Jeppe Dalsgaard

Jeppe Dalsgaard

Jeppe Dalsgaard er uddannet kropsterapeut ved ManuVision, og bruger i dag sine kompetencer til at udvikle og udvide Totum - Skolen for Kropsterapi.

Indhold

Diskusprolaps: Med smertemuren i ryggen

Diskusprolaps

Indholdsfortegnelse

Interview med Anne Vestergaard Pedersen, Totum Kropsterapi elev

I september 2020 fik Anne at vide, at hun havde en diskusprolaps i ryggen. Den var så stor, at lægerne ville operere hende, selvom indgrebet var kompliceret. Annes historie vidner om, at det kræver slid, snilde og den rette hjælp, når en sejlivet lidelse sætter skæbnen i skak.

Det er juni måned 2020, Anne er blevet coronaopsagt, og på en af sine sidste arbejdsdage tikker et tilbud ind om en gratis behandling hos en Totum kropsterapeut. Hun takker straks ja og booker tid.

Tre uger senere ligger hun på en briks på Østerbro. Hun har grædt. Længe. Og det summer i hele kroppen. Kropsterapien har sat mange processer i gang, og Anne bruger lang tid på at komme sig. Og da hun endelig kommer til hægterne, har hun besluttet sig:

”Jeg var vildt imponeret og overrasket over alle de kropsreaktioner og følelser kropsterapien havde sat i gang. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at hvis alt det ligger gemt i min krop, inde i mig, og en kropsterapeut kan hjælpe mig med at få det ud, så vil jeg også kunne hjælpe andre med det samme. Dér besluttede jeg mig for, at jeg også ville lære at kunne gøre det.”

To måneder senere har Anne sin første dag på Totum som kropsterapi elev. Og dét selvom hun allerede var startet på andet år af en fireårig psykoterapeutuddannelse.

Da Anne træder ind på Totum på morgenen for sin første undervisningsdag, har hun ikke den bevægelig og smidighed hun plejer. Hun kan ikke støtte ned på højre ben med sin vægt uden at føle smerte. Den seneste måned har hun haft forfærdeligt ondt i ryggen, og få dage efter sin første dag på Totum får hun at vide, at hun har en diskusprolaps i ryggen. Og det er en stor en af slagsen. Så stor at de hasteindkalder hende til et møde på Rigshospitalet dagen efter.

Hendes diskusprolaps sidder i lænden, hvor de fleste diskusprolapser sidder. Her er fem af rygsøjlens hvirvler, og mellem dem sidder små skiver af brusk og agerer ”støddæmpere”. Sådan en skive er en diskus. De er faste med en geléagtig kerne, men der kan opstå små revner i dem, og den geléagtige kerne kan trænge ud gennem revnerne og trykke på ledbånd og nerverødder. Så har man en diskusprolaps. Diskusprolaps er én af de lidelser der ligger til grund for, at 800.000 danskere døjer med ondt i ryg, lænd og nakke. Symptomerne fra en diskusprolaps forsvinder dog i mange tilfælde i løbet af nogle måneder. Men Annes er meget stor og sidder helt udspilet og trykker på nerverødderne. De beder hende møde på Rigshospitalet og komme fastende. De vil operere hende.

Gammel diskusprolaps gav Anne håb

Ifølge kirurgen på Rigshospitalet var Anne ikke en af de heldige, der kunne nøjes med nogle måneder med rygøvelser og smertestillende i håndkøb. Sådan behandler man ellers de fleste diskusprolapser, hvis man da overhovedet behandler dem. Mange af os går nemlig rundt med diskusprolapser uden at vide det. For nogle er de dog yderst smertefulde og invaliderende – ja endda ’farlige’ at leve med. Hvis nerverødderne bliver skåret over, kan Anne risikere at blive lam eller miste førligheden over højre ben.

”Kirurgen sagde at der var så meget tryk på nerverne, at der var risiko for, at jeg ville blive lam hvis jeg faldt på cyklen,” fortæller Anne og understreger, at kirurgen var meget hjælpsom og satte hende godt ind i tingene og fortalte i detaljer, hvordan operationen ville foregå.

”Hun viste mig på scanningen, hvor hun ville gå ind på rygsøjlen og hvad hun ville gøre, og sagde så også, at operationen ville blive ekstra kompliceret, fordi diskusprolapsen var så stor, og fordi jeg har en lang overkrop. Jeg har nemlig seks og ikke fem lændehvirvler som normalt. Jeg ville gøre alt for at undgå at blive opereret, idet der også lå risiko forbundet med en operation, så jeg takkede pænt nej.”

Medvirkende til Annes beslutning om ikke at blive opereret var desuden, at hun i 2017 havde haft en diskusprolaps længere nede i lænden, som hun formåede at få bugt med. Hun kunne endda se sporene efter den gamle diskusprolaps på den nye scanning.

Ville det ikke også lykkes få bugt med den nye diskusprolaps?

