Indhold

Kropsterapeut på deltid

Deltid på fuld tid

Indhold

Tre dage om ugen står Mette Bernth ved briksen som kropsterapeut i hjemmeklinikken i Silkeborg. To dage om ugen står hun i en anden klinik i en anden rolle. Mette er én af de mange, der har gavn af at kombinere kropsterapi med et andet arbejde. Læs hvordan og hvorfor i dette interview.

Struktur og frihed

Rammer, struktur, fart på, gode kollegaer. Sådan beskriver Mette sit job som lægesekretær på en hudklinik. Frihed, uforudsigelighed, fordybelse, ro er de ord, hun sætter på arbejdet som kropsterapeut. Og Mette har brug for begge dele i sit liv, hun har før haft to deltidsjobs og nyder afvekslingen. Men der kom et tidspunkt, hvor hun savnede noget i sin hverdag.

”Jeg har altid haft jobs med meget menneskekontakt, men uden den fysisk nære kontakt som i kropsterapien,” fortæller Mette, der på en måde altid har vidst, at det fysiske manglede, og at hun en dag også skulle lave noget med sine hænder.

I forbindelse med et stressforløb deltog Mette på et mindfulnesskursus. Det var spændende, men hun savnede at det blev endnu mere konkret og kropsligt. Skæbnen ville at underviseren var kropsterapeut – og snart var Mette kropsterapielev hos Totum.

”Inden jeg startede på Totum, havde jeg en plan om, at arbejdet som kropsterapeut skulle være mit ene deltidsjob. Men jeg vidste jo ikke, om det ville blive en realitet. En ting er drømme og planer, noget andet er at realisere dem. Turde jeg overhovedet blive selvstændig og stå med det ansvar for andre mennesker? Hvad med min økonomi?”

Læs også Det er en rigtig god ide at lave en forretningsplan

Det der virkede uoverskuelig, inden Mette startede på uddannelsen, blev overkommeligt som uddannelsen skred frem, forklarer hun. ”I takt med at jeg begyndte at give mig selv lov til at fylde mere og kom til at stå stærkere i mig selv, voksede modet til at kaste mig ud i det liv, jeg nok inderst inde altid havde ønsket og stadig gik og drømte om.”

Kollegaer på briksen

Uddannelsen hos Totum gav ikke bare Mette overskud til at realisere sine mål, men bragte også mere ro og overblik ind i hendes liv. Hun fik konkrete teknikker, som hun bruger både personligt og professionelt:

”Vejrtrækning og grounding har jeg meget fokus på. Det har gjort mig mere robust og mindre udsat for at blive stresset. Jeg har også bragt vejtrækning og grounding op på personalemøder på hudklinikken. Mine kollegaer synes det er fedt!”

Flere af kollegaerne fra hudklinikken har også været på briksen hos Mette.

”Uddannelsen i kropsterapi er det bedste jeg nogensinde har gjort, og derfor er det også fantastisk at kunne støtte og hjælpe andre på vejen til at finde ”hjem” til dem selv.”

Slået hjem i Ludo

Efter en lang personlig og faglig rejse blev Mette færdiguddannet i januar 2020. Hun tog fat på at realisere drømmen om at være kropsterapeut på deltid og fik op til otte klienter om ugen. Så kom corona…

”Corona er en udfordring for alle, og jeg er lidt slået hjem i Ludo,” siger Mette.

Til gengæld gav det økonomisk stabilitet at have et arbejde i en helt anden branche i de perioder, corona-situationen lukkede ned for kropsterapien. Man fornemmer i hvert fald både stadig stabilitet og gåpåmod:

”Men jeg kommer stærkt igen. Der er mere end nogensinde brug for kropsterapi.”

Mette er slået hjem måske, men ikke ud.

Læs også Derfor er der brug for kropsterapeuter

Seneste indlæg