Jeppe Dalsgaard

Jeppe Dalsgaard

Jeppe Dalsgaard er uddannet kropsterapeut ved ManuVision, og bruger i dag sine kompetencer til at udvikle og udvide Totum - Skolen for Kropsterapi.

Indhold

Der er mening i at tage hånd om hinanden

Kropsterapeut Louise Kronborg

Indholdsfortegnelse

Louises Kronborgs liv med kropsterapi handler om at være der for andre og for sig selv.

Overalt omkring os ser hun en søgen blandt folk efter de meningsfulde øjeblikke, hvor man ikke skal præstere, men bare være. I en tid med ydre pres fra alle kanter hjælper hun sine klienter med at finde ro i deres egen krop.

Louise blev uddannet kropsterapeut hos Totum i 2022.

Der er hænder, der bærer på alt det tunge. Hænder, der løfter andre. Der er hænder, der knytter sig, hænder, der åbner sig. Der er hænder, der tager fat – hænder, der holder sammen på det hele. Hænder, der rører, der hvor det gør ondt. Hænder, der masserer det væk.

Nu om dage er det ofte Louises hænder, der masserer det væk. Alt det, der sidder og gør ondt. Men hun har også selv oplevet at blive taget hånd om gennem kropsterapien. Og hun har været helt bevidst om sit valg, hvor hun har sat evnen til at række ud mod andre i centrum af sit arbejdsliv.

Louise har gennem kropsterapien fået værktøjerne til at sætte fingeren på de problemer, hun mærker hos sine klienter. Nogle gange trykker hun til, så det kan mærkes. For når klienten mærker, hvad der egentlig sker i kroppen, har hun en chance for at guide dem igennem det, der gør ondt. Det er et fælles arbejde. For som hun selv beskriver det:

”Hvis man skal kunne løfte et andet menneske, er man nødt til også at kunne bære sig selv. Det nytter ikke, at man ikke kan rumme det, folk kommer med. Man lærer, at alt hvad der nu engang kommer, er naturligt, og derfor gælder det om at have arbejdet igennem sine egne ting så bredt som muligt, for så kan man netop ”bære” det andet menneske. Hvis du som behandler kan rumme hvad end der kommer, så kan du også lade klienten være i det, så de har mulighed for at arbejde sig igennem det, ikke glide henover det eller lukke af for det, men vise dem, at det er ok at føle.”

Hændernes erfaring

Med sine hænder mærker Louise mere end hvad der er på overfladen. Hun går dybt i kroppen og nogle gange rører hun også ved nogle ting i sindet, som ligger dybt og føles uvant for klienterne at forholde sig til.

Ofte har hun klienter, som advarer om at et bestemt sted er lidt ømt, der må hun helst ikke tage fat. Og ret hurtigt dukker små clues op, som Louise stykker sammen, når hun mærker, hvad folk reagerer på, kompenserer for, eller undlader at gøre, fordi det giver ubehag.

Nogle gange ved dybe tryk oplever folk, at det gør ondt, når terapeuten rører et sted – også selv om det ikke plejer at gøre ondt – og spørger ind til det. I sådanne behandlingssituationer er det hendes opgave at guide dem til en forståelse både af behandlingen og af deres respons på behandlingen. Og hun mærker efter, hvad den enkelte har behov for. Nogle gange skal der snakkes, nogle gange skal der ikke. Nogle gange opsummerer hun bare til sidst, hvad hun har oplevet af sammenhænge, fordi hendes erfaring fortæller hende, hvilke dele af kroppen, der relaterer til hvilke dele af sindet.

Selvfølgelig kan ikke alle svar gives her og nu. Nogle, især dem på de store spørgsmål, er værd at arbejde for. Vi lever i en tid, hvor vi søger hurtige svar på alting, og det meste ligger lige for vores fingerspidser, kun få klik væk. Andet skal man dog søge mere personligt efter. Louises nysgerrighed omkring krop og sind fik hende tidligt til at søge viden i den retning:

”For mig har det været en proces, der har været i gang i meget lang tid, en interesse, jeg har haft med mig, og som jeg altid vil have med mig. Der er så mange spændende ting, man kan gøre også i forhold til efteruddannelse. Jeg har beskæftiget mig med krop og sind seriøst de sidste 15-20 år, og har selv udforsket mange forskellige retninger og behandlingsformer. Det var dog et informationsmøde hos Totum og en tilfældig behandling hos en anden Totum-elev, som slog fast for mig, at det var det jeg skulle. Det var det rigtige.”

Louise har altid haft et behov for at komme til bunds i tingene, at se sammenhænge og årsager. Hun hjælper klienter med at komme i forbindelse med oplevelser, som sindet lægger låg på, men som kroppen optager og lagrer.

