Indhold

Kæbespændinger afspejler følelser

Indhold

Kæbespændinger kan være tegn på, at man bider sine følelser i sig.

Musklene i kæben er nogle af de stærkeste i kroppen. Kæben er også et af de eneste steder i kroppen, der ikke slappes helt af, når vi sover. For eksempel sutter babyer i søvne – en vigtig funktion, der hjælper dem med at spise og berolige sig selv. Voksne bider også sammen, og nogle skærer tænder om natten, selv når resten af kroppen slapper af under søvnen.

Kæbespænding er meget almindelig blandt voksne, og det kan ses hos teenagere og nogle gange børn. Dette kan inkludere TMD (temporomandibulær dysfunktion), tænderskæren eller bruksisme, tandpres og andre former for kæbespænding. En alt for stram kæbe kan forårsage hovedpine og nakkesmerter. Tandlæger, læger og fysioterapeuter kan være til hjælp med at diagnosticere og behandle eventuelle problemer relateret til kæbesmerter.

Hvad er kæbespændinger?

Kæbespændinger er en almindelig tilstand, som skyldes kraftige sammentrækninger af muskulaturen i kæben, som forekommer enten i løbet af dagen eller om natten. Spændingerne kan give smerter i kæbeled, ondt i kæben ved øret, hovedpine og tinnitus, og hvis man har kæbespændinger om natten, kan det forstyrre nattesøvnen.

For bedre at kunne forstå, hvorfor kæbespændinger kan udvikle sig til smerter, må man se på selve kæbemuskulaturen.

På hver side af kraniet sidder fire kæbemuskler:

Masseter-musklen
Temporalis-musklen
Den ydre pterygoid-muskel
Den indre pterygoid-muskel
Massetermusklen strækker sig fra kindbenet til underkæben. Musklen er kraftig, da det er denne, som vi bruger til at holde munden lukket med. Det er også i denne muskel, man oftest oplever kæbespændinger.

På siden af kraniet sidder temporalismusklen, som er en vifteformet muskel, der strækker sig fra lige over øret ved tindingen og bagud henover øret. Denne muskel er ligeledes kraftig og bruges til at holde munden lukket, men kan også trække underkæben bagud.

Under kraniekanten, i dybet af svælget, sidder de to andre kæbemuskler: den indre og den ydre pterygoidmuskel, som også kaldes vores tyggemuskler. Disse muskler har man sjældent spændinger eller smerter i.

Hvorfor opstår kæbespændinger?

Årsagerne til kæbespændinger kan være mange, og de kan enten være fysiske eller psykiske. De fysiske grunde til at man spænder i kæben, kan være forårsaget af blandt andet tandproblemer, nakkeproblemer eller forkert hovedstilling.

Gener i kæbeled kan være tegn på en form for slidgigt i kæben. Behandling og undersøgelse af dette skal ske i samråd med egen praktiserende læge. Symptomer på slidgigt er blandet andet, at kæbe knækker, og at der er gruslyde, når man enten tygger eller taler.

Andre årsager til kæbespændinger kan i visse tilfælde være:

Kæbeled er gået af led
Ledbetændelse i kæben
Leddegigt i kæben
Stramme kæbemuskler
Tandkødsbetændelse eller andre tandsygdomme
Halsbetændelse

Hvis du mistænker, at årsagen til dine kæbespændinger er en af de ovenstående årsager, bør du enten kontakte din egen praktiserende læge, en fysioterapeut eller en tandlæge.

Spændinger i kæben påvirker kroppen

Kæbespændinger kan sprede sig til resten af kroppen, hvis ikke vi er opmærksomme og får gjort noget ved de problemer, der gør, at vi spænder. De kan plante sig i kroppens skelet, muskler, nerve- og meridiansystem.

Spændinger i kæberne påvirker hele vores kropsstilling og kan føre til smerter i primært den øvre del af kroppen. Via muskulære og nervemæssige forbindelser til hals og nakke kan det f.eks. give muskelproblemer i skuldrene, der kan trække ned i ryggen og ud i armene.

Øjnene er forbundet med kæberne via nervetråde, så dine kæber kan også have indflydelse på dine øjne og deres muskler.

Andre symptomer på alt for spændte kæbemuskler kan være kvalme, hovedpine, migræne, problemer med ørene, tinnitus, museskade og i det hele taget smerter eller ømhed i led og muskler rundt omkring i kroppen.

Men ud over det fysiske aspekt, hvad er så den psykiske betydning af kæbesmerter?

Kæbespænding og følelser

Uudtrykt følelse med kæbesmerter handler næsten altid om vrede. Vrede er den følelse, der repræsenterer grænser. Når vi er vrede, er det ofte, fordi enten en grænse er blevet overskredet, eller et behov ikke bliver opfyldt. Når vi sluger vores følelser i stedet for at udtrykke dem, ulmer vreden inden i vores kroppe og for at undgå problemer bider vi tænderne fast sammen.