 

Find en behandler nær dig

HVis du døjer med ondt i ryggen – eller måske ligefrem en diskusprolaps som Anne, så kan kropsterapi måske hjælpe

 
 

Når diskusprolaps giver hverdagskollaps

Anne fik en rygskinne med hjem og begyndte til genoptræning på Frederiksberg Sundhedscenter to gange om ugen. Derudover gav fysioterapeuterne, hende en masse hjemmeøvelser, og som tidligere gymnast havde Anne ikke svært ved at sætte sig op til at lave dem. Hun kom langsomt i bedring og fortsatte sin uddannelse som Totum kropsterapeut. Også det hjalp hende til at få det bedre, ligesom det hjalp at hun begyndte i kropsterapi en gang om ugen, hos blandt andet Totum grundlægger Marcus Heller.

I samme periode ringede de løbende fra Rigshospitalet for at tjekke op på symptomerne, høre hvordan det gik samt tilbyde Anne at blive opereret.

Anne tog på privathospitalet Hamlet for at få en ’second opinion’, og her var beskeden den samme. Det ville være en god idé med en operation. Hvis hun stadig ikke ville opereres, var det ekstra vigtigt, sagde kirurgen, at hun indgik i et genoptræningsforløb med en fysioterapeut og i øvrigt levede sundt.

Hun ville ikke løbe risikoen ved en operation, hun ville forsøge at komme gennem det selv. Men det var svært at følge sundhedsrådene med rygskinne og en overhængende fare for at blive lam. Højre fod var oftest følelsesløs pga. af trykket på rygsøjlens nerver, og smerter i lænden med udstråling ned i benet, gjorde det svært at sove. Hun så sig nødsaget til at tage forskellige stærke smertestillende døgnet rundt. Morfin og sundhed går ikke hånd i hånd.

”Jeg er tidligere gymnast, så det var svært for mig at jeg ikke kunne være fysisk aktiv. Jeg har også altid kunnet klare mig selv. Det er en del af den jeg er. Det kunne jeg pludselig ikke længere, og jeg kom til at føle mig fanget i en syg krop.”

Da det blev vinter, var Annes depoter ved at være opbrugt, og de næste måneder blev lange og mørke. Hun levede på ’halvt blus’ og morfin og med frygten for at blive lam, hvis hun faldt eller kom til at bruge ryggen forkert. Sådan havde det været i måneder nu uden tegn på, at hendes diskusprolaps i ryggen ville forsvinde, og hun kunne vende tilbage til sit normale liv. Kontrolscanningen viste hverken forbedring eller forværring – så kampen forsatte.

Et lys i mørket

Da statsministeren melder ud, at Danmark corona-nedlukker endnu en gang, skynder Anne sig at booke de sidste kropsterapitider, hun kan få. Den ene hos Marcus Heller. Det viste sig at være en god beslutning.

”Jeg fik to behandlinger på samme dag. Det er jo ikke noget man normalt gør, men det var den sidste mulige dag inden nedlukningen. Behandlingerne komplementerede hinanden godt ved, at den ene arbejdede meget på det fysiske plan, og den anden på det følelsesmæssige. Efter behandlingerne slog det mig pludselig, at alting nok skulle gå. Det tænkte jeg. Jeg fik kontakt til noget dybt indeni mig selv. Jeg følte håb. Det endte med at blive en god juleferie.”

Fire måneder senere skulle Anne igen til kontrolscanning på Rigshospitalet. Der var godt nyt.

”Jeg valgte den ’konservative behandlingsform’ med træning og behandlinger fremfor operation, og det viste sig at være den rigtige strategi for mig. For da jeg var til MR scanning på Rigshospitalet næste gang, det var i foråret 2021, var min diskusprolaps i regression, og den trykkede ikke længere på nerverne. Jeg blev vildt glad! Det var en lettelse og glædesfølelse at have truffet det rette valg. Jeg var også stolt, for jeg havde arbejdet hårdt og nu stod jeg her og var klart i bedring. Jeg var ikke symptomfri, men jeg havde det meget bedre og det bekræftede scanningen også.”

Annes vej tilbage til en normal hverdag fortsætter gennem træning og behandlinger. Hun bliver bedre dag for dag og er nu over halvvejs i Totum uddannelsen. Og selvom hun stadig springer det ryg-twistende universalstræk over, er livsviljen og bevægeligheden vendt tilbage.

”Det har været hårdt at kæmpe mig tilbage til en normal hverdag. Det har været det mest udfordrende, jeg har været igennem. Men det handler også om at få det bedste ud af det og vende det til noget positivt” siger hun som en der har haft ryggen mod muren og fundet en vej frem. ”Jeg er uden tvivl vokset som person og behandler. Jeg har lært rigtig meget af hele forløbet og har fået nyvundet respekt og forståelse for fysisk og psykisk sygdom. Det er helt sikkert noget, jeg kan bruge i mit møde med andre mennesker – også som kropsterapeut.”

Anne bliver færdig som Totum kropsterapeut i vinteren 2021.

 

Find en behandler nær dig

 

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Forfatter

Jeppe Dalsgaard

Jeppe Dalsgaard

Jeppe Dalsgaard er uddannet kropsterapeut ved ManuVision, og bruger i dag sine kompetencer til at udvikle og udvide Totum - Skolen for Kropsterapi.

Seneste indlæg

Fordøjelsessystemet

Fordøjelsessystemet

Fordøjelsessystemet mærker vi ofte til, når det ikke fungerer optimalt. En oppustet mave der gør ondt eller en mave der er gået

Scroll til toppen