Hvordan forstår vi for eksempel så komplekst et fænomen som smerter? Lægevidenskaben giver en detaljeret forklaring på, hvordan nervebaner sender smertesignaler til hjernen som respons på en tilstand i kroppen. Til den forklaring føjer Louise endnu en dimension, som tager sindet med i betragtning:

”Man kender det, at ved alle ubehagelige oplevelser, sker der en spontan sammentrækning i musklerne. Man går i forsvar, man mærker noget som man ikke bryder sig om, og det giver en spænding. Det kan være i forbindelse med en oplevelse, en ulykke, eller sygdom, som kroppen optager uhensigtsmæssigt. Ikke fordi alt så handler om hvad der skete, da man var barn, men i bredere forstand, har man sit liv med sig på godt og ondt.”

En indre nødvendighed

For Louise har det altid været en stor force i arbejdslivet at være den, der havde styr på tingene. At være meget organiseret, meget struktureret og pertentlig. Men ingen står stille gennem livet. Hun husker tydeligt, hvordan tingene ændrede sig for hende:
Gennem de sidste fem år inden Totum oplevede jeg meget stærkt, at det egentlig slet ikke var der, min force lå, det var snarere i forhold til at skabe trivsel gennem omsorg og opmærksomhed på det enkelte menneske.

Louise arbejdede som koordinator for DR Pigekoret og blev i høj grad den, der var der for pigerne, når det handlede om menneskelig støtte. Selv om hun var dygtig til sine formelle opgaver, blev det i højere og højere grad gennem den trivsel hun kunne skabe for pigerne, at hun oplevede arbejdslivet som meningsfuldt:

“Man bevæger sig i livet, man bliver af og til grebet af en indre nødvendighed.”

“Gennem den proces har det lyst allerklarest for mig, at nu skulle jeg noget andet. En af mine allerstørste kompetencer var at være noget for mennesker. Det kaldte på mig i en sådan grad, at jeg ikke længere følte mig på rette sted i mit gamle arbejdsliv.”

Værktøjskassen fra Totum

Som kropsterapeut har Louise også haft mange yngre mennesker under behandling. Her oplever hun, hvordan nogle klienter flytter sig helt enormt som et resultat af deres arbejde sammen. En kom oprindeligt med nysgerrighed omkring kropsterapi snarere end med konkret fysisk ubehag. Det, der viste sig under behandlingerne var dog også, at nogle følelsesmæssigt betingede udfordringer blev forløst:

”Det har været ret specielt at stå ved hans side gennem processen, fordi det har været så tydeligt, hvor meget han har rykket sig både mentalt og kropsligt. Hans nysgerrighed og åbne sind har bragt ham langt, han er et sted i dag, hvor han ser helt anderledes på sig selv. Han er nu så bevidst om sig selv, meget spirituel, og har i det hele taget fundet ro i sig selv.”

På spørgsmålet om, hvordan hun helt konkret går til sådan en opgave, hvor klienten har været igennem nogle oplevelser, som har sat sig spor, de ikke selv har erkendt, svarer Louise:

”Man hjælper dem først og fremmest med at komme ned i kroppen fx gennem arbejde med vejrtrækningsteknik. Man bryder tendensen til at være i sit hoved hele tiden. Det som hjalp, var, at jeg gav ham mulighed for og tid til at gå ned og mærke hvad der egentlig foregik i hans krop, være katalysator til at han fik gjort det arbejde, og hjælpe med at tolke det. Gennem det oplevede han at forstå nogle ting om sig selv.”

En anden klient, en ung kvinde, kom med mere neurologiske udfordringer. I starten af forløbet var hun lige begyndt at blive medicineret for det, og det betød meget for Louises behandlingsstrategi.
”Den måde problemerne kom til udtryk hos hende har ændret sig fra gang til gang. Det er ikke i sig selv så usædvanligt, men fordi der også har været medicin inde over, har symptomerne flyttet sig på en ret voldsom måde. Nu, hvor hun er ved at være medicinfri, giver det mig et klarere, mere rent billede at arbejde ud fra.”

Medicinen har givet haft sin berettigelse, men også sine bivirkninger, og det gør Louises form for behandling mere udfordrende. Man må hver gang justere sine metoder.

I starten gjorde det ”bare ondt” i nogle muskler, men også med en fornemmelse af at det gjorde ondt helt ind i knoglerne. Louise har været interesseret i hvilke sammenhænge, der lå i det, men har lært at gå meget blidt til værks, fordi hendes nervesystem har været helt oppe at ringe.

Nøglen har været at dæmpe, lindre og berolige kroppen.