Traditionelt udtrykkes vrede lidt anderledes hos mænd og kvinder. Mænd er lidt mere tilbøjelige til at eksternalisere deres vrede ved at råbe eller handle ud mod nogen anden. (Dog ikke altid mod personen, der forårsagede deres vrede!)

Kvinder derimod, har lært, at at udtrykke vrede er “uvelkomment”, så de er mere tilbøjelige til at internalisere den vrede. Dette betyder, at de udtrykker den mod sig selv på en eller anden måde. Dette kan tage mange forskellige former, men overspisning eller udvikling af et usundt forhold til mad er blandt de mest almindelige; Kæberne kan ligesom ikke få lov at forme de ord, der skal siges, så at aktivere den med at trøstespise – eller omvendt – føle, at du er så fyldt op med dine følelser, at du ikke kan sluge noget – udtrykker begge kroppens fysiske behov, samtidig med at det beskytter alle andre fra de “farlige følelser”.

Selvfølgelig passer ikke alle ind i disse kønsbestemte kategorier , men det er interessant at overveje, hvordan du er blevet lært at opleve og udtrykke din vrede i henhold til dit køn og/eller kønsidentitet. Mænd lærer ofte, at vrede er næsten den eneste acceptable følelse at udtrykke, så tristhed, ensomhed og frygt bliver alle kanaliseret ind i det samme følelsesmæssige udtrykssæt. Kvinder derimod kan have flere færdigheder til at udtrykke andre typer følelser, men vrede er den ene følelse, de aldrig må vise eller udtrykke. Her er nogle reflektionsspørgsmål omkring vrede, da det kan ligge til grund for den psykiske betydning af kæbesmerter:

  • Hvordan er mit forhold til min vrede?
  • Hvordan udtrykker jeg vrede, når jeg føler det?
  • Hvad lærte jeg at gøre, når jeg følte mig vred som barn eller ung voksen?
  • Hvilken grænse er blevet overskredet i mit liv, eller hvilket behov bliver ikke opfyldt?
  • Hvad gør jeg med mine svære følelser?

Stress og kæbesmerter – hvad prøver kroppen at fortælle dig?

Nogle gange skyldes, eller medfører, stress mange uforarbejdede og ubehagelige følelser og når vi oplever en ubehagelig følelse, holder vi ofte vejret, og for at hjælpe os med det spænder vi kæben. Når der er kæbesmerter, er der næsten altid noget, der ikke bliver sagt, nogle følelser der ikke bliver udtrykt. Her er nogle spørgsmål at reflektere over:

  • Hvilke former for stress har jeg oplevet på det seneste?
  • Har jeg bearbejdet eller udtrykt mine følelser?
  • Ved folk tæt på mig, hvordan jeg virkelig har det?
  • Føler jeg mig støttet, og forstået af min nærmeste?
  • Hvad har jeg brug for at sige, som jeg ikke siger?

Kæbesmerter, behandling (øvelser)

Man kan afspænde sin kæbe og tunge selv med et par simple øvelser og dermed lindre sine kæbespændinger. Massage, som man selv kan udføre, kan i visse tilfælde afhjælpe problemet. Men hvis smerterne og spændinger er vedvarende, bør man tage kontakt til en kropsterapeut, tandlæge eller sin egen praktiserende læge.

Massér kæbemusklerne i begge sider:

Du kan løsne de ømme kæbemuskler ved at massere blandt andet masseter-musklen i både venstre og højre side med dine fingre. Start ved tindingerne og bevæg dig ned mod underkæben. Masser derefter temporalis-musklen i begge sider. Start ligeledes ved tindingerne og bevæg dig herefter bagud henover øret mod baghovedet.

Således kan du selv løsne dine spændte kæbemuskler, som kan være årsager til kæbesmerter.

Er dine kæber gået helt i baglås?

Kommer du til behandling for kæbesmerter hos en Totum kropsterapeut, vil du blive behandlet både lokalt omkring kæben og på de relaterede områder. I Totum kropsterapi benytter vi pulserende massage lokalt og på f.eks. meridianbanerne. Derudover vil akupressur, zoneterapi og ledfrigørelse også ofte indgå i en behandling. Hvis dine smerter evt. har en psykisk dimension, så får du også en snak med din terapeut om dette.

Tilsammen giver det en kropsterapeutisk behandling, der kommer i dybden med din problematik. Du får løsnet kroppen både lokalt og “globalt”, dvs. på de steder som relaterer sig til kæben. F.eks. kan din nakke og generelle kropsholdning have stor indflydelse på kæbespændinger, og ud fra snakken om krop/psyke-sammenhængen kan du få større klarhed over hvilke handlemønstre og følelsesmæssige problematikker, der har indflydelse på spændinger og smerter i din kæbe.

Målet med en kropsterapeutisk behandling er nemlig at skabe en vedvarende forandring. Det er selvfølgelig rart – og slet ikke forkert – at få en massage, der midlertidigt skaber en lindring af smerterne. Men langt mere optimalt er det selvfølgelig, hvis vi kan komme til bunds i problemet og løse selve den bagvedliggende årsag.

Find en kropsterapeut nær dig her

Kropsterapeuter – hele landet

Seneste indlæg