og gradvist rykkede de længere væk fra sønnens plads i klasseværelset.
”Jeg var på hans skole i halvandet år. Jeg rykkede en meter ad gangen, hvor jeg startede med at sidde ved siden af ham, så lidt længere væk fra hans plads, til videre ud på gangen, så længere ned af gangen og videre ud i bilen. Det var forfærdeligt,” forklarer Line.
Opkastning resulterede i angst
For to år siden var familien Vestergaard på vej hjem fra sommerferie i USA. Undervejs begynder Lines søn at kaste op. Og han bliver ved. Han vil gerne af flyet, men det kan han ikke. Da familien skal skifte til deres andet fly, begynder sønnen at kaste op igen, flere gange og vil ikke op i flyet.
Kombinationen af at alle kigger på ham, følelsen af klaustrofobi, og han bliver ved med at kaste op, har sat sig i drengens krop. Og han får efter denne ubehagelige oplevelse udviklet angst.
Da familien kommer hjem fra ferien, begynder angsten at vise sig.
”Han får ondt i maven og bekymrer sig hele tiden. Han spørger, hvis han nu får det skidt, hvad der så vil ske og bekymrer sig om, hvad han skal gøre, hvis han nu er alene, og han får det skidt. Han spekulerer hele tiden, om der ikke er nogle, der vil tage sig af ham. Det slider på ham,” fortæller Line.
Mister tilliden til sig selv
Lines søn begynder at miste lysten til alting. Han er normalt en meget glad og social dreng, der elsker at gå i skole og være sammen med sine venner. Men fra den ene dag til den anden vil han ikke længere i skole, hvis forældrene ikke er med.
”Det bliver faktisk så slemt, at vi ikke kan gå ud til postkassen, uden han skal gå med og holdes i hånden. Og vores postkasse er fire meter væk fra døren, hvor han ellers kan se os hele tiden. Han kunne heller ikke sove i sin egen seng længere,” fortæller hun.
Line, hendes mand og deres søn starter i et forløb hos Coolkids, der er kognitiv terapi for børn og unge med angst. Her er de med i to forløb, der løber hen over et år.
Men det virker ikke tilstrækkeligt.
Lines søn bliver mere og mere frustreret. For det fungerer ikke for ham at skulle sidde og tale om noget, han ikke kan sætte ord på og samtidig skulle vurdere, hvor slemt han har det fra et til ti.
”Han mister simpelthen modet på livet. Han kan ikke overskue det, siger han flere gange. Det er forfærdeligt som forældre ikke at kunne gøre fra eller til. Han er kun et barn, og et barn burde slet ikke gå rundt med de her tanker,” forklarer Line og tilføjer:
”Han mister tillid til omverden, de voksne, hans venner og vores familie. Han vil ikke længere passes eller lave legeaftaler og sove hos sine venner. Han mister også tillid til sig selv. Han kan ikke klare nogle ting. Han turde heller ikke sidde i vores bil, selv om vi var med. Vi kunne ingenting. Vi var låst.”
Et skridt frem og to tilbage
Line arbejder som folkeskolelærer, men ender med at blive sygemeldt med en belastningstilstand, da det slider ubeskriveligt hårdt på hende at se sin søn så syg, hvor ingenting hjælper. Hun er nødt til at møde op hver dag på sin søns skole, fordi han ikke kan komme afsted alene.
Familien får at vide af psykologerne fra Coolkids, at de skal holde en pause med forløbet. For lige nu var der ikke mere at afprøve. Det føltes som ét skridt frem og to tilbage. Familien mister håbet.
”Jeg bliver fuldstændig slået i stykker, da jeg får det at vide. Jeg kan ikke mere på det her tidspunkt,” fortæller Line.
Drengen begynder stille og roligt at udvise kropslige tegn. Han gaber mere, hyperventilerer, får mere ondt i maven og resten af kroppen. Det bliver kun værre.
Mere fokus på kroppen
Line og hendes mand kan ikke bare holde en pause, som de er blevet anbefalet. Ej heller kan de overskue endnu et forløb hos Coolkids. De beslutter sig for at fokusere mere på kroppen fremfor kun sindet.
Line har tidligere stødt på Totum, men ikke stiftet dybere bekendtskab med Skolen for kropsterapi.
I december 2018 tager hun sin søn med til Totum, hvor han får to behandlinger.
Behandlingerne begynder at virke.
Lines søn stopper med at gabe, og han begynder at virke mere afslappet, og kroppen er mindre anspændt.
”Jeg tror, at kombinationen af kropsterapi og det, at vi rykkede ham til en mindre skole, har gjort, at han er blevet gladere, og der er kommet mere ro på hans krop,” fortæller Line.
I stedet for kun at have fokus på at stille spørgsmål, og hvilke tanker Lines søn måtte have i hovedet, har kropsterapien haft mere fokus på både krop og psyke hos drengen.
”Under behandlingerne var der mere fokus på hans åndedræt og få løsnet op i nakke og skuldre, end bare snak. Kropsterapeuten var god til at fortælle vores dreng, at det var okay at være ham lige nu, og han bare skulle være i nuet,” forklarer Line.
Efter behandlinger og tilflytning til ny skole ender det med, at Line kun er på den nye skole i to dage, hvorefter hendes søn ikke længere føler et behov for, at hans forældre er tæt på hele tiden.
Blev inspireret til selv at tage uddannelsen
Line valgte selv at begynde at få behandling, og det satte nye tanker i gang hos hende.
”Jeg følte mig helt lettet og kunne pludselig begynde at trække vejret ordenligt igen. Det gav mig blod på tanden, og jeg gik hurtigt med tankerne om, at jeg ville lære kropsterapi og bruge det til at hjælpe mit eget barn, men også andre børn,” siger Line.
I dag er Line tilbage som folkeskolelærer, men læser også kropsterapi på Totum. Efter sommerferien går hun ned i tid for at fokusere endnu mere på sit nye studie.
”Min drøm er at tage min brinks under armen og komme ud og hjælpe andre. Jeg vil rigtig gerne kombinere mit erhverv som skolelærer med kropsterapien. For jeg er helt sikker på, at der er andre forældre og børn, der har stået i lignende situationer, hvor der har været behov for, at man ser på barnet som helhed og fokuserer både på psyken, men bestemt også på kroppen,” forklarer Line.
Lines søn er i dag tilbage i skole og kan sagtens følge med fagligt og socialt.
”Jeg tænker, at angsten altid vil kunne komme snigende i pressede situationer, men han har lært, hvordan han kan være i det og fokusere mere på ro og vejrtrækning. Vigtigst er, at han har fået modet tilbage. Modet og troen på sig selv. Modet på livet,” tilføjer Line til sidst.
Vil du vide mere om angst hos børn?
Så kan du læse mere om symptomer og behandlingsmuligheder her