”I starten gik jeg lidt til hende, men det skal vi ikke mere. Hun har været igennem så meget, så det skal have lov at falde til ro. Hun er en meget sensitiv person, og det er ikke den helt store pulserende massage, der skal frem her, men blide berøringer, små blide pulseringer. Jeg har for eksempel været en del på hendes nyremeridian.”

For Louise var det vigtigt at få klientens energi op, og nyrerne forbindes traditionelt med kroppens energireserver. Bevidstheden om meridianerne og deres betydning er en vigtig del af redskaberne, man får med sig hos Totum. For Louise smelter det hele sammen i behandlingssituationen, fordi alt det man har lært kommer i spil i en samlet vurdering af klientens behov.

”Jeg kan i virkeligheden bedst lide at arbejde intuitivt, at gå til det på den måde. Men så bliver jeg undervejs nysgerrig og dykker ned i værktøjskassen, jeg har fået med fra Totum. Så ser jeg for eksempel på, hvilke muskelgrupper, der relaterer sig til forskellige organer. Hvordan man kan gå til problemet ét sted i kroppen ved at arbejde med et andet sted. Hvilke meridianer, jeg skal ind over og så videre.”

Denne klients problematik er kompleks og kræver en langsigtet strategi for at komme overens med en krop, der har været stresset i ti år. Med Louises hjælp er følelsen af at være fortabt og i krise og i konstant alarmberedskab dog langsomt ved at blive afløst af bedre kontakt med sine følelser og små skridt fremad både kropsligt og mentalt.

Et præstationssamfund

Det er en del af Louises samlede erfaringer, at hun har gjort sig mange tanker om, hvad det vil sige at præstere på højt niveau, og at være under stort pres, især i sine unge år. Det stod klart gennem arbejdet med DR Pigekoret, at pigerne ikke bare er robotter, der skal præstere, det er mennesker med liv, der skal hænge sammen, teenagere med op- og nedture, og gennem det hele skal de samtidig fungere musikalsk på eliteplan.

Samtidig er det et billede på, hvordan det er at være ung i et samfund som vores, der kører benhårdt i nogle meget krævende spor og ikke levner megen plads til andet end ydre krav og forventninger. Verden er på grund af medier heller ikke afskærmet, men man skal forholde sig til mange voldsomme ting, hele tiden. Uden et pusterum til bare at være kan det let blive en stressfyldt tid at leve i.
Som kropsterapeut ser Louise et stort potentiale i at udbrede viden og teknikker til at tage hånd om alle de voldsomme påvirkninger, man kommer ud for.

”Det kunne være åndedræt, mindfulness. Jeg tænker tit, hvad det ikke kunne give, hvis flere kendte til de redskaber, og det blev en del af ens dannelse, at vi helt selvfølgeligt har teknikker til at håndtere det, når vi mærker en eller anden form for pres. Man udnytter åndedrættet til at præstere, som sanger, som danser, ved fysisk arbejde. Men du skal også bare kunne lande i det, hvor du ikke præsterer længere, hvor det bare er noget, der fylder dig op og lader dig op. Ikke noget, du giver udadtil, men noget, du tager ind.”

Det er den form for pusterum og tid til at mærke efter, som Louise gør til en naturlig del af sine behandlinger. En gennemgående erfaring fra arbejdet med alle hendes klienter er, at der ligger noget utroligt vigtigt i at skifte fokus fra alt det, vi hele tiden skal, til bare at være her. Lige her og nu. Og det er præcis, hvad der sker under behandlingen: ”Det, der altid sker, når en klient lægger sig på briksen, er et dybt suk af velvære, en lænen sig tilbage i situationen.”

At finde mening i det man gør, og at gribe fat i den mening og lade den guide en. Det var Louises vej ind i kropsterapien. Og når man mærker den form for vished, kan man godt spørge sig selv, som hun tit har gjort: ”Hvorfor har jeg ikke gjort det her lang tid før? Det er jo noget, man siger, når tingene bare giver mening for en, når det man beskæftiger sig med, er meningsfuldt og givende. Ikke bare for andre, men også for en selv.”

Hvis du har fået lyst til at få en behandling hos Louise, så kan du læse mere HER Eller bestille en tid HER

Facebook
LinkedIn
Email

Forfatter

Jeppe Dalsgaard

Jeppe Dalsgaard

Jeppe Dalsgaard er uddannet kropsterapeut ved ManuVision, og bruger i dag sine kompetencer til at udvikle og udvide Totum - Skolen for Kropsterapi.

Seneste indlæg

Du skaber dit eget liv fordi…..

Vi kender nok allesammen mennesker, der bare altid er vildt heldige – som i “Fætter-Højben-heldige”. Eller andre mennesker som synes at ramle

Scroll til toppen